Godkendelse som sikkerhedsansvarlig og stedfortræder

Sidst opdateret 12/11/2020
Ansøg Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om at blive godkendt som sikkerhedsansvarlig i forbindelse med tilladelse til veterantogsdrift og -kørsel.

I forbindelse med at få udstedt en tilladelse til drift af veteranbane og -kørsel på både jernbanenettet og veteranbane, skal organisationen udpege en sikkerhedsansvarlig, som er ansvarlig for at sikkerheden på veteranbanen og ved veterantogskørslen opfylder bekendtgørelsernes funktionskrav.

 

Nogle veterantogsorganisation kan have et behov for at udnævne en stedfortræder for den sikkerhedsansvarlig, denne stedfortræder skal ligeledes opfylde bekendtgørelsens funktionskrav.

 

  1. Du skal udfylde det relevante ansøgningsskema "Ansøgning om godkendelse som den sikkerhedsansvarlige " eller ”Ansøgning om godkendelse som stedfortræder for den sikkerhedsansvarlige”
  2. Vedlægge alt nødvendig dokumentation for teoretisk viden og praktisk erfaring, der er relevant for de aktiviteter, som veterantogs-organisationen skal forestå. Vi anbefaler, at du læser ”Mini vejledning for den sikkerhedsansvarlige og dennes stedfortræder samt ansvar og pligter”.
  3. Sørge for at det klart fremgår, at det er bestyrelsen for veterantogsorganisationen der indstiller den pågældende som sikkerhedsansvarlig.
  4. Indsende alt materialet til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen via e-Boks til: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, CVR-nr.: 27186386, mærket med emnet; ”Ansøger om godkendelse som sikkerhedsansvarlig” eller ”Ansøger om godkendelse som stedfortræder”.

 

Du kan læse nærmere om krav mv. i ”Mini vejledning om den sikkerhedsansvarlige og dennes stedfortræder samt ansvar og pligter”.

 

Krav til kvalifikationer

Det er afgørende for godkendelsen, at ansøgeren kan dokumentere sin teoretiske og praktiske erfaring, som tilstrækkelige kvalifikationer hos ansøger indenfor:

 

  • At driften afvikles sikkerhedsmæssigt forsvarligt
  • Der er udarbejdet dokumentation for sikkerhedsstyring
  • Veterantogsorganisationens regelsæt, overholder gældende lovgivning på jernbaneområdet
  • Veterantogskøretøjer, teknisk udstyr og veteranbane vedligeholdes og er funktionsdygtige
  • Der er udarbejdet handlings-, beredskabs- og informationsplaner med henblik på ekstraordinære situationer
  • Personer, der udfører sikkerhedsrelaterede opgaver for veterantogsorganisationen, er tilstrækkeligt uddannet og trænet samt opfylder relevante krav til helbred.
  • Der bliver ført tilsyn med sikkerheden
  • Der, senest den 1. marts hvert år, bliver udarbejdet en skriftlig årlig rapport til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

Dokumentation for ovenstående kan fx vedlægges i form af eksamensbeviser, kursusbeviser, udtalelser/anbefalinger mv.

Ud over kvalifikationsdokumentation har vi også som almindeligvis brug for dokumentation for din identitet.

 

Bemærk de særlige forhold

Den sikkerhedsansvarlige kan uddelegere sit ansvar til personer, der har den fornødne teoretiske viden og praktiske erfaring, i de tilfælde den sikkerhedsansvarlige ikke selv besidder denne.

 

Ved en eventuel uddelegering af opgaver skal forholdet beskrives og personens kvalifikationer til opgaven dokumenteres i ansøgningen.

 

Den sikkerhedsansvarlige må ikke være blevet idømt straf for alvorlige lovovertrædelser, herunder lovovertrædelser på transportområdet.

 

Med din underskrift på ansøgningsskemaet giver du samtykke til, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan indhente vandelsvurdering af ansøger hos Rigspolitiet.

 

Stedfortræder

Der er kun én fungerende sikkerhedsansvarlig, men veterantogsorganisationerne kan få godkendt en stedfortræder for den sikkerhedsansvarlige, for at sikre en hurtigere overgang fra én sikkerhedsansvarlig til en anden.

En godkendt stedfortræder kan træde ind som sikkerhedsansvarlig, hvis den sikkerhedsansvarlige får forfald, dvs. bliver alvorligt syg eller har et længerevarende fravær, dvs. over flere måneders varighed.
Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen skal underrettes om denne beslutning og godkende, at den godkendte stedfortræder træder i stedet for sikkerhedsansvarlige.

For at blive godkendt som stedfortræder, skal ovenstående kompetencekrav opfyldes og ansøgningsskema ”Ansøgning om godkendelse som stedfortræder for den sikkerhedsansvarlige ved veteranbanerne”.

Ansøgning

Ansøgning om godkendelse som sikkerhedsansvarlig ved veteranbaner

Ansøgningsskema om godkendelse som sikkerhedsansvarlig ved veteranbaner
Ansøgning

Ansøgning til stedfortræder for den sikkerhedsansvarlige

Ansøgningsskema til stedfortræder for den sikkerhedsansvarlige ved veteranbaner
Vejledning

Minivejledning om sikkerhedsansvarlig, stedfortræder og bilag

Sikkerhed på jernbanen.