Miljø og luftfart

Klimapåvirkningen fra fly reguleres internationalt. Her kan du finde information om forskellige metoder til at reducere CO2-udledning fra luftfarten.

Luftfartens påvirkning af det globale klima er indiskutabel. For at få et fly på vingerne kræves store mængder fossilt brændstof, som ved forbrænding udsender CO2 til atmosfæren. Dertil kommer udledninger af vanddamp i form af skystriber, og kvælstofoxider (NOx), som også bidrager til en negativ påvirkning af klimaet.

Der er forskellige metoder til at reducere CO2-udledningen fra luftfarten, og de omfatter tekniske løsninger, operative løsninger, bæredygtige brændstoffer og markedsbaserede løsninger.

Internationalt er der blandt verdens lande enighed om, at luftfartens klimapåvirkning er for stor, og at den skal reduceres. Der kan dog dertil være lidt forskellig opfattelse af, hvordan og hvor hurtigt det skal ske.

Fra dansk side støtter vi bestræbelserne på at opnå de miljømæssigt bedste løsninger og aftaler. Det internationale arbejde på globalt plan sker gennem FN's luftfartsorganisation ICAO, og der foregår løbende en tæt europæisk koordinering for at kunne arbejde for de klimamæssigt mest ambitiøse løsninger i ICAO.

Tekniske løsninger

De tekniske løsninger kan blandt andet være mere fuel-økonomiske fly, udvikling af elektriske fly, og senest også udvikling af fly, der anvender brint direkte som energikilde.

FN's internationale luftfartsorganisation, ICAO, har i 2017 vedtaget at indføre en CO2-standard for fly. Standarden sætter krav til fueleffektiviteten for jet- og turboprop-fly, ud fra flyenes størrelse og vægt.

Bæredygtige brændstoffer

Der arbejdes desuden flere steder i verden på at udvikle bæredygtige brændstoffer, som kan bidrage til en CO2-reduktion. I mange år blev brændstoffer fremstillet af biomaterialer (planter, affaldsfraktioner mm) anset som den vigtigste mulighed, men i de senere år er de såkaldte elektro-fuels kommet mere i fokus.

Elektro-fuels er en metode til at fremstille blandt andet flybrændstof ud fra opfanget CO2 fra store udledere som f.eks. kraftværker og affaldsforbrændingsanlæg. Med tilsætning af brint, som kan fremstilles ved anvendelse af vindenergi, kan der fremstilles metan, og det kan videreforarbejdes til flybrændstof.

Markedsbaserede løsninger

De markedsbaserede løsninger kan se ud på flere måder. I EU har luftfarten siden 2012 været omfattet af EU's CO2-kvotehandelssystem, EU ETS. Med et kvotehandelssystem skal luftfartsselskaberne købe CO2-kvoter svarende til hvor meget de flyver. De tilgængelige CO2-kvoter bliver årligt reduceret. For luftfarten er alle flyvninger over en vis minimumsgrænse og inden for EØS's grænser (EU + Norge, Island m.fl.) omfattet.

I FN's luftfartsorganisation ICAO har man vedtaget et såkaldt offsetting system, CORSIA (Carbon Offsetting Reduction Scheme for International Aviation), gældende for alle verdens lande. Et offsetting system ligner et kvotehandelssystem, men CO2-kompenseringen sker ved at købe andele i CO2-reducerende projekter fortrinsvis i udviklingslandene.

En anden type markedsbaseret regulering kunne være skatter og afgifter på CO2-udledning eller på flyvninger generelt, eventuelt med krav om at provenuet øremærkes til særlige formål.

Klimapartnerskab for luftfart

Regeringen har sammen med erhvervslivet etableret 13 klimapartnerskaber, hvor man samarbejder om tiltag, der reducerer erhvervslivets udledninger af drivhusgas og styrker virksomhedernes grønne konkurrenceevne. Et af disse partnerskaber omhandler lufttransport.

Hent klimapartnerskabet for luftfarts anbefalinger her (nyt vindue)

Trafikstyrelsen har fastsat støjbegrænsende bestemmelser for en række danske lufthavne og fører tilsyn med, at disse bestemmelser overholdes.

