Odense Havn har ansøgt om udvidelse af industrihavnen på Lindø og etablering af ny sejlrende og uddybning af eksisterende sejlrende. Afgrænsningsnotatet af miljøkonsekvensrapporten sendes hermed i høring.
Afgrænsningsnotat i forbindelse med udvidelse af Odense Havn og ny sejlrende
15-06-2026Se høringsmateriale
Kerteminde Kommune, Kystdirektoratet og Trafikstyrelsen har modtaget anmodning om igangsættelse af en miljøvurderingsproces i forbindelse med projektet.
De tre myndigheders ressortfordeling i sagen er som følgende:
- Trafikstyrelsen er myndighed for havneudvidelsen på søterritoriet.
- Kystdirektoratet er myndighed for etableringen af en ny sejlrende samt uddybning af eksisterende sejlrende.
- Kerteminde Kommune er myndighed for havneterminalen på land. Kerteminde Kommune er ligeledes myndighed for udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg, men denne proces forløber i et parallelt myndighedsspor.
Der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport for projektet, jf. VVM-bekendtgørelsen for havne (BEK nr. 855 af 02/06/2025) og miljøvurderingsloven (LBK nr. 4 af 03/01/2023)
Projektet er omfattet af bilag 1, pkt. 8 b) Søhandelshavne og anløbsbroer til lastning og losning, der er forbundet med havneanlæg til lands og til vands (bortset fra færgebroer), der kan anløbes af fartøjer på over 1.350 tons, i VVM-bekendtgørelsen for havne og af bilag 2, pkt.10 l) Uddybning og opfyldning på søterritoriet i miljøvurderingsloven.
Odense Havn har anmodet om en afgrænsningsudtalelse fra myndighederne, som fastsætter indholdet af miljøkonsekvensrapporten. Myndighederne skal, jf. § 19, stk. 4, i VVM-bekendtgørelsen for havne og § 35, stk. 3 nr. 2 i miljøvurderingsloven, høre berørte myndigheder, samt offentligheden, inden myndighederne afgiver afgrænsningsudtalelse.
Vedhæftet er myndighedernes udkast til afgrænsningsnotat. Myndighederne skal i denne forbindelse bede hørings- og orienteringsparter om eventuelle bemærkninger til afgrænsningsnotatet, herunder om der er yderligere emner, som bør indgå.
Kystdirektoratet bemærker, at denne høring erstatter den almindelige høring efter kystbeskyttelseslovens § 16 c.
Myndighederne har aftalt, at Trafikstyrelsen fungerer som koordinerende myndighed i processen. Det betyder, at alle høringssvar skal fremsendes til Trafikstyrelsen.
Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 21.07 2026 til tmsj@trafikstyrelsen.dk cc VVM@trafikstyrelsen.dk med henvisning til journalnummer 2023-132139.
Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse. De indkomne høringssvar vil desuden blive oversendt til bygherre.
Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går myndighederne ud fra, at der ikke haves bemærkninger til afgrænsningsnotatet - og til projektet - hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.
Har I spørgsmål til havneterminalen på land, kan I kontakte Mathilde Mejlvang, Kerteminde Kommune, på e-mail MLME@kerteminde.dk og tlf. 21 62 06 21.
Har I spørgsmål til sejlrenden, kan I kontakte Anne Villadsgaard, Kystdirektoratet, på e-mail avi@kyst.dk og tlf. 91 33 84 25 eller Julie Ancker, Kystdirektoratet, på e-mail juels@kyst.dk og tlf. 61 35 13 53.
Har I spørgsmål til havneudvidelsen på søterritoriet, kan I kontakte Tobias Marinus Søgaard, Trafikstyrelsen, på e-mail tmsj@trafikstyrelsen.dk og tlf. 41 78 03 51.