EU-Kommissionen har godkendt den danske præstationsplan for fjerde referenceperiode (RP4). Præstationsplanen er en del af Single European Sky (SES) initiativet og fastlægger bindende mål for styringen af luftrummet.
Den 23. april 2026 godkendte EU-Kommissionen den nationale danske præstationsplan for perioden 2025 til 2029. Det første udkast til præstationsplan blev afleveret i efteråret 2024. Planen blev dog ikke godkendt af EU-Kommissionen, da planen ikke fuldt ud levede op til målene for omkostningseffektivitet. En opdateret plan blev derfor afleveret i oktober 2025, og det er den plan, der nu er endelig godkendt af Kommissionen og er dermed gældende for Danmark.
I præstationsplanen er der fastsat bindende mål på 4 hovedområder; safety, kapacitet, miljø og omkostningseffektivitet og gælder for styringen af luftrummet (en route) og indflyvningskontrollen til den største danske lufthavn i Kastrup (TNC). Hovedparten af præstationsplanen vedrører Naviair, der står for trafikstyringen i dansk luftrum. Derudover indgår DMI, der leverer luftfartsmeteorologiske tjenester samt Trafikstyrelsen, der fører tilsyn med Naviair og DMI.
Omkostningerne til Naviair, DMI og Trafikstyrelsen, på de områder der er omfattet af præstationsplanen, betales af luftfartsselskaberne via de såkaldte en route og TNC-gebyrer, der er betaling for brug af luftnavigationstjenesterne.
Nedenfor findes den danske præstationsplan inkl. bilag, EU-Kommissionens godkendelse af planen samt de relevante EU-udførelsesforordninger.