Trafikstyrelsen har på mange lufthavne fastsat støjbegrænsende bestemmelser for at minimere støjgenerne ved ind- og udflyvninger.

Det kan være regler for baneanvendelsen, krav om ligeudflyvning til en vis afstand fra lufthavnen, forbud mod at overflyve nærliggende byområder og tidsmæssige begrænsninger for bestemte typer flyvning.

Skrappe bøder for at støje

Trafikstyrelsen fører tilsyn med om de støjbegrænsende bestemmelser overholdes. Konstateres en mulig overtrædelse af bestemmelserne, vil der som regel blive gennemført en parthøring, der involverer den ansvarlige pilot eller luftfartsselskab. I mange tilfælde bliver disse sager afsluttet med en indskærpelse.

Overtrædelse af de støjbegrænsende bestemmelser kan i visse tilfælde medføre politianmeldelse. Siden 2004 er en række luftfartsselskaber blevet idømt bøder i størrelsesordenen 20.000-30.000 kr. for at overtræde bestemmelsen om ligeudflyvning ved starter på Københavns Lufthavn.

Støjcertificering

Internationalt reguleres flyenes støjemissioner af FN's internationale luftfartsorganisation, ICAO. I ICAO er der vedtaget maximale støjgrænser, som flyene skal overholde og certificeres efter. Disse støjgrænser er løbende blevet skærpet, og de nye flytyper støjer væsentligt mindre end de gamle.

Støjpåvirkningen fra de enkelte overflyvninger er indenfor de seneste årtier faldet som følge af udfasning af de mest støjende flytyper. Til gengæld er antallet af bl.a. rute- og charterflyvninger steget i den samme periode, hvilket påvirker den samlede støjbelastning i negativ retning.

Støjgener ved overflyvninger

Der er i de fælles europæiske lufttrafikregler fastsat bestemmelser for bl.a. minimumsflyvehøjder.
Bortset fra ved starter og landinger må der således ikke flyves lavere end 300 m over tæt bebyggede områder og steder, hvor mange mennesker er forsamlet. Over andre områder er minimumsflyvehøjden 150 m.

Af de danske lufttrafikbestemmelser fremgår, at piloten skal drage omsorg for, at flyvningen er til mindst mulig ulempe for omgivelserne.

Trafikstyrelsen har mulighed for at indhente radardata, der i mange tilfælde viser det enkelte flys højde og rute. På den baggrund kan vi vurdere, om bestemmelserne er blevet fulgt.

Regler for helikopterrundflyvning

Rundflyvning med helikoptere er inden for de senere år blevet mere udbredt i Danmark. Flyvningen finder som oftest sted fra midlertidige landingspladser og ofte i forbindelse med byfester, kræmmermarkeder og lignende.

Trafikstyrelsen stiller krav til, at operatøren skal have en særlig godkendelse, og at vi skal underrettes om den planlagte flyvning.

Siden 2015 har Trafikstyrelsen samarbejdet med kommunerne og Miljøstyrelsen om reguleringen af de støjmæssige problemer, som denne type flyvning kan afstedkomme. Dette ved at kommunerne bliver underrettet om de planlagte arrangementer og dermed får mulighed for at stille krav hertil efter reglerne i Miljøbeskyttelsesloven.

Luftfartens miljøforhold reguleres, for så vidt angår flyenes forurening, af internationale regler, som Trafikstyrelsen er myndighed for i Danmark.

Flyenes forurening med støj, emissioner og lugt reguleres af internationale regler, som Trafikstyrelsen er myndighed for i Danmark.

Danske lufthavne og flyvepladser er omfattet af den danske miljølovgivning om miljøgodkendelse af forurenende virksomhed, hvor kommunerne er miljømyndighed. Trafikstyrelsen er med fastsættelse af støjbegrænsende bestemmelser med til at sikre, at flyvningen til og fra lufthavnene kan ske uden at overtræde lufthavnenes miljøgodkendelser.

