Call center lukker tidligere end vanligt
Onsdag d. 15. april lukker call centeret allerede kl 14:00 grundet internt kursus.
Hvert år udgiver Trafikstyrelsen en rapport, der samler op på sikkerheden på det danske jernbaneområde. Rapporten viser, at antallet af væsentlige ulykker fortsat er faldende på de danske jernbaner.

Trafikstyrelsen har netop udgivet sin årlige rapport om sikkerheden på det danske jernbaneområde. Rapporten giver et overblik over udviklingen i jernbanesikkerheden i Danmark i 2024 og bygger blandt andet på data om hændelser indberettet af jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere.
Overordnet har 2024 – i lighed med de foregående år – været præget af et højt sikkerhedsniveau på de danske jernbaner, hvor antallet af væsentlige ulykker de seneste år er faldet. Sidste år faldt antallet af dræbte fra 12 i 2023 til 8 i 2024, mens antallet af alvorligt tilskadekomne faldt fra 8 til 7. Passagererne er fortsat involveret i en meget lille andel af ulykkerne, hvor personpåkørsler fortsat er den største udfordring
Årets rapport indeholder yderligere et særligt temaafsnit om sikkerheden på letbanerne i Odense og Aarhus i forbindelse med åbningen af Hovedstadens Letbane.
Rapporten indeholder desuden en samlet gennemgang af udviklingen af jernbanesikkerheden, ændringer i lovgivningen samt erfaringer fra Trafikstyrelsens tilsyn med branchen.
Rapporten henvender sig til den danske jernbanebranche, Det Europæiske Jernbaneagentur (ERA) og offentligheden.