JOURNALNUMMER 2026-310628

Projektændringer til Kalundborgmotorvejen 3. etape

26-05-2026

Trafikstyrelsen har den 27.04.2026 modtaget ansøgning fra Vejdirektoratet om to projektændringer til Kalundborgmotorvejen 3. etape.

Formålet med projektet er to ekstra vestvendte ramper der skal øge fremkommeligheden til og fra Knabstrup by samt at udtage en faunapassage ved Tornved.

Trafikstyrelsen er myndighed for behandling af sager om vurdering af virkning på miljøet i forbindelse med statslige vejprojekter, jf. kapitel 2 a i vejloven LBK nr. 435 af 24/04/2024 af lov om offentlige veje m.v.). Projektet er omfattet af bekendtgørelsens 13a. Trafikstyrelsen skal derfor screene projektet for VVM-pligt i medfør af § 17 d i samme lovbekendtgørelse.

Endvidere skal det vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder i nærheden af projektet, jf. 4 i VVM-bekendtgørelse om statslige vej- og jernbaneprojekter.

Inden Trafikstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 19-06-2026 til vvm@trafikstyrelsen.dk, cc tmsj@trafikstyrelsen.dk med henvisning til journalnummer 2026-310628.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar, samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.