Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i bekendtgørelse nr. 712 af 5. maj 2020 om sikkerhedsgodkendelse og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet (bilag 1, krav 5.3.3) præciseret virksomhedernes pligt til at underrette relevante interessenter om identificerede konstruktions- eller funktionsmæssige fejl i infrastruktur eller køretøjer. Dette krav er endvidere beskrevet i CSM for Monitoring (artikel 4, stk. 2).
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at følgende typer af fejl som minimum er omfattet af indberetningspligten:
For infrastrukturforvaltere
- Helt eller delvist kollaps af broer, dæmninger, perroner og andre konstruktioner i forbindelse med spor
- Sikkerhedsmæssige funktionsfejl i trafikstyrings-, togkontrol-, og signalsystemer
For jernbanevirksomheder mv.
- Enkeltstående fejl/svigt på et køretøj, som indebærer en umiddelbar fare for passagersikkerheden
- Gentagne fejl/svigt på et eller flere køretøjer, som indebærer en potentiel fare for passagersikkerheden (trends)
- Sikkerhedsmæssige funktionsfejl i onboard togkontrol- og signalsystemer
For jernbanevirksomheder skal ovenstående fejl indmeldes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen uagtet om fejlen på køretøjet er opstået i eller udenfor Danmark, og uanset hvilken operatør der har anvendt køretøjet da fejlen opstod.
I tvivlstilfælde bør virksomheden altid underrette Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Straksindberetningen skal ske i form af en mail med angivelse af de berørte virksomheder, tidspunkt og en beskrivelse de konstaterede fejl til nedenstående mailadresse.
Kontakt ifm. straksindberetning
Bekendtgørelse
BEK nr. 712 af 20/05/2020
Bekendtgørelse om sikkerhedsgodkendelse, EU-sikkerhedscertifikat og sikkerhedscertifikat på jernbaneområdet
Gældende fra
16/06/2020
Se vejledning
Sagshåndtering ved udstedelse af sikkerhedsgodkendelser og sikkerhedscertifikater
Vejledningen handler om hvilke regler til udstedelse og ændringer af sikkerhedsgodkendelser og sikkerhedscertifikater der skal overholdes.
Forordning
1078/2012
Forordning nr. 1078/2012
Gældende fra
16/11/2012