Om bæredygtigt byggeri

Introduktion til bæredygtigt byggeri

Bæredygtigt byggeri består af en miljømæssig, en social og en økonomisk dimension. I det bæredygtige byggeri ses disse tre dimensioner som grundkvaliteter, der skal vægtes afbalanceret ud fra et livscyklusperspektiv og for byggeriet i sin helhed. De tre kvaliteter, som tilsammen kendetegner et bæredygtigt byggeri, dækker over en række forskellige forhold som skal indgå i planlægningen af bæredygtigt byggeri.

Læs mere om hvad det vil sige at bygge bæredygtigt i publikationen "Bæredygtigt Byggeri", som kan hentes nedenfor. Formålet med publikationen er, at give en forståelse og definition af begrebet bæredygtigt byggeri og de forhold, der knytter sig hertil. I publikationen beskrives bæredygtigt byggeri i tekst og gennem konkrete eksempler. Publikationen henvender sig primært til byggeriets professionelle interessenter som bygherrer, entreprenører og rådgivere.  

Boligministeren lancerede den frivillige bæredygtighedsklasse 29. maj 2020, som er et centralt element i den grønne omstilling af byggeriet. Alle bygherrer inviteres til at deltage i en toårig testfase, som er første skridt mod en mere bæredygtig regulering på området.

Vejledningen er et frivilligt redskab, som alle bygherrer kan tage i brug og anvende på alle bygningstyper. Bæredygtighedsklassen består af ni bæredygtighedskrav, hvoraf to krav alene retter sig mod boliger som et praktisk værktøj, der kan hjælpe den enkelte bygherre på vej mod et mere bæredygtigt byggeri.

Med et bredt perspektiv på bæredygtighed har klassen fokus på både byggematerialer, opførelse, vedligeholdelse, drift og indeklima. Klassen ser dermed på alle faser i byggeriets livscyklus ud fra et samlet hensyn til både de miljø- og klimamæssige, sociale og økonomiske forhold. 

I en toårig periode skal den frivillige bæredygtighedsklasse testes sammen med byggebranchen, og derfor inviteres alle bygherrer nu til at afprøve klassen på konkrete byggerier. De praktiske erfaringer fra testfasen vil danne afsæt for en mere bæredygtig regulering. Klassen er derfor et vigtigt skridt i den grønne omstilling af byggeriet.

De miljøpåvirkninger, der indgår i en LCA opstår i hovedtræk i forbindelse med fremskaffelse af råvarer, produktion af byggematerialer, energi- og ressourceforbrug ved drift og vedligehold, samt ved bortskaffelse og genanvendelse af bygningsdele og byggematerialer. Læs mere om livscyklusvurdering i publikationen 'Introduktion til LCA på bygninger' samt i analysen 'Bygningens livscyklus'.

Til støtte for livscyklusvurderinger har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen lanceret LCAbyg, som er et LCA-værktøj. Med LCAbyg kan du beregne byggeriets miljøprofil og ressourcefor­brug. Du indtaster informationer om bygningsdelene og evt. bygningens energiforbrug. Værktøjet tager sig automatisk af LCA-beregningerne og samler resulta­terne i en rapport.

LCC kan således understøtte arbejdet med en øget økonomisk bæredygtighed, som forudsætter, at der er skabt balance mellem omkostninger og opnået kvalitet over bygningens levetid, samt at der er fokus på den værdiskabelse, som genereres i bygge- og driftsfaserne. Læs mere i publikationen "Introduktion til LCC på bygninger".

Til støtte for totaløkonomiske beregninger har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udviklet et nyt fælles beregningsværktøj kaldet LCCbyg. Der er også udarbejdet en tilhørende "Installationsguide og brugervejledning til LCCbyg", som detaljeret beskriver, hvordan værktøjet anvendes. 

Introduktion:

Værktøjer:

Eksempler:

Bygge- og anlægssektoren står for ca. en tredjedel af den samlede affaldsmængde i Danmark. For at sikre, at der også i fremtiden er naturressourcer nok, er der behov for at optimere den måde, hvorpå byggematerialer genbruges.

I dag der begrænset viden om, hvilke muligheder og barrierer der er for genbrug af byggevarer. Derfor har Rambøll – på opdrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen – undersøgt de miljømæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med  genbrug og genanvendelse af fire materialefraktioner: tagsten, stenuld, beton og interimstræ.

Analysen viser, at der ved genbrug og genanvendelse af de fire materialefraktioner er CO₂-besparelser at hente. For stenuld, beton og interimstræ er der ligeledes en samfundsøkonomisk gevinst, hvorimod der for tagsten er et samfundsøkonomisk tab ved brug af de nuværende metoder for nedrivning.

Der er foretaget økonomiske beregninger for anvendelsen af genbrugsmaterialerne ved tre typer af byggerier; typehus, etageboligbyggeri og kontorbyggeri. Beregningerne viser, at der særligt ved byggeri af etagebebyggelse er penge at spare ved at øge genbruget af materialerne.

Men undersøgelsen viser dog også, at der er behov for bedre samarbejde, viden og udvikling blandt de enkelte aktører i byggeriet. Analysen giver en række anbefalinger til, hvordan myndigheder, rådgivere, brancheforeninger, private virksomheder og bygherrer alle kan være med til at øge andelen af genbrugte og genanvendte byggematerialer.

Analysen vil indgå i styrelsens videre arbejde med bæredygtigt byggeri og vil forhåbentlig kunne bruges som inspiration til nye initiativer og arbejdsmetoder i byggebranchen.