Randers Havn har ansøgt om udvidelse af kajarealerne øst for den eksisterende havn. Ansøgningen omfatter 1. etape af den udvidelse, som tidligere er meddelt en principtilladelse.
Havneudvidelse, Randers Havn - Kaj Etape 1
22-09-2026Se høringsmateriale
Trafikstyrelsen har den 07.09.2026 modtaget en ansøgning fra Randers Havn om udvidelse af kajarealerne øst for den nuværende havn.
Trafikstyrelsen har den 07.01.2015 givet en principiel tilladelse til havneudvidelsen. Tilladelsen blev givet på baggrund af en udarbejdet VVM-redegørelse, der blev udarbejdet i 2014. Udvidelsen er etapeopdelt og en endelig ansøgning vurderes at være i overensstemmelse med VVM-redegørelsen, men den forløbne tid nødvendiggør en fornyet screening, idet naturforhold mv. kan være ændret sig siden den oprindelige VVM-vurdering.
Formålet med projektet er at flytte Randers Havn mere østlig og ud fra den nuværende placering centralt i Randers. De nye kajindfatninger etableres som forankret stålspunsvægge med anker-plader/spunsankervæg i bagarealet. Kajerne er fuldt apteret med pullerter, fendersystem, stiger, el, vand, belysning mm. Stålspunsen afsluttes med en betonhammer i kote ca. +3,1 m DVR90. Bag spunsvæggen etableres en pælefunderet aflastningsplade, der sikrer kajerne kan opereres med de nødvendige belastninger ift. kraner, gods mm.
Anlægsarbejdet forventes påbegyndt d. 31-05-2027 og forventes afsluttet d. 28-12-2029.
Trafikstyrelsen er myndighed for behandling af sager om etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning på søterritoriet i havne, jf. § 2 i lov om havne jf. lovbekendtgørelse nr. 116 af 24/01/2024.
Projektet er omfattet af bilag 2 13a i bekendtgørelse nr. 855 af 2. juni 2025 om vurdering af virkning på miljøet af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administrationen af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havn. Trafikstyrelsen skal derfor screene projektet for VVM-pligt jf. § 7 og § 13 i samme bekendtgørelse.
Endvidere skal det efter samme bekendtgørelse vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder i nærheden af projektet.
Nærmeste marine Natura 2000-område er område nr. 14 ”Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord”- 8,6 km i fugleflugt fra projektområdet. Natura 2000-området Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord har et samlet areal på 71.096 ha, hvor af de 63.535 ha er hav. Arealerne ligger i kommunerne Brønderslev, Frederikshavn, Ålborg, Mariagerfjord, Norddjurs og Randers og inden for vandområdedistrikt Jylland og Fyn. Dette område er udpeget for at beskytte naturtyper både på land og i et stort havområde, samt de arter, der har disse områder som levesteder. Området er således udpeget som beskyttelsesområde for mere end 60 forskellige naturtyper og arter. Nærmeste terrestriske Natura 2000-område ligger 6,5 km væk og er nr. 229 ”Bjerre Skov og Haslund Skov”.
Trafikstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at udpegningsgrundlaget vil blive påvirket.
Projektet er beliggende i vandområde nr. 136 ”Randers Fjord”. Trafikstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at projektet vil medføre en midlertidig eller permanent forringelse af kvalitetselementernes tilstand, forringelse af vandområdets økologiske- og kemiske tilstand samt at projekt ikke er til hindre for målopfyldelse.
Inden Trafikstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte. I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.
Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 21.10.2026 til VVM@trafikstyrelsen.dk cc antha@trafikstyrelsen.dk med henvisning til journalnummer 2026-315592.
Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse. De indkomne høringssvar oversendes til bygherre.
Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.
Bilag
- Ansøgning
- Bilag A Væsentlighedsvurdering, Randers Havn, Havneudvidelse Kaj Etape 1_A_3_OK
- Bilag B Trafikstyrelsen-Principiel tilladelse til udvidelse af Randers Havn
- Bilag C VVM_tilladelse_Randers Havn udvidelse_endelig version_7. januar 2014
- Bilag D VVM_tilladelse_Randers Havn vejanlæg_endelig version_7. januar 2015
- Bilag E Dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til nedlæggelse af strandsump og mose
- Oversigtsplan, Fremtidige forhold, Kaj Etape 1, Randers Havn, Udvidelse Etape II_2
- Principsnit A-A.Randers Havn, Udvidelse Etape II_Ny kaj_6
- Principsnit B-B.Randers Havn, Udvidelse Etape II_Ny kaj_6
Se relevant lovstof
- LBK nr. 116 af 24/01/2024 af lov om havne (Havneloven)
- BEK nr. 855 af 02/06/2025 om vurdering af virkning på miljøet af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne