Vejledning om godkendelse af softwarebaserede systemer

Sidst opdateret 08/01/2020
På baggrund af den øgede brug af softwarebaserede systemer på jernbanen, særligt de nye signalsystemer på fjernbanen og S-banen, har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udarbejdet en vejledning til, hvordan SW baserede systemer godkendes.
Vejledningen er primært tiltænkt jernbanevirksomheder og infrastrukturforvaltere, som via deres sikkerhedsledelsessystem skal sikre, at nye delsystemer ikke tages i brug uden en ibrugtagningstilladelse, og at senere ændringer håndteres forsvarligt i overensstemmelse med gældende lovgivning. 

Vejledningen understøtter bekendtgørelserne om ibrugtagningstilladelse for delsystemer i infrastrukturen og godkendelse af køretøjer med tilhørende vejledninger og vedrører både software, som implementerer sikkerhedskrav, og software, der implementerer krav i tekniske specifikationer for interoperabilitet (TSIer).

I vejledningens bilag gives eksempler på godkendelse af ændringer i ny software såvel som i ældre. 

Da vejledningen er den første af sin art på området, modtager Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gerne information om erfaring med brug af vejledningen. Kommentarer kan sendes til: info@tbst.dk

Kontakt

Civilingeniør

Lars Mortensen

 

E-mail: lmo@tbst.dk

Vejledning
Vejledning om godkendelse af systemer med software på jernbanen

Vejledningen giver en introduktion til, hvordan banevirksomheder, infrastukturforvaltere og deres leverandører forventes at agere og involvere sig i softwareudvikling og ændringer heri.

Vejledning

Guide to approval of systems with software on the railways

Vejledningen giver en introduktion til, hvordan banevirksomheder, infrastukturforvaltere og deres leverandører forventes at agere og involvere sig i softwareudvikling og ændringer heri (på engelsk).