Om bæredygtigt byggeri

Den nationale strategi for bæredygtigt byggeri sætter de langsigtede rammer for en ambitiøs omstilling af den danske bygge- og anlægssektor og skal i de kommende år bidrage væsentligt til at sikre et helhedsorienteret fokus på udviklingen af byggeriet i en bæredygtig retning.

Udgivelsen af den nationale strategi for bæredygtigt byggeri beskriver de 21 initiativer, som skal gennemføres under de fem temaer:

1. Mere klimavenligt byggeri og anlæg

2. Holdbare bygninger af høj kvalitet

3. Ressourceeffektivt byggeri

4. Energieffektive og sunde bygninger

5. Digitalt understøttet byggeri.

Som et led i strategiens langsigtede plan for omstilling af byggeriet, illustrerer strategien proces- og tidsplaner for gennemførelsen af initiativerne, herunder for indfasningen af krav i bygningsreglementet om bygningers klimaaftryk.

Fra januar 2023 indføres der krav om beregning af bygningers klimapåvirkning samt loft for, hvor meget CO2 nye bygninger må udlede. De nærmere krav fremgår af det udkast til bestemmelser, der netop er sendt i høring. Der er adgang til høringsmaterialet via Høringsportalen her. 
Høringen finder sted fra den 22. april 2022 til den 22. maj 2022. Som led i høringen afholdte Bolig- og Planstyrelsen et åbent webinar d. 3 maj, hvor udkastet til de nye bestemmelser  blev gennemgået. Webinaret kan genses her.

Med initiativerne i strategien sættes der bl.a. fokus på helhedsvurderinger ved renoveringer for at mindske nedrivning af bygninger, fremme og udvikling af mere retvisende miljødata for materialer og forbedring af tilgængeligheden af EPD’er samt nedsættelse af et koordineringsudvalg for bæredygtigt byggeri, der skal sikre forankring af initiativerne i branchen.

Strategi for bæredygtigt byggeri er udgivet af Indenrigs- og Boligministeriet og kan ses via linkmodulet nedenfor.

De gule prikker i oversigten ovenfor markerer relationen til den politiske aftale af 31. maj 2021, om en pulje på 50 mio. kr. til fremme af bæredygtigt byggeri med gennemførelse af fem initiativer:

1. Videnscenter om bygningers klimapåvirkning
2. Videreudvikling af beregningsværktøjet LCAbyg
3. Fremme af genbrug af bærende konstruktioner
4. Fremme af miljøvaredeklarationer (EPD’er)
5. Styrke omkostningseffektive energirenoveringer

Boligministeren lancerede den frivillige bæredygtighedsklasse 29. maj 2020, som er et centralt element i den grønne omstilling af byggeriet. Alle bygherrer inviteres til at deltage i en toårig testfase, som er første skridt mod en mere bæredygtig regulering på området.

Vejledningen er et frivilligt redskab, som alle bygherrer kan tage i brug og anvende på alle bygningstyper. Bæredygtighedsklassen består af ni bæredygtighedskrav, hvoraf to krav alene retter sig mod boliger som et praktisk værktøj, der kan hjælpe den enkelte bygherre på vej mod et mere bæredygtigt byggeri.

Med et bredt perspektiv på bæredygtighed har klassen fokus på både byggematerialer, opførelse, vedligeholdelse, drift og indeklima. Klassen ser dermed på alle faser i byggeriets livscyklus ud fra et samlet hensyn til både de miljø- og klimamæssige, sociale og økonomiske forhold. 

I en toårig periode skal den frivillige bæredygtighedsklasse testes sammen med byggebranchen, og derfor inviteres alle bygherrer nu til at afprøve klassen på konkrete byggerier. De praktiske erfaringer fra testfasen vil danne afsæt for en mere bæredygtig regulering. Klassen er derfor et vigtigt skridt i den grønne omstilling af byggeriet.

I maj 2021 blev der indgået en politisk aftale om at afsætte 50 mio. kr. til udvikling af bæredygtigt byggeri. Som en del af aftalen er der afsat 15 mio. kr. i en pulje til fremme af miljøvaredeklarationer (EPD’er) for byggevarer. 

