Etablering af nye pælefunderede konstruktioner i tilknytning til færgelejet, som kan danne fundament for fremtidige hejsetårne til en ny bilrampe.
Ebeltoft Færgehavn - Etablering af pæleanlæg ved Leje II
15-09-2026Se høringsmateriale
Trafikstyrelsen har den 11.09.2026 modtaget ansøgning fra Molslinjen A/S om at etablere nye pælefunderede konstruktioner i tilknytning til færgelejet, som kan danne fundament for fremtidige hejsetårne til en ny bilrampe.
Anlægsarbejdet forventes påbegyndt 02.11.2026 og forventes afsluttet 20.11.2026.
Trafikstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning i havne, jf. § 2 i Lov om havne (LBK nr. 116 af 24/01/2024). Desuden varetager Trafikstyrelsen statens højhedsret på søterritoriet jf. den kongelige resolution af 3. februar 2014 og § 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 21. juni 2016 om ændring af bekendtgørelse om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser og om klageadgang.
Endvidere skal det efter samme bekendtgørelse vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder i nærheden af projektet.
Nærmeste marine Natura 2000-område er område nr. 231 ” Kobberhage kystarealer”- ca. 3 km i fugleflugt fra projektområdet og er bestående af habitatområde nr. 231. Området er specielt udpeget for at beskytte de marine naturtyper rev og sandbanker samt på landsiden de markante, østvendte kystskrænter med væsentlige forekomster af især kalkoverdrev og tørt kalksandsoverdrev. Natura 2000-området rummer over 5 % af tørt kalksandsoverdrev i den kontinentale biogeografiske region. Nærmeste terrestriske Natura 2000-område ligger ca. 7 km væk og er område nr. 227 ”Mols Bjerge med kystvande”.
Trafikstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at udpegningsgrundlaget vil blive påvirket.
Projektet er beliggende i vandområde ”Ebeltoft Vig” med ID: 141. Trafikstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at projektet vil medføre en midlertidig eller permanent forringelse af kvalitetselementernes tilstand, forringelse af vandområdets økologiske- og kemiske tilstand samt at projekt ikke er til hindre for målopfyldelse.
Inden Trafikstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte. I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.
Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 15.10.2026 til VVM@trafikstyrelsen.dk cc antha@trafikstyrelsen.dk med henvisning til journalnummer 2026-334262.
Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse. De indkomne høringssvar oversendes til bygherre.
Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.
Bilag
- Ansøgning
- Bilag 1 Faglig vurdering bilag IV arter Ebeltoft Faergehavn
- Bilag 2 Vurdering efter havstrategien Ebeltoft Faergehavn
- Bilag 3 Arbejdsprocedure Installering af stålrør Ebeltoft_foreløbig
- Bilag 4 Fuldmagt - Byg og MIljø øvre rampe Ebeltoft
- Bilag 5 Projektbeskrivelse
- Bilag 6 Oversigtskort Ebeltoft Havn 1.1000
- Bilag 7 EB Skitse Placering af pæle B flatten
- Bilag 8 Søkort med projekt
- Bilag 9 Matrikelkort Ebeltoft Havn 1.5000
Se relevant lovstof
- LBK nr. 116 af 24/01/2024 af lov om havne (Havneloven)
- BEK nr. 855 af 02/06/2025 om vurdering af virkning på miljøet af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne