Forord
DKPAS 2026-2028 udgør den danske plan for luftfartssikkerhed for 2026-2028. Planen er en treårig rullende plan udarbejdet inden for rammerne af Trafikstyrelsens luftfartssikkerhedsarbejde, og skal bidrage til at sikre, at det høje danske sikkerhedsniveau inden for luftfarten opretholdes.
I Danmark er der en lang tradition for at arbejde systematisk og målrettet for at sikre, at luftfarten er et af de sikreste transportformer. Denne luftfartssikkerhedsplan udgør Trafikstyrelsens strategiske ramme for, hvordan styrelsen i perioden 2026-2028 understøtter, styrker og udvikler luftfartssikkerheden i Danmark.
DKPAS 2026-2028 beskriver de centrale prioriteter, Trafikstyrelsen som myndighed vil fokusere på i sikkerhedsarbejdet i form af tilsyn, samarbejdet med den danske luftfartsbranche samt i styrelsens bidrag og påvirkning af det europæiske og internationale regelarbejde.
DKPAS er et levende dokument, som løbende tilpasses de nye udfordringer, teknologiske muligheder samt ændrede risikobilleder, der opstår inden for luftfarten.
Trafikstyrelsen vil gerne takke alle aktører i den danske luftfartsbranche for det kontinuerlige engagement og samarbejde, som er afgørende for, at Danmark fortsat har en robust og sikker luftfart. Styrelsen ser frem til, at vi sammen fortsætter det fælles arbejde med at fastholde og videreudvikle et allerede højt sikkerhedsniveau til gavn for passager, samfund og industri.
God læselyst.
Vicedirektør, Trafikstyrelsen
Lars Korsholm
Introduktion
Formål
Trafikstyrelsen arbejder dagligt for at opretholde og forbedre sikkerhedsniveauet i dansk luftfart. Den danske luftfartssikkerhedsplan skal tydeliggøre, hvilke områder der prioriteres i perioden 2026-2028 i forlængelse af de overordnede krav og forpligtelser, som den danske stat har i henhold til det statslige sikkerhedsprogram (DKSSP)[1].
DKPAS i en international kontekst
DKPAS skal ses i en større sammenhæng mellem sikkerhedsplaner og sikkerhedsindsatser på internationalt, europæisk og nationalt niveau.
Globalt har International Civil Aviation Organization (ICAO) i Annex 19 defineret retningslinjer for staters udarbejdelse af et State Safety Programme (SSP) og for organisationers udarbejdelse af et sikkerhedsledelsessystem (Safety Management System, SMS). ICAO udarbejder på baggrund af Annex 19 en Global Aviation Safety Plan (GASP)[1], som forholder sig til et globalt niveau af sikkerhed inden for luftfart.
I forlængelse af GASP udarbejder og publicerer ICAO regionale planer, herunder European Regional Safety Plan (EUR RASP), som skal foranstalte en regional implementering af mål og rammer, jf. GASP.
På det regionale plan findes også organisationen European Aviation Safety Agency (EASA), som på baggrund af GASP og EUR RASP årligt udarbejder en European Plan for Aviation Safety (EPAS)[2]. EPAS er den regionale, europæiske forlængelse af Annex 19 og GASP, hvor det fremgår, hvordan der arbejdes med luftfartssikkerhed inden for EU og de øvrige tilknyttede EASA-medlemsstater. I EPAS findes en række aktionspunkter, herunder Member State Tasks (MST), som er direkte aktionspunkter for medlemsstaterne i EASA.
Det er ud fra dette hierarki af planer, at DKSSP og DKPAS udarbejdes i Trafikstyrelsen. DKSSP sætter rammerne for Trafikstyrelsens arbejde med forbedring af sikkerheden i luftfarten i Danmark, Grønland og Færøerne. Da Grønland og Færøerne ikke er medlem af EU, er Danmark i henhold til Chicagokonventionens Annex 19 forpligtet til at sikre, at kravene i konventionen også finder anvendelse for Grønland og Færøerne.
Det er i dette dokument, hvor Trafikstyrelsen fastsætter tilgangen til at sikre og forbedre luftfartsikkerheden efter det generelle princip om overholdelse af ICAO’s Standards and Recommended Practices (SARPS). I DKPAS beskrives forskellige aktioner, der alle har til formål at understøtte et effektivt DKSSP.
Disse aktionspunkter afspejles direkte i denne udgave af DKPAS, hvis de vurderes at være relevante for luftfartssikkerhedsarbejdet i en dansk kontekst. DKPAS kan derfor ses som en dynamisk del af DKSSP.
Trafikstyrelsen udarbejder årligt en Sikkerhedsrapport for civil luftfart[3], som giver et indblik i den danske civile luftfart, styrelsens tilsynsarbejde, samt udviklingen af nationale hændelser og havarier inden for kommerciel- og øvrig luftfart.
Sammenhængen mellem sikkerhedsplanerne og sikkerhedsindsatserne på internationalt, europæisk og nationalt niveau fremgår af nedenstående Figur 1.
Figur 1: Oversigt over sammenhængen mellem planer og rapporter
Anvendelse af engelske begreber
Luftfart er et globalt anliggende, hvor engelsk er det primære sprog. Trafikstyrelsen anvender ofte de engelske begreber i styrelsens daglige arbejde, og vil i DKPAS 2026-2028 anvende de engelske betegnelser i de tilfælde, hvor de vurderes at være mere præcise og dækkende end de danske oversættelser.
Dette gør sig særligt gældende i forhold til safety og security, hvor begge begreber på dansk er: sikkerhed. Safety i luftfartsmæssig forstand handler om at forebygge havarier, samt tekniske- og menneskelige fejl i luftfartsoperationer, hvorimod security handler om at beskytte luftfarten mod ulovlige handlinger, f.eks. terrorisme eller ulovlig indtrængen.
Opbygning af DKPAS 2026-2028
DKPAS 2026-2028 er overvejende struktureret, så den refererer til Trafikstyrelsens enkelte fagområder og fagområdernes prioriterede arbejdsområder. Emner, der er systemisk og organisatorisk fælles for hele Trafikstyrelsens arbejde, vil blive beskrevet i et særskilt kapitel.
DKPAS 2026-2028 vil også referere til EASA’s EPAS Member State Tasks (MST’er) - i andre tilfælde sætter Trafikstyrelsen krav om handlinger, der ligger uden for dem, der findes i GASP og EPAS, som f.eks. har en højere prioritet på grund af specifikke nationale udfordringer.
Aktionerne er inddelt i fire aktionstyper, som er defineret i DKSSP. Aktionstypen henviser til, hvilken type indsats der forventes gennemført. Aktionstypeinddelingen bidrager til et overblik over fordelingen af Trafikstyrelsens indsatser. De fire aktionstyper er:
|
Aktionstype |
Forklaring |
|
Sikkerhedspolitik (safety) |
Reguleringsarbejde f.eks. udarbejdelse eller implementering af nye regler, påvirkning af internationale processer mv. |
|
Risikostyring |
Aktioner, som vedrører Trafikstyrelsens egne aktiviteter, men med konsekvenser for interaktioner mellem luftfartsbranchen og Trafikstyrelsen. |
|
Tilsynsaktivitet |
Aktioner, som indebærer konkrete tiltag i forbindelse med tilsyn, f.eks. særligt fokus fremadrettet inden for specifikke emner. |
|
Safety Promotion |
Aktioner, som har til formål at styrke luftfartsbranchens kendskab til en given problemstilling. |
Luftfartssektoren i Danmark
Bemanding i luftfartbranchen
Luftfartsselskaber og luftfartsindustrien beskriver, at der opleves udfordringer med at rekruttere tilstrækkeligt antal kvalificerede medarbejdere. Det samme gør sig gældende for Trafikstyrelsen som myndighed. Denne udfordring rammer dermed både branchen og myndighed på flere områder:
- Lønniveau - som er stigende grundet øget konkurrence.
- Større udskiftning blandt medarbejdere – hvilket udfordrer kvalitet i opgaveløsningen og dermed potentielt kan påvirke safety.
- Færre personer til mere arbejde, som medfører øget arbejdsbelastning og dermed risiko for ringere kvalitet og potentiel påvirkning af safety.
Dette er dog ikke unikt for den danske luftfartsbranche eller den danske luftfartsmyndighed, idet samme tendens ses i resten af EU samt på globalt plan. Årsagerne til denne udfordrende situation er mangeartede, og dækker blandt andet over små årgange, lavere søgning til luftfartsbranchen og den ustabilitet, der opstod i luftfartsbranchen i forbindelse med Covid-19-pandeminen, hvor en del medarbejdere forlod luftfartsbranchen, og ikke vendte tilbage i samme grad efter krisen. Således blev en i forvejen udfordret population endnu mindre, og med en kraftig og hurtig normalisering og efterspørgsel i luftfartsbranchen, er situationen med mangel på kvalificeret arbejdskraft fortsat gældende.
