Journalnr. TS6040202-00047

Nakskov Havneudvidelse

19-09-2019

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget ansøgning af 17. september 2018 fra Nakskov havn om tilladelse til etablering af Sydhavnskaj i Nakskov Havn.

Projektet indebærer, at der etableres en ny kaj, Sydhavnskajen, på 300 meter i to etaper i den vestlige del af havnen. Området ud for kajen uddybes til kote -8,5 m DVR90.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning på søterritoriet i havne, jf. § 2 i lov om havne jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012.

Projektet er VVM-pligtigt, idet Sydhavnskajen kan anløbes af fartøjer på over 1 350 tons, jf. bilag 1, pkt. 8., b) i bekendtgørelse nr. 450 af 8. maj 2017 om vurdering af virkning på miljøet (VVM) af projekter vedrørende erhvervshavne og Københavns Havn samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår anlæg og udvidelse af havne med senere ændringer.

Der er udfærdiget en miljøkonsekvensrapport for hele projektet. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hører høringsparter og offentligheden om bemærkninger til rapporten.

Indsigelser og bemærkninger skal være modtaget senest den 21. august 2019 til vvm@tbst.dk med henvisning til journal nummer TS6040202-00047. Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vil herefter tage endelig stilling til projektet.