Cybertruslen

Cybertruslen
Transportvirksomheder kan i flere sammenhænge være forpligtet til at gennemføre risiko- og sårbarhedsvurderinger. Disse vurderinger tager udgangspunkt i virksomhedernes kendskab til deres aktiver, sikkerhedstiltag og kendte sårbarheder. 

Der er i stigende grad anledning til, at cybertrusler skal indgå i transportvirksomheders vurdering af risici og sårbarheder med henblik på at virksomhederne kan sikre, at deres beskyttelsesforanstaltninger er passende.

Det gælder både vurderingen af truslen mod danske virksomheder generelt og de mere specifikke trusselsvurderinger, som fokuserer på de enkelte sektorer og delsektorer, eller som fokuserer på særlige tematiske trusler.

Trafikstyrelsen udgiver ikke selv løbende vurderinger af cybertruslen, men styrelsens tilsyn tager på flere områder udgangspunkt i, at virksomheder har gennemført en passende risikovurdering, og Trafikstyrelsen samarbejder med Styrelsen for Samfundssikkerhed om sektorspecifikke trusselsvurderinger, varslinger om sårbarheder og cyberangreb.

 

På SAMSIK’s hjemmeside finder I trusselsvurderinger og rapporter om cybersikkerhed, som er relevante for sikkerhedsarbejdet i jeres virksomhed.

Cybertruslen mod Danmark | Styrelsen for Samfundssikkerhed

Cybertruslen mod transportsektoren | Styrelsen for Samfundssikkerhed]

Cybertruslen mod danske havne og logistikvirksomheder | Styrelsen for Samfundssikkerhed

 

Styrelsen for Samfundssikkerhed udgiver også et Nationalt Risikobillede, hvori indgår et kapitel om cyberhændelser.

Nationalt Risikobillede | Styrelsen for Samfundssikkerhed

 

Det europæiske cybersikkerhedsagentur ENISA (European Network and Information Security Agency) udgiver såkaldte ”Threat Landscapes”.

ENISA Threat Landscape 2024 | ENISA

ENISA Transport Threat Landscape | ENISA

 

Tilmelding til Trafikstyrelsens varslingsliste

Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) situationscenter varetager CSIRT-opgaven (Computer Incident Response Team) i relation til NIS2-direktivet. Situationscenteret udsender løbende cybersikkerhedsvarsler, som advarer om aktuelle sårbarheder og udnyttelse af disse.

Kontakt Trafikstyrelsen på cyber@trafikstyrelsen.dk, hvis I ønsker at modtage varsler fra FE’s situationscenter.

 

Senest opdateret 22-09-2025