Samlet set vurderes bemandingssituationen som værende en udfordring for luftfartssikkerheden både i industrien og hos luftfartsmyndighederne regionalt og internationalt. EASA ser dette som en systemisk risici og har dedikeret en Safety Performance Task (SPT.0107) til at adressere de områder, hvor der ses udfordringer på europæisk plan.
Trafikstyrelsens konkrete arbejde med at sikre kvalificerede og kompetente medarbejdere i styrelsen kan læses i Kapitel 6 – Organisatoriske forhold.
Luftfartssikkerhedsniveauet i Danmark
I Sikkerhedsrapporten for civil luftfart 2024[1] beskrives det nuværende sikkerhedsniveau i dansk civil luftfart. Sikkerhedsniveauet er fortsat højt.
I 2024 var der 11 havarier med dansk registrerede luftfartøjer. To havarier i den kommercielle luftfart og ni havarier i den øvrige luftfart. Det er fire havarier færre end i 2023. Ingen omkom ved havarier med dansk registrerede luftfartøjer i 2024. Sidst, der var et fatalt havari med et dansk registreret fly, var i 2021.
Trafikstyrelsens tilgang til luftfartssikkerhed
ICAO har en vision om ingen dødsfald i kommerciel luftfart inden 2030 og derefter. På den baggrund har ICAO identificeret følgende fem højrisikokategorier:
- Controlled Flight into Terrain
- Loss of Control in-flight
- Mid-Air Collision
- Runway Excursion
- Runway Incursions
På europæisk plan arbejder EASA med ti Key Risk Areas (KRA), som tager udgangspunkt i European Risk Classification Scheme (ERCS) score. ERCS er den fælles europæiske metode inden for civil luftfart i EASA-medlemsstaterne til at risikoklassificere hændelser:
- Airborne Collision
- Collision on Runway
- Aircraft Upset
- Runway Excursion
- Ground Damage/Collision
- Obstacle Collision in flight
- Fire, Smoke and Pressurisation
- Ground or Turbulence injuries
- Terrain Collision
- Taxiway/apron Excursion
Trafikstyrelsen har på baggrund af erfaringer fra tilsyn i Danmark samt hændelsesindberetninger valgt at have et særligt fokus på følgende Key Risk Areas:
- Kollision i luften (Airborne Collision)
- Kollision på landingsbanen (Collision on Runway)
- Afkørsel fra landingsbanen (Runway Excursion)
- Skade/kollision på jorden (Ground Damage/Collision)
- Kollision med given forhindring under flyvning (Obstacle Collision in Flight)
- Skader forsaget på jorden eller af turbulens (Ground or Turbulence Injuries)
I Sikkerhedsrapporten for civil luftfart 2024 findes de seneste trendanalyser for de seks Key Risk Areas Trafikstyrelsen har særligt fokus på.
Trafikstyrelsen identificerer safety-emner, hazards og risici ud fra datakilder, der er relateret til safety og som kan påvirke luftfartssikkerheden. En aktuel risikoklassificering og forventet risiko efter eventuelle mitigerende foranstaltninger foretages. Mitigerende foranstaltninger kan f.eks. være igangsættelse af initiativer vedr. informationsindsats, gennemgang og justering af tilsyn i forhold til frekvens og dybde, ny regulering og træning af medarbejdere.
Safety Management Board
I 2023 etablerede Trafikstyrelsen et internt Safety Management Board (SMB), som består af vicedirektøren for styrelsens luftfartsafdeling, kontorcheferne i de afdelinger, der arbejder med safety, en understøttende Safety Management Funktion, samt repræsentanter fra luftfartskontorenes tværfaglige team.
Safety Management Board arbejder overordnet for at fremme og forbedre den statslige luftfartssikkerhed. En del af dette arbejde er at sikre, at Trafikstyrelsen forholder sig systematisk og analytisk til blandt andet de hændelsesindberetninger, som Trafikstyrelsen modtager fra luftfartsbranchens aktører samt identificerede eksterne hazards og identificerede emner ved tilsynsindsatsen.
Det er Safety Management Board, der er ansvarlig for, at Trafikstyrelsen på tværs af fagområder og funktioner fremmer og forbedrer den statslige luftfartssikkerhed, og Safety Management Board skal medvirke til at fastholde og forbedre det allerede høje sikkerhedsniveau, der er gældende for den danske civile luftfart.
Trafikstyrelsen arbejder for en mere datadrevet og tværfaglig tilgang, hvor videndeling og erfaringer deles på tværs af luftfartsafdelingens mange fagområder.
Nationale Safety Performance Indicators og Safety Performance Targets
Det høje sikkerhedsniveau i luftfarten understøttes bedst ved et godt vidensgrundlag, der kan ageres ud fra. Et sådant vidensgrundlag skabes ved at få input fra flere forskellige systemer, herunder hændelsesindberetninger, erfaringer fra tilsyn, internationale forhold og fora mv. På baggrund af disse er det muligt at udarbejde Safety Performance Indicators (SPI’er) og Safety Performance Targets (SPT’er).
SPI’er er målparametre, der anvendes til at vurdere og monitorere udviklingen af bestemte emner inden for safety. Et eksempel på en SPI kan være tilsynsaktiviteter eller bestemte typer af hændelsesindberetninger. SPI’er, som Trafikstyrelsen arbejder med, er f.eks. de seks udvalgte Key Risk Areas, der analyseres i Sikkerhedsrapporten for civil luftfart 2024.
SPT’er er mål, der kan opsættes for enkelte dele af luftfarten. Disse målsætninger skal tilsammen sikre, at dansk luftfart opnår de fastsatte sikkerhedsmål. Et eksempel på en SPT kan være udarbejdelse af informationsmateriale til promovering af safety i branchen.
Trafikstyrelsen vil prioritere udarbejdelsen af nationale SPI’er og SPT’er på relevante områder, som er baseret på indsamlet data, viden og erfaringer fra tilsyn.
Systemiske Risici
ICAO har siden 2013 stillet krav til medlemsstaterne om implementering af State Safety Programme (SSP) i henhold til ICAO’s Annex 19 Safety Management. SSP er et program, som har til formål at højne luftfartssikkerheden i medlemsstaterne, herunder Danmark. For at sikre dette, er det nødvendigt, at der både i Trafikstyrelsen og i luftfartsbranchen arbejdes med safety management. I SSP defineres det, hvordan der kan arbejdes med luftfartssikkerhed i Danmark gennem et Safety Management System (SMS).
Effektivt safety management
Manglende eller ineffektiv implementering af SSP ses som en risiko i forhold til effektiv safety management i den enkelte medlemsstat. Det danske SSP blev første gang udarbejdet i 2014 og er senest blevet opdateret i 2023, da der periodisk vil være behov for en gennemgang og eventuel opdatering af indholdet i SSP, for at sikre, at SSP afspejler den måde, der arbejdes med safety management på i Trafikstyrelsen.
Trafikstyrelsen vil i 2026 have et særskilt fokus på at videreudvikle SSP i henhold til de internationale krav og styrelsens udvikling inden for safety management.
Denne DKPAS understøtter DKSSP ved at opstille konkrete aktioner, som Trafikstyrelsen vil gennemføre i planens periode. Styrelsens aktioner, som er forbundet med SSP og DKPAS, kan ses i nedenstående tabel.
|
Reference |
Beskrivelse |
Aktionstype |
Tidshorisont |
|
EPAS MST.0001 EPAS MST.0028 |
Udarbejdelse, vedligeholdelse og publicering af SSP og PAS i henhold til ICAO Annex 19, GASP, RASP og EPAS |
Sikkerhedspolitik |
2026 |
Organisatoriske forhold
Kvalificeret tilsynspersonale
Trafikstyrelsen er ved at implementere systematiske interne risikostyringsprocesser til at identificere, vurdere, håndtere og overvåge interne risici i styrelsens safety relaterede områder. Dette arbejde omfatter en proaktiv og reaktiv risikostyring og involverer alle relevante medarbejdere og ledelsesniveauer i styrelsen.
Formålet er at sikre, at styrelsens evne til at udføre sine kerneopgaver, herunder tilsynsopgaver ikke kompromitteres, og at risici håndteres effektivt for at opretholde safety, kvalitet og overholdelse af gældende regler og forordninger.
I Trafikstyrelsen afholdes der løbende interne tilsyn, som er med til at sikre identificering af svagheder og forbedring af procedurer, træning mv. Trafikstyrelsen har som følge heraf også et særligt fokus i perioden 2026-2028 på kompetencestyring og kvalificering af styrelsens inspektører, bl.a. til at sikre nødvendige kompetencer på en række specialiserede områder.
Fokus på Human Factors i Trafikstyrelsens arbejde
Trafikstyrelsen sigter mod at styrke en fælles og harmoniseret forståelse og en effektiv tilsynspraksis vedrørende menneskelige faktorer (human factors) i luftfarten. Det handler om at sikre, at både myndigheder og organisationer anvender en ensartet tilgang til at identificere, vurdere og håndtere menneskelige faktorer, der påvirker safety.