Puljen giver mulighed for at få dækket op til 50% af udgifterne til udarbejdelsen af EPD'er. 
Der kan søges om max. to produktspecifikke EPD’er pr. producent/virksomhed. Der er sat en grænsen på to for at puljen kan gavne så mange forskellige producenter og produkter som muligt. Yderligere vil der være en maksimal støtte på 150.000 kroner pr. produktspecifik EPD.
En branche kan søge for flere datasæt af branche EPD’er. Der vil være en maksimal støtte på 350.000 kroner pr. brancheorganisation. 
Læs mere om fordelingen af puljens midler i bekendtgørelsen(Nyt vindue)

Midlerne uddeles efter først-til-mølle princippet, og styrelsen prioriterer dermed ikke yderligere i ansøgningerne, så længe ansøgningskravene er opfyldt. 

Søg om EPD-Puljen:
For at søge om tilskud fra EPD-puljen skal du sende en ansøgning via ansøgningsportalen, Virk.dk , her kan du finde ansøgningsskemaet.
Bemærk at der kan opleves problemer med portalen ved brug af Safari og visse versioner af Explorer. 

Hvis du er ny på ansøgningsportalen, skal du oprette dig som bruger ved hjælp af NemID. Som ansat i en virksomhed skal du bruge en medarbejdersignatur med nøglekort eller nøglefil. Du kan IKKE bruge dit private NemID. Det er vigtigt, at du er opmærksom på om du registrerer dig som hovedansvarlig (administrator) eller stedfortræder.
Er du stedfortræder, som opretter ansøgningen på vegne af hovedansvarlig, skal du invitere hovedansøgeren til at uploade ansøgningen til endelig indsendelse. Når denne invitation er sendt har stedfortræder ikke adgang til sagen længere og kan derfor ikke indsende ansøgningen endeligt!

Læs mere om medarbejdersignatur med nøglekort.

Sådan søger du:

1. Ansøgning om tilskud. Når du opretter en ansøgning via ansøgningsskemaet, skal du vælge om du ønsker at søge om en produktspecifik EPD eller en branche EPD. Derefter skal du på portalen angive nogle grundlæggende oplysninger om dit produkt.
2. Indsend ansøgningen og download evt. en PDF med portaldata og oversigt over indsendte filer. Der udsendes ikke en automatisk kvittering. 
3. Ansøgningsprocessen foregår herefter udelukkende via direkte mailkorrespondance med Bolig-og Planstyrelsen. 
4. Når Bolig- og Planstyrelsen har modtaget ansøgningen udsendes der en mail med instruktioner vedr. næste skridt, samt et sagsnummer, som alle fremtidige mails skal mærkes med
5. Max. 90 dage efter Bolig-og Planstyrelsens mail (punkt 6.) skal der indsendes tilbud fra: 
   - LCA-konsulent 
   - verifikatoren
   - og programoperatør (skal være tilknyttet paraplyorganisationen ECO-platform - se liste)
   På baggrund af indsendte dokumenter gives der påbegyndelsestilsagn fra Bolig- og Planstyrelsen.
6. Herefter kan udarbejdelsen af miljøvaredeklarationen(EPD'en) igangsættes. Arbejdet skal være afsluttet senest et år efter påbegyndelsestilsagnet fra Bolig-og Planstyrelsen.
7. Efter EPD'en er udarbejdet og offentliggjort kan der søges om udbetaling. I den forbindelse skal der indsendes:
   - Faktura for de afholdte udgifter.
   - Dokumentation for, at programoperatøren har udgivet EPD’en. 
8. Tilskuddet udbetales.

