Journalnummer 2021-000258

Forundersøgelsesboringer forud for anlæg af Svanemøllen Skybrudstunnel

04-01-2022

Svanemøllen Skybrudstunnel etableres af forsyningerne HOFOR og Novafos som en del af til sikringen af Gentofte, Gladsaxe og København mod oversvømmelser pga. skybrud.

Svanemøllen Skybrudstunnel etableres af forsyningerne HOFOR og Novafos som en del af til sikringen af Gentofte, Gladsaxe og København mod oversvømmelser pga. skybrud. Skybrudstunnelen planlægges med udløbspunkt ved Fiskerihavnen.

Forud for anlæg af tunnelen mellem Svaneknoppen og Fiskerihavnen skal der laves nogle forundersøgelsesboringer i tunneltracéet.

Der skal etableres 3-6 boringer fra flåde langs tømmeledningens tracé.

Trafikstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning indenfor Københavns Havns søområde, jf. § 24, stk. 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By og Havn I/S. Trafikstyrelsen varetager endvidere statens højhedsret på søterritoriet i Københavns Havn jf. den kongelige resolution af 3. februar 2014 og § 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 21. juni 2016 om ændring af bekendtgørelse om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser og om klageadgang.

Trafikstyrelsen skal i medfør af bekendtgørelse nr. 930 af 18. juni 2020 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet screene projektet med henblik på en vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt.

Nærmeste Natura 2000-område er område nr. 142 Saltholm og omliggende hav beliggende 5 km fra projektområdet. Natura 2000-område nr. 142 er udpeget på baggrund af væsentlig tilstedeværelse af naturtyper og arters levesteder: sandbanke, strandeng og tilstedeværelsen af spættet sæl samt bl.a. ynglefuglene edderfugl, bramgås, almindelig ryle, brushane, klyde, dværgterne og hav-terne og trækfuglene grågås, knopsvane, pibeand og havørn.

Trafikstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at udpegningsgrundlaget vil blive påvirket.

Inden Trafikstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 13. december 2021 med henvisning til journalnummer 2021-000258.