Dette indebærer blandt andet, at styrelsens luftfartsinspektører og ledere har en klar forståelse af menneskelige faktorer og deres betydning gennem målrettet træning og uddannelse.
Derudover er det vigtigt at integrere menneskelige faktorer som en central del af styrelsens Safety Risk Management (SRM), så f.eks. hazard-identifikation bliver en naturlig del af sikkerhedskulturen og medtænkes i alle styrelsens godkendelses- og tilsynsopgaver.
Som led i arbejdet med fokus på menneskelige faktorer vil Trafikstyrelsen i perioden 2026-2028 have fokus på at monitorere forhold, som kan påvirke opgaveløsning, herunder godkendelses- og tilsynsopgaver. Disse forhold omfatter blandt andet personelrelaterede risici, der kan påvirke tilsynsopgaverne, herunder kompetencedækning, kapacitetsbelastning, fravær og turnover, oplæringstid, redundans i opgavevaretagelse samt signaler om uensartet tilsynspraksis.
Regelforenkling
Det danske sikkerhedsniveau inden for luftfart har i en lang årrække været på et højt niveau med få alvorlige hændelser og havarier. Opretholdelsen af sikkerhedsniveauet understøttes af en solid og omfattende reguleringsramme, men sikkerhedskravene for luftfartsaktørerne er løbende blevet mere komplekse, hvilket kan medføre risikoen for uoverensstemmelse mellem regler og vanskeligheder med at følge med i de løbende ændringer.
Regelforenkling er og vil fremadrettet være et centralt fokusområde for Trafikstyrelsen, hvor der arbejdes løbende for, at luftfartsreguleringen bliver mere anvendelig, forståelig, være proportionelt udformet og søge mod at afbureaukratisere processer, tilsyn og godkendelser.
Det er Trafikstyrelsens klare vurdering, at branchen efterspørger simplere regler med fokus på at skabe effektivitet og fjernelse af unødvendige krav samt styrke branchens konkurrenceevne.
EASA har i foråret 2025 etableret Joint MAB/SAB Simplification Board (JSB), hvor der konkret arbejdes i et Rules Simplification Programme med at identificere områder i EASA’s reguleringsramme og implementeringsprocesser, hvor forenkling er mulig, skabe klarhed og reducere overlap i regler, der allerede er udformet.
Trafikstyrelsen vil i perioden 2026-2028 arbejde målrettet sammen med den danske luftfartsbranche på at regelforenkle og afbureaukratisere samt bidrage til EASA’s Rules Simplification Programme med relevante danske inputs.
|
Reference |
Beskrivelse |
Aktionstype |
Tidshorisont |
|
EPAS MST.0032
|
Kvalificeret tilsynspersonale i Trafikstyrelsen |
Risikostyring |
Løbende |
|
EPAS MST.0037 |
Fælles forståelse og effektiv tilsynspraksis vedr. Human Factors |
Risikostyring |
Løbende |
Hændelsesindberetninger
Koordinering mellem safety- og securityhændelser
Langt størstedelen af hændelsesindberetningerne, som Trafikstyrelsen modtager, omhandler safety, mens et fåtal vedrører securitymæssige forhold.
Trafikstyrelsen koordinerer systematisk mellem safety- og securityrelaterede hændelser for at imødekomme en integreret tilgang til risikostyring. Trafikstyrelsen formidler internt relevant information mellem safety og security i det omfang, det er muligt, da indholdet i hændelsesindberetninger på securityområdet som udgangspunkt er klassificeret information.
Når Trafikstyrelsen modtager securityrelaterede hændelser, overdrages de til styrelsens kontor for luftfartssecurity, som følger op på hændelserne. Disse hændelser deles ikke med den europæiske database ECR, da der er tale om klassificerede oplysninger.
Forbedring af datakvalitet i hændelsesindberetninger
En central del af Trafikstyrelsens arbejde med at forbedre luftfartssikkerheden er baseret på indsamling, registrering og analyse af luftfartssikkerhedsmæssige hændelser, også kendt som hændelsesindberetninger. Disse data udgør fundamentet for datadrevne beslutninger, med fokus på at fastholde og forbedre safety inden for luftfart og medvirke til en kultur, hvor åbenhed og proaktiv risikostyring er i fokus.
Trafikstyrelsen understøtter en gennemsigtig indberetningskultur, der sikrer, at alle medarbejdere i luftfartssektoren indberetter hændelser, uanset deres alvorlighed. Denne åbenhed er essentiel, da selv mindre hændelser kan identificere mønstre eller tendenser, der peger på potentielle safety problemer. En åben dialog med luftfartsbranchen er afgørende for at styrke denne kultur og sikre, at dataindsamlingen er omfattende og pålidelig.
Vejledning til luftfartsbranchen
Trafikstyrelsen vejleder løbende luftfartsbranchen i, hvordan de bedst muligt kan arbejde med hændelsesindberetninger. Det omhandler bl.a., hvilke oplysninger, der generelt er nødvendige, samt hvordan dette håndteres i forbindelse med enkeltsager. Luftfartsinspektørerne i Trafikstyrelsen er uddannet i at vejlede om indberetning af hændelser og yder bl.a. vejledning i dette, når de er ude på tilsyn.
EU-forordning 376/2014 og gennemførelsesforordning 2015/1018 fastlægger rammerne for både obligatoriske og frivillige indberetninger af hændelser inden for civil luftfart og har medført en digitalisering af indberetningsprocessen, hvor hændelser nu rapporteres i et standardiseret format.
Trafikstyrelsen har iværksat en systematisk indsats for at forbedre datakvaliteten, særligt i de obligatoriske felter og i forbindelse med risikoklassificering af hændelser. EASA har også et tilbagevendende fokus på høj datakvalitet, hvilket er med til at understøtte Trafikstyrelsens indsats.
Høj datakvalitet er med til at maksimere udbyttet af hændelsesindberetningerne ved, at de analyserede data er nøjagtige, konsistente og fyldestgørende. Dette er essentielt for at kunne identificere og kategorisere safety udfordringer.
|
Reference |
Beskrivelse |
Aktionstype |
Tidshorisont |
|
EPAS MST.0002 |
Dialog med luftfartsbranchen om Trafikstyrelsens anvendelse af sikkerhedsinformationer udledt af hændelsesindrapporteringer |
Safety Promotion |
Løbende |
|
EPAS MST.0040 |
Hændelsesindberetningskoordinering mellem safety og security |
Risikostyring |
Løbende |
|
EPAS MST.0043 |
Forbedring af datakvalitet i hændelsesindberetninger |
Safety Promotion Risikostyring |
Løbende |
Tilsyn og godkendelser
Trafikstyrelsens tilsynsaktiviteter tager udgangspunkt i de nationale og internationale reguleringsmæssige rammer. Formålet er at styrke den tilsynsindsats, der understøtter luftfartsvirksomhedernes evne til at håndtere egne risici, hvilket på sigt giver den højeste og mest robuste luftfartssikkerhed. Trafikstyrelsen arbejder i de kommende år videre med både compliance, performance, læring og koordinering af tilsyn, så flere faglige tilsyn f.eks. kan afvikles samtidigt.
Trafikstyrelsen arbejder løbende med at sikre en ensartet tilsynspraksis på tværs af de faglige områder i styrelsen. Tilsynsopgaven er gennem de senere år blevet mere omfattende, hvilket er et resultat af krav fra EU-forordningerne.
Management systemer
Trafikstyrelsen har fokus på at styrke virksomhedernes evne til at håndtere egne sikkerhedsrisici og fører derfor løbende dialog med virksomhederne om deres management systems med henblik på et robust Sikkerhedsledelsessystem (Safety Management System, SMS).
Krav til virksomhedernes SMS er fastlagt i ICAO-standarder og EASA-regler og giver virksomhederne et systematisk værktøj til at identificere og håndtere hazards mod luftfartssikkerheden.
Krav om SMS gælder for både operative og ikke-operative enheder og indgår i deres kvalitetsledelsessystem (QMS). Trafikstyrelsen ser, at flere danske virksomheder med flere ledelsessystemer vælger at integrere QMS og SMS.
Dertil har flere virksomheder, som er underlagt krav om flere ledelsessystemer (f.eks. både QMS, SMS og Part-IS), valgt at integrere disse i ét ledelsessystem. Begge forhold stiller nye krav til Trafikstyrelsens tilsynspraksis og vejledning i ledelsessystemer.
Kompetencer inden for SMS
Trafikstyrelsen vil i perioden 2026-2028 have fokus på virksomhedernes kompetencer inden for SMS, herunder grunduddannelse, videreuddannelse, tilbagevendende træning, om systemet er etableret i overensstemmelse med gældende krav, og om det anvendes aktivt i den daglige drift. På tilsyn lægges der konkret vægt på centrale SMS-elementer som fareidentifikation og risikostyring, hændelsesrapportering og læring, safety kultur, kompetencer og træning, samt at roller og ansvar er tydeligt placeret.
