Nye fokusområder klar for arbejdet med luftfartssikkerhed

31-03-2026

I de kommende år vil Trafikstyrelsen blandt andet arbejde for en styrket hændelsesindberetning. Det viser den danske plan for luftfartssikkerhed i årene 2026-2028.

Dialog med branchen og styrkede hændelsesindberetninger er blandt Trafikstyrelsens mål for arbejdet med luftfartssikkerhed i de kommende år.

Det viser den nye udgave af rapporten Dansk Plan for Aviation Safety (DKPAS), som beskriver de danske mål for arbejdet med luftfartssikkerhed. Rapporten gælder for årene 2026-2028.

Planen skal ses i et større system af internationale, europæiske og nationale planer, som til sammen er med til at sikre, at Trafikstyrelsen bidrager til at opretholde den høje sikkerhed i den civile luftfart. 

Du kan læse den fulde rapport her.