Godkendelse af infrastruktur og tekniske sikkerhedsregler

Den samlede godkendelsesproces

Illustration af godkendelsesprocessen for letbaner omkring infrastruktur og tekniske sikkerhedsregler.

Godkendelse af infrastruktur

Godkendelse af infrastruktur indebærer godkendelse af spor, underbygning, signalanlæg, togkontrolanlæg, overkørsler, køreledningsanlæg med tilhørende forsyning, perroner, broer og tunneller. Godkendelsen består af en ibrugtagningstilladelse.

Styrelsen godkender infrastrukturen på basis af en beskrivelse af projektet (systemdefinition), som udarbejdes af letbanevirksomheden. Herudover godkendes den på basis af en sikkerhedsvurderingsrapport, som udarbejdes af en såkaldt uafhængig assessor. 

Når der er tale om en ny letbane, som etableres på en allerede eksisterende jernbane, er det kun ændringer af infrastrukturen, der kræver en ibrugtagningstilladelse. Letbanevirksomheden skal dog dokumentere, hvordan den vil sikre, at alle dele af infrastrukturen overholder letbanens tekniske sikkerhedsregler. 

Styrelsen godkender kun signifikante ændringer. Med signifikante ændringer menes ændringer der har så væsentlig en betydning for sikkerheden på letbanen, at ændringerne skal godkendes af styrelsen. Hvis der ikke er tale om signifikante ændringer, så godkender infrastrukturforvalteren selv infrastrukturen.

Som led i godkendelsen af infrastrukturen skal styrelsen godkende sikkerhedsforanstaltninger i overkørsler. Vejkryds, som en letbane indgår i, godkendes af den lokale vejmyndighed og politiet. Læs mere om godkendelserne nedenfor.

Overkørsler og vejkryds

Styrelsens godkendelse af sikkerhedsforanstaltninger i overkørsler drejer sig bl.a. om godkendelse af blinklys, lyd-givere (klokker), bomme og detektorspoler i vejbanen.

Styrelsens godkendelse af overkørsler er baseret på en risikovurdering fra letbanevirksomheden og på godkendelser fra politi og vejmyndighed. Dertil kommer en vurdering fra styrelsens egne sagkyndige medarbejdere.

Når styrelsen vurderer en overkørsel, så sker det primært ved at tjekke, at der altid er mindst to 'opmærksomhedsskabende sikkerhedsforanstaltninger'. Det vil sige, der skal altid er enten blink og lyd eller blink og bom. Styrelsen kigger også på, om der tæt ved overkørslen er sideveje eller lysregulerede kryds, som kan skabe kø i overkørslen. Hvis der er tilfældet, kan der være behov for etablering af detektorspoler i vejbanen, som sikrer, at der ikke holder biler i overkørslen, når bommene går ned.

Vejkryds, som en letbane indgår i, godkendes af den lokale vejmyndighed og politiet. Dette gælder også for de lyskrydsanlæg der måtte være i krydset. Rationalet i dette er, at letbanen på dette punkt lige så godt kunne have været en bus i særlig busbane. Styrelsen godkender kun de dele hvor letbanen skiller sig ud fra eksempelvis busser. Det kan f.eks. være sporskifter, hvis de anvendes i forbindelse med krydset.

Godkendelse af tekniske sikkerhedsregler

De tekniske sikkerhedsregler kan ses som en vedligeholdelsesmanual med tekniske krav knyttet til anvendelse, drift, vedligeholdelse og ændring af letbanens tekniske anlæg og infrastruktur.

De tekniske sikkerhedsregler kan f.eks. omfatte krav til, hvilken bæreevne, en bro, som letbanen kører over, skal have. Den kan også indebære krav til, hvordan et spor skal ombygges (ved ændring af infrastrukturen) for at forhindre, at letbanen bliver afsporet i en kurve eller et sving. 

De tre eksisterende og kommende letbaner (Aarhus, Odense og ’Ring 3’ rundt om København) er så forskellige, at styrelsen ikke kan behandle dem inden for det samme regelsæt. Der anvendes derfor den godkendelsespraksis, som også er kendt fra den almindelige jernbane - nemlig at hver letbane har sine egne tekniske sikkerhedsregler. Det betyder, at den enkelte letbanevirksomhed afgør, hvordan den vil opbygge sine tekniske sikkerhedsregler. Den kan f.eks. vælge at basere reglerne på andre baners sikkerhedsregler, men den kan også udarbejde et helt nyt regelgrundlag, som afdækker specifikke risici ved letbanen samt vurderer, hvordan disse risici kontrolleres og håndteres. 
De tekniske sikkerhedsregler skal godkendes af styrelsen for at sikre, at sikkerhedsniveauet i reglerne er tilstrækkeligt, og at økonomiske interesser har en passende balance i forhold til sikkerheden. Sikkerhedsreglerne for en letbane er ganske komplekse. Dels skal de favne mange forskellige tekniske fagområder og få dem til at spille sammen, dels ligger der komplicerede tekniske beregninger bag de enkelte tekniske krav. Derfor er der indlagt en uafhængig vurdering fra et regelassessorteam i godkendelsesprocessen. Regelassessorteamet består af uafhængige eksperter, der udarbejder en rapport med vurderingen af de tekniske sikkerhedsregler, og styrelsen baserer sin godkendelse dels på regelassessorteamets vurdering, dels på egne stikprøver med egen nærmere granskning af udvalgte sikkerhedsregler. 

Godkendelsen af sikkerhedsreglerne

Hvis en letbane vælger at basere sine tekniske sikkerhedsregler på en anden banes regler, så skal letbanevirksomheden kunne dokumentere, at alle afvigelser fra den anden banes regler er sikkerhedsmæssigt forsvarlige. De regler, som letbanen ikke ændrer, og hvis anvendelse er sammenlignelig med den anden bane, skal ikke dokumenteres nærmere. Her stoler man sig på, at reglerne har vist sin duelighed i praksis på den anden bane. Med andre ord gælder ’følg-eller-forklar’-princippet i forbindelse med godkendelse af reglerne.

 

Relevant lovstof

Gå til Bekendtgørelse om akkreditering af assessorer (nyt vindue)

Gå til Infrastrukturbekendtgørelsen (nyt vindue)

Gå til Jernbaneloven, nr. 686 af 27. maj 2015 (nyt vindue)

Kontakt

Ved spørgsmål kan du sende en mail til nedenstående adresse:

infra@trafikstyrelsen.dk

Senest opdateret 14-02-2023