I forbindelse med SMS-tilsyn af kommercielle luftfartsselskaber og ikke-erhvervsmæssige luftfartsselskaber (AOC- og NCC-operatører) anvendes Safety Management International Collaboration Group (SMICG) udarbejdede materiale til effektiv overvågning af SMS i forhold til nystartede AOC’ere, ved Safety Managers rolle i SMS-systemer med fokus på kompetencer og træning samt ved performancebaserede tilsyn.
Som led i SMS-promotion for flyvepladser afholdt Trafikstyrelsen i 4. kvartal 2025 en workshop om fareidentifikation med deltagelse af en lang række lufthavne. Indsatsen følges op i perioden 2026-2028 med fortsat dialog og aktiviteter med fokus på aktiv anvendelse og forankring af fareregister, herunder kobling til mitigeringer og opfølgning, så SMS fungerer som et centralt styringsredskab i lufthavnene.
SMS vil i perioden 2026-2028 fortsat være et strategisk fokusområde for Trafikstyrelsen, herunder implementeringen af Forordning (EU) 376/2014 samt fremme af Safety Culture og Just Culture. Trafikstyrelsen vil fortsætte med at fremme SMS gennem bl.a. afholdelse af workshops, konstruktiv dialog med organisationerne både i forbindelse med tilsyn og godkendelser, vejlednings- og erfaringsmøder og øvrige safety-initiativer iværksat af Trafikstyrelsen.
SMS er også et fokus på de områder, hvor krav om SMS i 2025 er fuldt implementeret, bl.a. produktionsorganisationer (POA). Trafikstyrelsens tilsyn på dette område understøtter således de langsigtede målsætninger i EPAS MST.0002.
|
Reference |
Beskrivelse |
Aktionstype |
Tidshorisont |
|
EPAS MST.0002 |
Safety Management Systems |
Tilsynsaktivitet |
Løbende |
Den danske luftfartsbranches modenhed
Trafikstyrelsen har en konstruktiv dialog med den danske luftfartsbranche om både deres SMS og modenheden af SMS. Trafikstyrelsen anvender en intern udarbejdet modenhedsmodel, baseret på EASA’s SMS-modenhedsmodel (SMS Maturity Tool, MSAT). Yderligere anvendes MSAT som en faktor i Trafikstyrelsens samlede risikovurdering af organisationerne samt i det daglige arbejde i forbindelse med den fortsatte udvikling af risiko- og performancebaseret tilgang hos både flyskoler, flyvepladser, organisationer, selskaber og værksteder.
På tilsyn vurderes virksomhedernes modenhed af SMS, og Trafikstyrelsen anvender dette som input til prioritering og tilrettelæggelse af de fremadrettede tilsynsaktiviteter. Modenhed af SMS anvendes således både som tilsynsværktøj og som redskab til selvevaluering af modenhed hos de enkelte selskaber.
Det er Trafikstyrelsens vurdering, at der er betydelige forskelle i den danske luftfartsbranches modenhed i forhold til arbejdet med SMS. Krav om SMS er gennem de seneste år blevet indført gradvist på de forskellige områder af luftfarten, hvilket medfører, at nogle aktører har opbygget mange års erfaring i arbejdet med SMS, mens andre kun i begrænset omgang har arbejdet med SMS. Denne forskel i historik og praksis afspejles i variationer i både systemernes modenhed og organisationernes evne til at arbejde systematisk med SMS.
|
Reference |
Beskrivelse |
Aktionstype |
Tidshorisont |
|
EPAS MST.00026 |
Safety Management Systems |
Tilsynsaktivitet |
Løbende |
Operationelle risici
Operations (OPS)
Luftfartsoperatørernes ledelse
Enkelte danske AOC-operatører sender ansøgninger om oprettelse af en såkaldt Group CAMO mellem AOC-operatører. Trafikstyrelsen vurderer ansøgningerne i forhold til lovgrundlaget (EU-forordning 965/2012 og 1321/2014) og er under sagsbehandlingen i tæt dialog med operatørerne. Dette giver Trafikstyrelsen praktisk erfaring med denne type sager og et mere detaljeret indblik i operatørernes ledelsesstruktur.
Trafikstyrelsen har ikke på nuværende tidspunkt erfaring med Group Operations, hvor operatører med AOC fra forskellige EU-medlemsstater samles i én samlet virksomhedsgruppe. Ordningen er en mulighed for AOC-operatører at ansøge om, hvorfor erfaring er relevant for Trafikstyrelsens sagsbehandling og vurdering, herunder udfærdigelse af tjeklister og kompetenceopbygning. I perioden 2026-2028 vil Trafikstyrelsen følge udviklingen i andre medlemsstater og indsamle erfaringer fra deres arbejde på området. Derudover vil Trafikstyrelsen løbende følge nye publikationer fra EASA ud over den allerede publicerede Guidance for the oversight of group operations i henhold til operatørernes ledelse (EPAS MST.0019).
Flydatamonitorering (FDM) Program
Trafikstyrelsen vil fortsat have fokus på Flydatamonitorering (Flight Data Monitoring, FDM). Europæiske operatørers flydatamonitorerings fora (European Operators Flight Data Monitoring Forum, EOFDM) er et frivilligt samarbejde mellem europæiske operatører og EASA, der har til formål at støtte operatørernes implementering af FDM og maksimere de sikkerhedsmæssige gevinster ved et velfungerende FDM-program.
I overensstemmelse med EPAS MST.0003 og for at styrke opmærksomheden på EOFDM, har Trafikstyrelsen offentliggjort generel information om EOFDM-aktiviteter på styrelsens hjemmeside[1].
Trafikstyrelsen vil i perioden 2026-2028 — herunder gennem tilsyn hos operatørerne — følge op på de generelle problemstillinger vedrørende FDM og EOFDM, herunder håndtering og behandling af data i forbindelse med FDM-processer.
Flyvetidsbegrænsning (Flight Time Limitation) og Fatigue
Trafikstyrelsen følger området for flyvetidsbegrænsning (Flight Time Limitation, FLT) og Fatigue tæt og opretholder en løbende dialog med branchen om gældende regler og faglige ændringer. I perioden 2026–2028 vil Trafikstyrelsen fortsat deltage i relevante internationale fora i EASA- og ICAO-regi, og på den måde bidrage med viden om FTL og Fatigue i en dansk kontekst.
Gennem fokus på uddannelse, standardisering samt tæt samarbejde og koordinering på tværs af medlemsstater, ICAO og EASA sikres et solidt grundlag for, at Trafikstyrelsen effektivt kan godkende og føre tilsyn med operatørernes FTL- og fatigue-systemer. Denne indsats understøtter en fortsat ensartet og høj kvalitet i tilsynet, hvilket styrker sikkerheden på området.
I januar 2026 gennemførte alle luftfartsinspektører i OPS-afdelingen en ”Flight Time Limitation” (FTL) uddannelse, som også omfatter ”Fatigue Risk Management”. Efter gennemført uddannelse vil alle inspektører — i overensstemmelse med EPAS MST.0034 — være kvalificerede til at godkende og føre tilsyn med AOC-operatørernes systemer til at opnå korrekt styring af flyvehviletidsregler (Flight Time Specification Schemes).
Helikopteroperationer
Et af Trafikstyrelsens fortsatte fokusområder i perioden 2026–2028 er at understøtte det høje sikkerhedsniveau og den stærke sikkerhedskultur, der generelt kendetegner den danske helikopterbranche. Dette fokus styrkes ikke kun gennem den løbende tilsynsvirksomhed, men også gennem dialog med branchen, facilitering af faglige fora og afholdelse af workshops.
I 2026 vil Trafikstyrelsen fortsætte denne indsats gennem åben og konstruktiv dialog med branchen samt ved afholdelse af et Helicopter Safety Event for udvalgte danske helikopteroperatører i første halvdel af 2026, i overensstemmelse med EPAS MST.0015.
Som følge af implementering af nye regler og generelt skærpede krav har mindre helikopteroperatører — defineret af EASA som operatører med fem eller færre helikoptere — gennem en årrække oplevet en stigende administrativ byrde og øgede omkostninger. For at understøtte målsætningen i EASA’s Rotorcraft Safety Roadmap[1] om at reducere antallet af helikopterulykker i Europa, ønsker EASA at mindske denne byrde, så operatørerne i højere grad kan fokusere på de sikkerhedsrelaterede opgaver, der styrker deres luftfartssikkerhedsmæssige præstationer. EASA har derfor inviteret medlemslandene til at bidrage med løsningsforslag. Trafikstyrelsen deltager i denne forbindelse i arbejdsgruppen, der skal identificere muligheder for harmonisering og forenkling af regelværket, uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Harmonisering i godkendelser, procedurer og dokumenter
Trafikstyrelsen har gennemført en standardisering af den interne sagsbehandling, herunder behandlingen af ansøgninger fra mindre helikopteroperatører. Denne standardisering omfatter udvikling og anvendelse af interne tjeklister samt optimering af relevante sagsbehandlingsprocesser.