Du kan se eksempler på tidligere udarbejdede EPD'er på ECO-Platforms hjemmeside eller på hjemmesider fra andre programoperatører

Relevante links for EPD-puljen

- Høringsdokumenterne til EPD-Puljen på høringsportalen (nyt vindue) 
- Statens tilskudspuljer (nyt vindue)
- Ansøgningsskema til puljen (nyt vindue)
- Bekendtgørelse om tilskud til udarbejdelse af EPD’er for byggevarer (nyt vindue)

Har du spørgsmål?
Stil dem direkte til epd-pulje@bpst.dk

De miljøpåvirkninger, der indgår i en LCA opstår i hovedtræk i forbindelse med fremskaffelse af råvarer, produktion af byggematerialer, energi- og ressourceforbrug ved drift og vedligehold, samt ved bortskaffelse og genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer. Læs mere om livscyklusvurdering i publikationen 'Introduktion til LCA på bygninger' samt i analysen 'Bygningens livscyklus'.

Til støtte for livscyklusvurderinger har Bolig- og Planstyrelsen lanceret LCAbyg, som er et LCA-værktøj. Med LCAbyg kan du beregne byggeriets miljøprofil og ressourcefor­brug. Du indtaster informationer om bygningsdelene og evt. bygningens energiforbrug. Værktøjet tager sig automatisk af LCA-beregningerne og samler resulta­terne i en rapport.

Ny rapport om klimavenligt byggeri og samfundsøkonomi

En ny rapport fra Teknologisk Institut og Rambøll opsamler 8 landes tilgang og erfaringer med klimavenligt byggeri, herunder LCA (livscyklusvurderinger), ligesom rapporten belyser de samfundsøkonomiske konsekvenser ved klimavenligt byggeri.

Rapporten understøttes af 10 cases med eksempler på LCA’er af bygninger fra 5 forskellige lande.

Rapporten er et led i udmøntning af den grønne klimapulje, som der blev indgået politisk aftale om i 2019.

Hent rapporten og casekataloget nedenfor.

LCC kan således understøtte arbejdet med en øget økonomisk bæredygtighed, som forudsætter, at der er skabt balance mellem omkostninger og opnået kvalitet over bygningens levetid, samt at der er fokus på den værdiskabelse, som genereres i bygge- og driftsfaserne. Læs mere i publikationen "Introduktion til LCC på bygninger".

Til støtte for totaløkonomiske beregninger har Bolig- og Planstyrelsen udviklet et nyt fælles beregningsværktøj kaldet LCCbyg. Der er også udarbejdet en tilhørende "Installationsguide og brugervejledning til LCCbyg", som detaljeret beskriver, hvordan værktøjet anvendes. 

Introduktion:

Værktøjer:

Eksempler:

Bygge- og anlægssektoren står for ca. en tredjedel af den samlede affaldsmængde i Danmark. For at sikre, at der også i fremtiden er naturressourcer nok, er der behov for at optimere den måde, hvorpå byggematerialer genbruges.

I dag der begrænset viden om, hvilke muligheder og barrierer der er for genbrug af byggevarer. Derfor har Rambøll – på opdrag fra Bolig- og Planstyrelsen – undersøgt de miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med  genbrug og genanvendelse af fire materialefraktioner: tagsten, stenuld, beton og interimstræ.

Analysen viser, at der ved genbrug og genanvendelse af de fire materialefraktioner er CO₂-besparelser at hente. For stenuld, beton og interimstræ er der ligeledes en samfundsøkonomisk gevinst, hvorimod der for tagsten er et samfundsøkonomisk tab ved brug af de nuværende metoder for nedrivning.

Der er foretaget økonomiske beregninger for anvendelsen af genbrugsmaterialerne ved tre typer af byggerier; typehus, etageboligbyggeri og kontorbyggeri. Beregningerne viser, at der særligt ved byggeri af etagebebyggelse er penge at spare ved at øge genbruget af materialerne.

Men undersøgelsen viser dog også, at der er behov for bedre samarbejde, viden og udvikling blandt de enkelte aktører i byggeriet. Analysen giver en række anbefalinger til, hvordan myndigheder, rådgivere, brancheforeninger, private virksomheder og bygherrer alle kan være med til at øge andelen af genbrugte og genanvendte byggematerialer.

Analysen vil indgå i styrelsens videre arbejde med bæredygtigt byggeri og vil forhåbentlig kunne bruges som inspiration til nye initiativer og arbejdsmetoder i byggebranchen.