Journalnummer TS50802-00036

Etablering af en jordvold langs bane i området vest for banen ved Lundby mellem Næstved og Vordingborg

13-09-2019

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget ansøgning af 30. juli 2019 fra Banedanmark, om tilladelse til etablering af en jordvold langs banen i området vest for banen ved Lundby mellem Næstved og Vordingborg.

Her etableres en ca. 530 m lang vold mellem banen og Svend Poulsensvej. 

Placeringen af jordvolden vil fungere som en visuel barriere ind mod banen samt medføre at støjniveauet reduceres for de nærmeste naboer. Udsynet har hidtil været hindret af beplantning.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for vurdering af virkningerne på miljøet (VVM), konsekvensvurdering vedrørende Natura 2000-områder og beskyttelse af visse dyre- og plantearter i forbindelse med ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet om en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, jf. bekendtgørelse nr. 1106 af 28. september 2017.

Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet, samt om projektet har en påvirkning på nærtliggende Natura 2000 områder. Det bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold, der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil i samarbejde med Banedanmark tage direkte kontakt til parter, der vurderes at være individuelt berørt af projektet.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 3. september 2019 til vvm@tbst.dk med henvisning til journalnummer TS50802-00036.