Arbejdet med at effektivisere og smidiggøre sagsbehandlingen på helikopterområdet fortsætter i perioden 2026-2028 i henhold til EPAS MST.0041. Fokus vil især være på yderligere forbedring af tjeklister og ansøgningsblanketter samt regelmæssig afholdelse af interne standardiseringsmøder. Branchen vil løbende blive orienteret om udviklingen, blandt andet gennem det tidligere nævnte Helicopter Safety Event.
Øvrig luftfart (General Aviation)
Trafikstyrelsen arbejder for at fremme luftfartssikkerheden inden for øvrig luftfart ved blandt andet at besøge flyveklubberne i Danmark, hvor problemstillinger og sikkerhedsemner bringes op af både Trafikstyrelsens inspektører og jurister.
Der planlægges desuden en række både aftalte og uanmeldte besøg i flyvemiljøer, hvor der foregår aktiviteter med svævefly, balloner, ultralette fly, faldskærm samt hang- og paragliding. I forbindelse med disse besøg vil Trafikstyrelsen fortsat have fokus på safety culture og herunder just culture, med henblik på at styrke en ansvarlig sikkerhedsadfærd og motivere til indberetning af hændelser inden for privatflyvning/general aviation i henhold til EPAS MST.0025 og EPAS MST.0027.
Trafikstyrelsen lægger vægt på en konstruktiv og dialogbaseret tilgang i samarbejdet med de involverede organisationer, og erfaringen viser, at denne tilgang værdsættes af både medlemmer og ledelser.
Information til borgere om forskellene mellem kommerciel lufttransport og privatflyvning, der på en let forståelig måde forklarer de væsentligste forskelle kan findes på Trafikstyrelsens hjemmeside[1]. Hjemmesiden vil fortsat blive vedligeholdt i de kommende år, og kampagnen justeres løbende på baggrund af feedback fra branchen.
Trafikstyrelsens inspektører deltager ved alle flyveopvisninger i Danmark og indgår i en løbende vejledende dialog med arrangører og sikkerhedsansvarlige for at understøtte en høj sikkerhedsstandard. Antallet af flyveopvisninger varierer årligt, da antallet afhænger af, hvor mange flyveklubber og organisationer, som ansøger om at lave flyveopvisninger.
Luftfartsoperatørernes Safety Culture
Trafikstyrelsen har stor fokus på og forståelse for, at en god og effektiv indrapporteringskultur er et vigtigt element for et effektivt management system hos operatørerne, der udfører kommercielle flyvninger. Derfor vil Trafikstyrelsen fortsat bruge ressourcer på området i dagligdagen samt på tilsyn med operatørerne. Dette gælder samtlige operative afdelinger i Trafikstyrelsen – herunder OPS, Part-CAMO, Part-145 og FCL.
I forbindelse med tilsyn hos operatørerne vil der i perioden 2026-2028 være fokus på at auditere i elementer fra EU-forordning 376/2014, hvor der specielt vil være fokus på indrapportering og just culture.
Trafikstyrelsen vil i samarbejde med operatørerne have fokus på de retningslinjer, som operatørerne har etableret til brug for personalet og det arbejde operatørerne foretager i forhold til just culture-begrebet.
|
Reference |
Beskrivelse |
Aktionstype |
Tidshorisont |
|
EPAS MST.0002 EPAS MST.00026 |
Safety Management Systems |
Tilsynsaktivitet |
Løbende |
|
EPAS MST.0003 |
FDM-side på Trafikstyrelsens hjemmeside |
Safety Promotion |
2026-2028 |
|
EPAS MST.0034 |
Flight Time Specification Schemes |
Safety Promotion |
2026-2028 |
|
EPAS MST.0015 |
Helikopter events/Workshop |
Safety Promotion |
2026 |
|
EPAS MST.0019 |
Luftfartsoperatørernes ledelse |
Risikostyring/tilsynsaktivitet |
2026-2028 |
|
EPAS MST.0025 EPAS MST.0027 |
Dialog og promovering af safety kultur indenfor General Aviation |
Safety Promotion |
2026-2028 |
|
EPAS MST.0041 |
Harmonisering af godkendelser, procedurer og dokumenter - Helikopter |
Sikkerhedspolitik |
Løbende |
|
EPAS MST.0042 |
Safety kultur hos luftfartsoperatører |
Safety Promotion |
2026-2028 |
Air Traffic Management/Air Navigation Services (ATM/ANS)
Samarbejde med Forsvaret og svenske myndigheder
Hændelser over internationalt farvand
Trafikstyrelsen har sammen med de svenske myndigheder, de danske og svenske lufttrafiktjenester og Forsvaret formaliseret en midlertidig ordning om udveksling af informationer vedrørende ukendte luftfartøjer over internationalt farvand.
Flyveledere har derved mulighed for at give mere præcise trafikinformationer om de fremmede luftfartøjer til civile flyvninger i samme område. Yderligere giver udvekslingen af militære radardata flyvelederne bedre mulighed for at opdage ukendte luftfartøjer.
Trafikstyrelsen følger udviklingen på området.
Rammeaftale med Forsvaret
Trafikstyrelsen har fokus på samarbejdet med Forsvaret om sikring af luftfartssikkerheden i forbindelse med civil anvendelse af militære flyvepladser og anden militær infrastruktur. Trafikstyrelsen vil arbejde for at udbygge en rammeaftale for luftfartssikkerhed med Forsvaret i perioden 2026-2028.
Kompleksitet i luftrummet
Trafikstyrelsen har løbende fokus på de såkaldte Airspace Incursions, herunder hvorfor der opstår hændelser med ulovlig indtrængen i luftrum.
EASA har ligeledes et fokus på dette, og har udarbejdet European Action Plan for Airspace Infringement Risk Reduction (EAPAIRR)[1], som kommer med anbefalinger til nationale og overnationale myndigheder. Trafikstyrelsens arbejde på området tager udgangspunkt i disse anbefalinger fra EAPAIRR.
Konkret omhandler dette harmonisering af krav til lufttrafiktjenester, de forskellige luftrumsbrugere og deres indrapportering af hændelser samt krav til korrekt installation og vedligeholdelse af udstyr.
|
Reference |
Beskrivelse |
Aktionstype |
Tidshorisont |
|
EPAS MST.0002 |
Safety Management Systems |
Tilsynsaktivitet, Safety Promotion, Risikostyring |
Løbende |
|
EPAS MST.0024 |
Behørigt hensyn for den civile luftfartssikkerhed |
Sikkerhedspolitik |
Løbende/2026-2028 |
|
EPAS MST.0026 |
Safety Management Systems |
Tilsynsaktivitet, Safety Promotion, Risikostyring |
Løbende |
|
EPAS MST.0038 |
Kompleksitet i luftrummet |
Tilsynsaktivitet, Safety Promotion |
Løbende |
Aerodromes (ADR)
Ground handling og forpladsrelaterede hændelser
Ground handling er fortsat et prioriteret fokusområde, da alvorlige hændelser på forpladsen fortsat forekommer. Trafikstyrelsen har særligt fokus på risikoen for kollisioner mellem luftfartøjer, køretøjer, hindringer og materiel, både når luftfartøjet bevæger sig af egen kraft og under traktorering.
EASA har udpeget ground handling som særskilt fokusområde. EU’s ground handling regelpakke trådte i kraft i marts 2025, med en overgangsperiode, hvor hovedkravene finder anvendelse fra 2028. Formålet er at etablere et ensartet minimumsniveau for sikker ground handling i EU gennem krav til ledelsessystem, procedurer, kompetencer, udstyr, hændelsesrapportering og styring af ændringer, samt et deklarationsregime for ground handling organisationer.
For lufthavnsoperatører indebærer ændringerne et skærpet fokus på grænsefladerne mellem lufthavn, forpladsstyring (apron management) og ground handling, herunder informationsdeling og opfølgning på afvigelser samt præciseringer vedrørende opbevaring af farligt gods (dangerous goods) og enhedslastanordning til f.eks. bagage (unit load devices). Trafikstyrelsen arbejder med implementeringen og prioriterer dialog og forventningsafstemning med branchen, tilsynsmæssige vurderinger af SMS og samarbejdsflader på forpladsen, samt forberedelse af tilsynsprogrammet frem mod 2028 med fokus på, at grænseflader og procedurer fungerer i drift, herunder koordinering af håndtering af fly på jorden (turnaround koordination), håndtering af ændringer (change management) på tværs og effektiv lukning af afvigelser.
|
Reference |
Beskrivelse |
Aktionstype |
Tidshorisont |
|
|
Safety Management Systems |
Safety Promotion |
Løbende efter behov |
|
EPAS MST.0026 |
Safety Management Systems |
Tilsynsaktivitet |
Løbende |
|
|
Dialog med branchen ifm. implementering af ground handling |
Tilsynsaktivitet |
Løbende |
Personcertificering (Flight Crew Licensing, FCL)
Mekanikeruddannelser
EASA har i den europæiske plan for luftfartssikkerhed (EPAS) et særligt fokus på snyd ved mekanikeruddannelserne og opfordrer alle medlemsstater, herunder Danmark, til at have samme fokus. På Trafikstyrelsens tilsyn opleves der dog ikke sager om snyd på de danske mekanikeruddannelser, Part 147-organisationer. Det er heller ikke Trafikstyrelsens forventning, at dette bliver tilfældet i fremtiden, for de to offentlige Part-147-organisationer drives for offentlige midler samt en enkelt privat typetræningsorganisation, som drives for private midler. Sidstnævnte opererer med et højt sikkerhedsniveau i tæt samarbejde med Trafikstyrelsen, og med en lav risiko for kommerciel konflikt.