Regler for luftfart

Luftfarten er international og er derfor i vidt omfang reguleret af internationale regler. Den internationale luftfartsorganisation under FN, ICAO, udarbejder regler for luftfarten og for miljøområdet. Disse regler fremgår af ICAO Annex 16, hvor der er fastsat nærmere bestemmelser for emissionen af støj og et antal forurenende stoffer fra luftfartøjer. Det er herefter op til medlemslandene at indføre disse bestemmelser i deres nationale lovgivning. I EU er ICAO's bestemmelser implementeret gennem EU-forordninger.

Luftfartøjer

Der er inden for de seneste årtier sket en gradvis udfasning af de mest støjende fly. Moderne luftfartøjer har en væsentligt lavere støjemission end fly, der er 10-25 år gamle, hvilket blandt andet skyldes de skærpede internationale standarder for støjcertificering.

Der sker også en international regulering af emissionerne af forurenende stoffer fra luftfartøjer. Det sker i henhold til ICAO Annex 16, vol. 2, og omfatter bl.a. stadig skrappere krav til NOx, partikler og kulbrinteforbindelser. Der er desuden i ICAO vedtaget en standard for flyenes CO2-udledning.

Luftfartsmyndighed

Med baggrund i lovgivningen fastsætter Trafikstyrelsen bestemmelser for bl.a. lufthavne, luftfartøjer og luftfartsselskaber.

I en række BL'er (Bestemmelser for Civil Luftfart udstedt med hjemmel i Luftfartsloven) er der fastsat regler, der sigter mod at begrænse forureningen fra luftfartøjer og flyvepladser. Derudover indeholder lufttrafikreglerne bestemmelser, der pålægger føreren af et luftfartøj at sikre, at flyvningen giver så få ulemper for omgivelserne som muligt, samt respektere bestemte minimumsflyvehøjder over bl.a. tæt bebyggede områder samt særligt støjfølsomme naturområder.

Miljømyndigheder

Miljømyndighederne miljøgodkender lufthavne og flyvepladser og stiller i den forbindelse krav til den samlede støjbelastning i naboområderne. Det sker i henhold til miljøbeskyttelsesloven. I den forbindelse fastsætter myndighederne krav, der skal reducere støjgenerne for de omkringboende. Kommunerne er miljømyndighed for lufthavne og flyvepladser i Danmark. Dog er Miljøministeriet, repræsenteret ved Miljøstyrelsen, miljømyndighed for Københavns Lufthavn, for så vidt angår krav til støj og luftforurening fra flyene.

Lufthavne, flyvepladser, piloter og luftfartsselskaber

Trafikstyrelsen omsætter de miljøkrav, som lufthavnene får fra miljømyndighederne til støjbegrænsende bestemmelser for luftfarten, såfremt miljøkravene berører selve flyvningen. De støjbegrænsende bestemmelser offentliggør Trafikstyrelsen i Aeronautical Information Publication Denmark (AIP) og i VFR Flight Guide Denmark (VFG). Bestemmelserne skal følges af de piloter og luftfartsselskaber, der beflyver de pågældende flyvepladser og lufthavne.

Trafikstyrelsen fører endvidere tilsyn med, om de støjbegrænsende bestemmelser overholdes. Dette sker først og fremmest gennem kontrol af indberetninger fra lufthavne og flyvekontroltjenester, men også i forbindelse med undersøgelse af støjklager. I Københavns Lufthavn, Kastrup, er der etableret et automatisk overvågningsanlæg. Det registrerer støjen i et antal målestationer på og omkring lufthavnen samt viser den løbende beflyvning af lufthavnen.

Støjovervågningen og flyenes starter og landinger i lufthavnen kan følges på webportalen CPH Flight Tracker. Derudover kan beflyvningen omkring Roskilde Lufthavn følges på webportalen Roskilde Lufthavn Flight Tracker, der ligeledes stilles til rådighed af CPH.

Gå til CPH Flight Tracker for at se beflyvningen af lufthavnen (nyt vindue)

Gå til Roskilde Lufthavn Flight Tracker for at se beflyvningen af lufthavnen (nyt vindue)