Læringsobjekter i Privatflyvercertifikat (Private Pilot License, PPL) / Pilotcertifikater til lette fartøjer (Light Aircraft Pilot License, LAPL)
Trafikstyrelsen fører kontrol af indførsel af nye Privatcertifikat (Private Pilot License, PPL) / Pilotcertifikater til lette fartøjer som er 2000 kg eller derunder, og hvor der maksimalt er fire ombord (Light Aircraft Pilot License, LAPL) læringsobjekter. Dette gennemføres løbende i forbindelse med godkendelse af relevante træningsprogrammer, ordinære tilsyn samt gennem analyse af teorieksamensresultater inklusive antallet af indsigelser mod relevante eksamensopgaver.
Sprogfærdigheder i den danske luftfartsbranche
I henhold til EPAS MST.0033 om sprogfærdigheder i luftfartsbranchen, så indgår dette på nuværende tidspunkt ikke som et særskilt fokusområde for Trafikstyrelsen i perioden 2026-2028, da det ikke vurderes relevant i en dansk kontekst grundet tilfredsstillende generelle sprogfærdigheder i den danske luftfartsbranche.
Flysimulator (FSTD)
Inden for flysimulatororganisationerne vil Trafikstyrelsen have et fokus på anvendelsen af nye teknologiske virkemidler, herunder Virtual Reality og Flight Training Device (FTD), implementering af nye kriterier for vurdering af simulatorers anvendelighed, brugen af obligatorisk indberetning jf. Forordning (EU) 376/2014 i et beskyttet (simuleret) miljø og endeligt, som det også er gældende for træningsorganisationer (Approved Training Organisations, ATO’er og Declared Training Organisations, DTO’er) samt efterlevelse af krav til SMS.
I forbindelse med tilsyn og godkendelse af simulatorerne vil der blive lagt vægt på organisationernes arbejde for at forhindre træning på simulatorer med konsekvente eller gentagne fejl og/eller mangler på ikke-kritiske komponenter, idet dette kan medføre negativ læring for brugeren (pilot/pilotaspirant).
|
Reference |
Beskrivelse |
Aktionstype |
Tidshorisont |
|
EPAS MST.0035 |
Snyd på mekanikeruddannelser |
Tilsynsaktivitet |
Løbende |
|
EPAS MST.0036 |
Læringsobjekter i PPL/LAPL syllabus |
Tilsynsaktivitet |
Løbende |
|
|
Flysimulator tilsyn |
Tilsynsaktivitet |
Løbende |
PART-21
Import og transfer af luftfartøjer
I perioden 2026-2028 vil Part-21 styrke og ensarte håndteringen af import og transfer af luftfartøjer, herunder ved skifte af registrering og ved overførsel af luftdygtighedsrelateret dokumentation mellem stater. Indsatsen har til formål at skabe mere forudsigelige og robuste sagsforløb for branchen og sikre ensartet praksis på tværs af sager.
Indsatsen ses i sammenhæng med de seneste ændringer i EU-regelgrundlaget, herunder Kommissionens delegerede forordning (EU) 2026/56 (ændring af forordning (EU) 748/2012 vedrørende luftdygtighedsbevis og begrænset luftdygtighedsbevis) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2026/100 (ændringer af forordning (EU) 748/2012 og (EU) 1321/2014 vedrørende bl.a. luftdygtighedseftersynsproceduren, luftdygtighedsbeviset og hændelsesindberetning).
Med afsæt i EASA’s transfer/import-tanke vil Trafikstyrelsen arbejde for en mere effektiv og risikobaseret proces, hvor fokus er på datakvalitet, sporbarhed og fyldestgørende dokumentation. Det skal understøtte, at myndighedens vurdering kan baseres på et solidt dokumentationsgrundlag, og at unødvendig dobbeltkontrol begrænses uden at gå på kompromis med sikkerhed og compliance.
Trafikstyrelsen vil i den forbindelse tydeliggøre forventninger til dokumentation (f.eks. luftdygtighedshistorik, vedligeholdelsesstatus, ændringer eller reparationer og relevante attester) samt standardisere ansøgerdialogen gennem sagsforløbet.
Arbejdet gennemføres som et udviklingsspor i afdelingen for import og transfer med henblik på at beskrive en samlet national tilgang (procesbeskrivelse, tjeklister og informationskrav) og sikre klar kommunikation til branchen. Indsatsen forventes at bidrage til mere ensartet praksis og bedre planlægning for aktørerne, særligt i sager hvor tidsplaner, leasing/ejerskab-skifte eller operationelle behov gør sagsforløb sårbart.
|
Reference |
Beskrivelse |
Aktionstype |
Tidshorisont |
|
EPAS MST.0002 EPAS MST.0026 |
Safety Management Systems |
Tilsynsaktivitet |
Løbende |
EU Luftdygtighed-1321
Luftfartsoperatørenes ledelse
Interessen for oprettelse af en såkaldt ’Group CAMO’ mellem AOC-operatører er stigende, sandsynligvis som resultat af udfordringerne med at rekruttere kompetente medarbejdere med de relevante kompetencer samt general søgning af muligheder for at reducere omkostninger.
Trafikstyrelsen vurderer ansøgningerne i forhold til lovgrundlaget (EU-forordning 965/2012 og 1321/2014) og er i forbindelse med sagsbehandling i tæt dialog med operatørerne. Herved opnår Trafikstyrelsen erfaringer med sager af denne type, og opbygger samtidig et mere detaljeret billede af operatørernes ledelsesstruktur.
Generelt identificerer Trafikstyrelsen flere områder inden for OPS-området (EU-forordning 965/2012), Vedvarende Luftdygtighed (EU-forordning 1321/2014), og i begrænset omfang Initial Luftdygtighed (EU-forordning 748/2012), hvor tværfaglige opgaver kræver et tættere samarbejde. For et mere fuldstændigt tilsynsarbejde og indsamling af erfaring, er det målet at identificere konkrete tværfaglige opgaver, som kræver et tættere samarbejde, i perioden 2026-2028.
Harmonisering af godkendelser, procedurer og dokumenter
I perioden 2026-2028 vil der fortsat være fokus på at forbedre procedurer og tjeklister for at harmonisere og standardisere tilsynsarbejdet. For så vidt angår tiltrædelser af nye organisationer og nye tilladelser samt eksportcertifikater og luftdygtighedscertifikater m.m. vil der derfor foregå et særligt arbejde for standardisering i perioden 2026-2028.
Generelt er der fokus på at etablere flere online faciliteter, herunder ansøgningsprocesser, så branchen gennem Trafikstyrelsens hjemmeside oplever en standardisering i kontakten til styrelsen. Inden for Vedvarende Luftdygtighed (EU-forordning 1321/2014) modtager styrelsen løbende materiale, manualer og redegørelser fra branchen, som kræver sagsbehandling, godkendelse og/eller journalisering. Standardisering forventes at ville øge kvaliteten, herunder dokumentation.
Safety Information Bulletins (SIB)
EASA udarbejder Safety Information Bulletins (SIB’s) hvis der er information, som vil være nyttig for myndigheder og luftfartsbranchen med hensyn til opretholdelse af luftfartssikkerheden. Organisationerne er ansvarlige for at holde sig orienteret herom og abonnere på SIB’er og andet relevant materiale, der vedrører deres operationer og flytyper.
Det er muligt for luftfartsbranchen at tilgå EASA’s liste over publicerede SIB’s her: EASA Safety Publications Tool
|
Reference |
Beskrivelse |
Aktionstype |
Tidshorisont |
|
EPAS MST.0002 |
Safety Management Systems |
Tilsynsaktivitet |
Løbende |
|
EPAS MST.0026 |
Safety Promotion |
Tilsynsaktivitet |
Løbende |
|
EPAS MST.0019 |
Luftfartsoperatørernes ledelse |
Risikostyring |
Løbende |
|
EPAS MST.0041 |
Harmonisering af godkendelser, procedurer og dokumenter |
Intern kvalitetssikring, standardisering og harmonering |
Løbende |
Droner
Understøtte hændelsesindberetningen og risikobaseret tilsyn
Dronebranchen har ikke en indberetningskultur for hændelser svarende til den, som kendes fra den bemandede luftfart. Trafikstyrelsen vil i den kommende periode understøtte indberetningskulturen ved at sikre, at det er tydeligt hvornår, hvordan og hvorfor hændelser skal indrapporteres.
Disse hændelsesindberetninger skal bl.a. bruges til at understøtte, at de kommende tilsyn på droneområdet fokuserer dér, hvor behovet for tilsyn er størst.
Dette betyder, at tilsyn kan fokuseres på områder med de største sikkerhedsrisici og derved understøtte effektiviteten og relevansen af tilsynsindsatsen. Trafikstyrelsen har i 2025 opdateret www.droneregler.dk med en tydelig instruktion til hændelsesindberetning, til understøttelse af ovenstående formål.
Offentliggørelse og udmøntning af dronestrategi
Den øgede anvendelse af droner og det stigende behov for mere komplekse og risikobetonede operationer skaber et behov for at udvikle og styrke infrastrukturen i luftrummet, så den i højere grad kan understøtte denne udvikling.
Trafikstyrelsen har siden sommeren 2023 arbejdet på en ny national dronestrategi, som har haft til formål at understøtte droneerhvervet.
Som følge af luftrumsobservationerne nær danske lufthavne i efteråret 2025 er strategiens fokus efterfølgende blevet justeret til også at omfatte en styrket beredskabsmæssig dimension, herunder krav om elektronisk synlighed for bemandet luftfart og droner samt anmeldelse af alle droneflyvninger. Når strategien er offentliggjort, vil udmøntningen af dens tiltag blive påbegyndt.
Målrettede informationsindsatser
Trafikstyrelsen vil gennemføre målrettede informationsindsatser, der skal øge kendskabet til reglerne på droneområdet blandt relevante interessenter. Indsatserne skal understøtte efterlevelse af gældende regler og forebygge hændelser, f.eks. flyvning nær lufthavne eller over tilladt flyvehøjde. Som led heri, skal en løbende oplysningsindsats sikre, at dronepiloter, forhandlere og importører får styrket deres kendskab til reglerne på droneområdet.
Udviklingen i det aktuelle trusselsbillede i Danmark understreger desuden behovet for målrettede informationsindsatser, da et styrket kendskab blandt droneoperatører til gældende regler, blandt andet kan bidrage til at forebygge, at fjernpiloter utilsigtet overflyver sikringskritiske områder uden tilladelse og derved risikerer at blive forvekslet med ikke-samarbejdsvillige droner.
|
Reference |
Beskrivelse |
Aktionstype |
Tidshorisont |
|
EPAS MST.0024 |
Understøtte brugen af indberetningssystemet ECAAIRS2. |
Safety Promotion |
Løbende |
|
EPAS MST.0025 |
Flere målrettede informationsindsatser og vejledning |
Safety Promotion |
Løbende |
|
EPAS MST.0026 |
Styrke indberetningskulturen for at muliggøre risikobaserede tilsyn. |
Safety Promotion |
Løbende |
|
EPAS MST.0038 |
Udmønte tiltag, som skal understøtte integrationen af droner og bemandet luftfartøjer, der fremgår i Strategi for civile droner i dansk luftrum. |
Risikostyring |
2026-2030 |
|
EPAS MST.0043 |
Understøtte datagrundlaget ved hændelsesindberetninger |
Safety Promotion |
Løbende |
Fugle/vildt
Birdstrikes
Birdstrikes er kollisioner mellem luftfartøjer og fugle, hvilket forekommer jævnligt. I langt de fleste tilfælde kan en flyvning gennemføres uden indvirkning.
Trafikstyrelsen anvender birdstrike-statistikken fra de forskellige danske lufthavne som et af de væsentligste indikatorer for, om luftfartssikkerheden på dette område er tilfredsstillende.
Den luftfartssikkerhedsmæssige risiko ved et birdstrike øges med størrelsen på fuglen og med at fuglene flyver i flokke. Antallet af gæs, som er blandt de største fugle, har over en årrække været stigende, hvilket kan påvirke luftfartssikkerheden.
Dansk Fuglekollisionskomité
Trafikstyrelsen afholder halvårlige møder i Dansk Fuglekollisionskomité, hvor alle relevante aktører i luftfartsbranchen samles for at drøfte aktuelle udfordringer og løsninger. Af aktuelle emner, som vil fylde noget frem til 2028, kan nævnes RMT.0751 – Protection of Aerodrome Surroundings, der bl.a. omfatter ”wildlife hazard management around aerodromes”. EASA påbegynder arbejdet i Q1 2026 og med forventet offentliggørelse af Opinion i 2028. Trafikstyrelsen vil følge EASA’s arbejde og sideløbende vurdere behovet for evt. opdatering af nationalt regelgrundlag og vejledningsmateriale. Det er også i dette forum, at Trafikstyrelsen arbejder med at styrke datakvaliteten i de indberetninger af fuglekollisioner, som bl.a. de danske lufthavne er forpligtet til at indberette i ECCAIRS.
Gæs og luftfartssikkerhed
Idet udfordringerne med tilstedeværelse af gæs hidtil har været væsentligt større i Københavns Lufthavn (CPH) i Kastrup end på andre flyvepladser i Danmark, har flere initiativerne primært været rettet mod Københavns Lufthavn.
De konkrete tiltag for at opretholde og ideelt set forbedre luftfartssikkerheden, som bl.a. omfatter hyppigere jagt i nærområdet, følges tæt i et samarbejdsforum – CPH Wildlife Community Management Forum – med deltagelse af repræsentanter for såvel CPH, Dragør og Tårnby kommuner, Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen, Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Aarhus Universitet som Trafikstyrelsen.
Sammen med bl.a. Aarhus Universitet deltager Trafikstyrelsen også i den Flight Safety Task Force, som er nedsat i regi af the European Goose Management Platform, og som bl.a. via dataindsamling på tværs af landene vil se på tendenser og mulige fælleseuropæiske løsninger.
Fokus på fugle/vildt fortsætter i perioden 2026-2028 og vil ikke kun være begrænset til gæs. Der er udfordringer med forskellige fuglearter på forskellige flyvepladser, og Trafikstyrelsen vil løbende evaluere udviklingen og tilpasse indsatsen.
|
Reference |
Beskrivelse |
Aktionstype |
Tidshorisont |
|
|
Tilsyn på flyvepladser med fokus på problemarter samt håndtering af ændringer i nærområderne og eventuelle ændringer i sammensætningen af fuglearter |
Tilsynsaktivitet |
Løbende |
|
|
Drøftelse og opfølgning vedr. opdatering af CPH Lufthavns handlingsplan for reduktion af gæs på arealer nær lufthavnen |
Safety Promotion |
2026 |
|
RMT.0751 |
Wildlife Hazard Management for arealer nær lufthavnene |
Safety Promotion og tilsynsaktivitet |
2028/løbende |
|
EPAS MST.0043 |
Forbedre datakvaliteten i hændelsesindberetninger |
Safety Promotion |
2026 |
Medical
Indhentelse af helbredsoplysninger
Trafikstyrelsen har i 2025 erfaret, at store dele af branchen har oplevet udfordringer ved, at egen læges journaler i perioden fra seneste flyvemedicinske undersøgelse skal medbringes til fornyelses-/forlængelsesundersøgelser.
Trafikstyrelsen er forpligtet til at føre tilsyn med, at ansøgeres helbred opfylder de krav, der er fastsat i EU-forordning 1178/2011. Det er bl.a. styrelsens pligt at sikre, at ansøgere afgiver korrekte helbredsoplysninger i forbindelse med ansøgning om helbredsgodkendelse.
Sagsbehandlingstid og promovering af nye tiltag til branchen
Trafikstyrelsen har på det flyvemedicinske område identificeret, at én af de største bekymringer i branchen angår sagsbehandlingstiden, når en ansøger ikke vurderes som ”egnet” (fit). Det er Trafikstyrelsens vurdering, at den primære årsag til unødig sagsbehandlingstid skyldes mangelfuld eller manglende dokumentation, særligt i forbindelse med speciallægeundersøgelser.
Trafikstyrelsen har derfor igangsat et arbejde med at forbedre vejledning til ansøgerne om proces og dokumentationskrav i forbindelse med ansøgninger om helbredsgodkendelser. Dette omfatter bl.a. opdateret vejledning, som udarbejdes i samarbejde med branchen, samt en styrket kommunikationsindsats, med det formål at informere branchen om det flyvemedicinske område og de processer, der er forbundet med helbredsgodkendelser.
Derudover arbejdes der på at opdatere vejledning til flyvelægerne om råderummet ved den flyvemedicinske vurdering. Desuden vil Trafikstyrelsen i 2026 fortsat promovere tiltag fra 2025 med henblik på at nå ud til hele branchen, bl.a. ved uddeling af flyers og plakater udstyret med en QR-kode, som fører direkte til den nye flyvemedicinske sektion på styrelsens hjemmeside.
Hjemmesiden skal bl.a. gøre det lettere for sygemeldte piloter, flyveledere og kabinepersonale at komme tilbage på arbejde samt understøtte flyvelægernes arbejde. På hjemmesiden kan man finde information, ansøgningsblanketter og forskellige flowdiagrammer, der beskriver forløbet tilbage til arbejde/helbredsgodkendelse specifikt for den enkelte sygdom/lidelse. Desuden er der på hjemmesiden nem og intuitiv adgang til relevante forordninger, love og vejledninger. Det er styrelsens forventning, at disse tiltag vil afhjælpe ovenstående årsager til unødig sagsbehandlingstid.
Seminarer og møder med brancheorganisationer
Trafikstyrelsen vil i perioden 2026-2028 i forbindelse med årlige genopfriskningsseminarer for landets flyvelæger undervise i forvaltningsloven, relevante EU-forordninger og aktuelle medicinske problemstillinger, som er identificeret af styrelsens læger på baggrund af gennemgang af indsendte sager fra landets flyvelæger.
Trafikstyrelsen vil fortsat prioritere at deltage aktivt i regelarbejdet på EU-niveau, med henblik på harmonisering på tværs af EASA-medlemsstaterne. Fokuspunkter fra branchen, som styrelsen bliver bekendt med i forbindelse med ovennævnte seminarer og møder, bliver forsøgt indarbejdet, i det omfang der er muligt.
|
Reference |
Beskrivelse |
Aktionstype |
Tidshorisont |
|
|
Dialog med branchen, herunder afholdelse af seminarer og møder. |
Safety promotion |
Løbende |
Cybersecurity
Den teknologiske udvikling medfører en tættere integration af elektroniske systemer inden for luftartsområdet på tværs af klassiske faginddelinger, og giver nye udfordringer ift. cyberangreb på virksomhedernes centrale systemer. Snitfladerne mellem systemer og virksomheder forøges. Samtidig udviskes den klassiske grænse mellem safety og security, hvilket stiller krav om øget samarbejde på tværs af luftfartens faggrænser. Endelig er cybersikkerhedsområdet under udvikling, og truslerne mod luftfartsvirksomhedernes IT-systemer udvikler sig i et hastigt tempo. I Danmark vurderer Styrelsen for Samfundssikkerhed, at cyberkriminalitet og cyberspionage udgør de største trusler mod transportsektoren.
Trafikstyrelsen arbejder aktivt på europæisk og globalt plan for, at cybersikkerhed bliver adresseret på tværs af traditionelle fagområder. Samtidig har Trafikstyrelsen et vedvarende fokus på at undgå unødig detailregulering, herunder dobbeltregulering samt på at fremme udarbejdelsen af internationale standarder.
EU har stor fokus på cybersikkerhedsregulering, hvilket kommer til at påvirke lovgivningen i de kommende år. EU vedtog medio november 2022 det omfattende NIS2-direktiv (sikkerhed i net- og informationssystemer), og vedtog ultimo 2022 nye cyberregler på safety området (EASA Part-IS)[1]. For at undgå unødige byrder for luftfartsbranchen afdækker Trafikstyrelsen løbende, hvordan de forskellige regler hænger sammen, og koordinerer implementeringen derefter. I takt med udrulning af de nye regler vil Trafikstyrelsen i de kommende år føre tilsyn og samle erfaringer med cybersikkerhed, vejlede branchen, samt justere særskilte danske regler efter behov.
NIS2-direktivet blev implementeret i dansk lovgivning 1. juli 2025, med navnet NIS 2-loven og medfører, at langt flere luftfartsvirksomheder end under NIS1-direktivet vil blive omfattet, og kravene til de omfattede virksomheder vil endvidere blive skærpet. Trafikstyrelsen hjælper i den forbindelse luftfartsvirksomhederne med at navigere i forhold til de nye krav.
Regler om styring af informationssikkerhedsrisici med potentiel indvirkning på luftfartssikkerheden (Part-IS)
Part-IS-reglerne omfatter størstedelen af luftfartsbranchen og har til formål at sikre et højt, ensartet informationssikkerhedsniveau, på tværs af luftfartsbranchen, som en del af branchens eksisterende arbejde med styring af sikkerhedsrisici. Dette omfatter både de cyberrelaterede informationssikkerhedstiltag, men også overvejelser vedr. fysisk informationssikkerhed samt træning og opmærksomhed blandt relevant personale, for at sikre en stærk safety-kultur ude i luftfartsbranchen.
Den første af Part-IS-forordningerne har været gældende siden oktober 2025, og Trafikstyrelsen påbegyndte efterfølgende godkendelsesarbejdet med Part-IS, og agter at udføre tilsynsarbejde fra 2026, hvor dette vil blive integreret i styrelsens eksisterende tilsyn på de omfattede domæner. Den anden Part-IS-forordning har været gældende fra februar 2026 og vil følge så lignende et handlemønster som muligt, for at sikre en ensartet implementering, på tværs af luftfartssektoren.
For at undgå unødige byrder for luftfartsbranchen afdækker Trafikstyrelsen, i samarbejde med EASA og Europa-Kommissionen, hvordan de forskellige regler hænger sammen, og koordinerer implementeringen derefter. I takt med udrulning af de nye regler vil Trafikstyrelsen i de kommende år føre tilsyn og samle erfaringer med cyber- og informationssikkerhed, vejlede branchen, samt justere særskilte danske regler efter behov. På denne måde vil Trafikstyrelsen være i stand til at implementere Part-IS-forordningen på en proportionel måde, sådan at luftfartsorganisationernes sikkerhedstiltag afspejler deres respektive risikobillede.
|
Reference |
Beskrivelse |
Aktionstype |
Tidshorisont |
|
Forordning (EU) 2019/1583 (security) EASA Part-IS NIS2 |
Implementering af lovgivningsmæssig ramme for cybersikkerhed, der dækker alle luftfartsdomæner |
Sikkerhedspolitik |
2024-2026 |
Akronymliste
ADR – Aerodromes / Flyvepladser
AIS – Aeronautical Information Service / Luftfartsinformationstjenester
ALoSP – Acceptable Level of Compliance / Sikkerhedsmål
AML – Mekanikerskoler
ANS – Air Navigation Services
AOC – Air Operator Certificate / Luftfartsoperatørcertifikat
ATM – Air Traffic Management / Lufttrafiktjeneste
ATS – Air Traffic Service / Lufttrafiktjenester
ATO – Godkendt træningsorganisation
CAMO – Continuing Airworthiness Mangement Organisation / Vedvarende luftdygtighedsorganisationer
CAT – Kommercielle flyvninger
CNS – Communication, Navigation and Surveillance / Kommunikations-, Navigations- og Overvågningstjenester
DTO – Deklareret træningsorganisation
EASA – European Aviation Safety Agency / Det europæiske luftfartsagentur
ECR – European Central Repository
EOFDM – European Operators Flight Data Monitoring / Europæiske operatørens flydata monitorering
EPAS – European Plan for Aviation Safety / Europæisk plan for luftfartssikkerhed
ERCS – European Risk Classification Scheme
FCL – Flight Crew Licensing / Personcertificering
FDM – Flight Data Monitoring / Flydatamonitorering
FSTD – Flight Simulator Training Device / Flysimulator træningsenhed
FTL – Flight Time Limitation / flyvetidsbegrænsning
GASP – Global Aviation Safety Plan / Global plan for luftfartsikkerhed
ICAO – International Civil Aviation Organization / FN's specialagentur for civil luftfart
IFR – Instrument Flight Rules / Instrumentflyveregler
KRA – Key Risk Area / Højrisiko emne
MET – Metrological Information Management / Flyvemetrologiske tjenester
MSAT – EASA Management System Assessment Tool / EASA Modenhedsvurderingsværktøj
MST – Member State Task / Medlemsstatsaktion
MTO = Maintenance Training Organisations / Tekniske skoler
NIS2 – Net- og Informationssikkerhedsdirektiv
OPS – Operations / Operationer
Part-IS – Regler om styring af informationssikkerhedsrisici med potentiel indvirkning på luftfartssikkerheden
PAS – Plan for Aviation Safety / Plan for luftfartsikkerhed
POA - Produktionsvirksomhed
RASP – Regional Aviation Safety Plan / Regional plan for luftfartssikkerhed
SARPs – Standards and Recommended Practices
SIB – Safety Information Bulletin
SMB – Safety Management Board
SMF – Safety Management Funktionen
SMM – State Safety Management
SMS – Safety Management System/ Sikkerhedsledelsessystem
SPI – Safety Performance Indicators
SPT – Safety Performance Targets
SPT – Safety Performance Task
SRM – Safety Risk Management
SSP – State Safety Programme
VFR – Visual Flight Rules / Visuelle flyveregler
QMS - Kvalitetsledelsessystem