Sikkerhedskonference 2019

Sidst opdateret 07/10/2019
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen afholder en sikkerhedskonference, med formålet om at skabe viden om sikkerhedsarbejdet indenfor de forskellige transportsektorer – et emne der har høj prioritet.

Sikkerhedskonference 2019

Sidst opdateret 07/10/2019
Tilmelding til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens årlige jernbanesikkerhedskonference den 16. januar 2019 i DGI-byen er nu lukket.

På Trafik,- Bygge- og Boligstyrelsens årlige sikkerhedskonference sætter vi spot på forhold, som udfordrer branchens anlæg, drift og vedligeholdelse af sikre by- og jernbaner, og giver et bud på, hvad vi kan gøre ved det.

 

Til at hjælpe os har vi inviteret en række oplægsholdere, som vil dele ud af deres viden og erfaringer.

 

Kom og lyt med, deltag i debatten og lad dig inspirere, når vi slår dørene op for jernbanesikkerhedskonferencen onsdag den 16. januar 2019, DGI-byen, Tietgensgade 65, 1704 København V.

Fristen for tilmelding er mandag d. 7. januar 2019

Vi glæder os til at se dig!

Program for sikkerhedskonferencen den 16. januar 2019

Sidst opdateret 07/10/2019
Læs det samlede program for sikkerhedskonferencen den 16. januar 2019.

09:00 - 09:30:    Morgenmad og registrering

09:30 - 10:00:    Plenum

Velkomst v. Carsten Falk Hansen, direktør, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

”Hvilke udfordringer står jernbanen overfor, og hvad kan vi gøre ved det?" v. Lise Aaen Kobberholm, vicedirektør, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

10.15 - 11.00:    Formiddagssessioner

Nr. 1. ”Hvordan ser godkendelsesprocessen ud for anlæg af ny infrastruktur?” v. Lars Korsholm, kontorchef, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

Nr. 2. ”Brugen af CSM-RA assessor på Frederikssund-Valby strækningen” v. Alexander Nuyles, sikkerhedsmanager, Banedanmark og Lars Brockhoff, adm. direktør, TÜV-SÜD Danmark

 

Nr. 3. ”Selvforvaltning af trafikale og tekniske sikkerhedsregler” v. Toke Ture Klitgaard Lassen, specialkonsulent, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

Nr. 4. ”Erfaringer med sikkerhedsledelsessystem i en mindre organisation” v. Christina Dideriksen, lufthavnschef, Bornholms Lufthavn

11.00 - 11.30:    Pause

11.30 - 12.15:    Plenum

”Fremtidsplaner på jernbanen” v. Jan Albrecht, kontorchef, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

12.15 - 13.15:    Frokost

13.15 - 14.00:    Eftermiddagssessioner I

Nr. 5. ”Forberedelse af sikkerhedsgodkendelsen af letbanen langs Ring 3" v. Lars Forsting, projektchef, Hovedstadens Letbane

 

Nr. 6. ”Signalprogrammet - assessering af store jernbaneprogrammer” v. Thomas Rasch, projektdirektør, Ricardo Certification Danmark

 

Nr. 7. ”Udfordringer ved at implementere et systembåret sikkerhedsledelsessystem" v. Claus René Pedersson, kontorchef, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

14:00 - 14:15:    Pause m. kaffe og kage

14.15 - 15.00:    Eftermiddagssessioner II

Nr. 8. ”CSM-RA: Tips og anbefalinger fra ekspertpanel” v. Pernille Thorup Adeler, afdelingsleder, Rambøll, og Lene Tursø-Finnich, fagkoordinator, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

Nr. 9. ”4. jernbanepakke – hvad betyder det for den fremtidige godkendelsesproces?” v. Mari Ruuhi, chefkonsulent, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

Nr. 10 ”Vejen til et sikkerhedscertifikat og særligt et sikkerhedsledelsessystem” v. Flemming Hemmingsen, jernbanesikkerhedschef Aarsleff Rail

15.05 - 16.15:     Plenum

"Foranderlighed er et grundvilkår” v. Asger Fredslund, tidl. medlem af Siriuspatruljen

 

"Afrunding af dagens konference" v. Lise Aaen Kobberholm, vicedirektør, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

16.15-17.30:    Forfriskning og networking

 

Der kan forekomme justeringer af programmets sessioner afhængigt af de indkomne tilmeldinger.

 

Oplæg i plenum

Sidst opdateret 07/10/2019

FORMIDDAG: 9.30 - 10.00

Velkomst v.Carsten Falk Hansen, direktør, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

 

"Hvilke udfordringer står jernbanen overfor, og hvad kan vi gøre ved det?”

 

Oplægsholder: Lise Aaen Kobberholm, vicedirektør, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

Jernbanesikkerheden er høj i Danmark. De seneste tal viser, at antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne på jernbanen er historisk lavt. Samtidig oplever styrelsen, at flere virksomheder synes, det er svært at indføre og bruge den systembaserede tilgang til sikkerhed, som følger af EU-reglerne for jernbanen.

 

Ved godkendelse af nye baner gælder tilsvarende, at både ansøgere og styrelsen har set sig udfordret af kompleksiteten i krav og procedurer. Og ved ændring af eksisterende baner er selv garvede infrastrukturforvaltere blevet udfordret af brugen af CSM-RA som omdrejningspunkt for godkendelse af projekter.

 

I oplægget sætter vicedirektør Lise Aaen Kobberholm spot på forhold, som udfordrer branchens anlæg, drift og vedligeholdelse af sikre by- og jernbaner, og giver et bud på, hvad vi kan gøre ved det.   


MIDDAG: 11.30 - 12.15

”Fremtidsplaner på jernbanen”

Oplægsholder: Jan Albrecht, kontorchef, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

I oplægget præsenterer kontorchef Jan Albrecht de igangværende større strategiske analyser på jernbaneområdet: S-tog til Roskilde og fast forbindelse mellem Helsingør-Helsingborg. Desuden gives et overblik over forventningerne til udviklingen på jernbanen på det lange sigt i forhold til større anlæg, trafik og passagerer.

 

EFTERMIDDAG: 15.05 - 16.15

”Foranderlighed er et grundvilkår”

 

Oplægsholder: Asger Fredslund, tidl. medlem af Siriuspatruljen

 

Asger Fredslund, forfatter og stifter af SiriusPartner, tager i oplægget udgangspunkt i sine erfaringer fra slædepatruljen Sirius, hvor han selv har gjort værdifulde og nødvendige erkendelser om konstant foranderlighed i de rammer, man arbejder inden for. Hvordan lærer vi at arbejde i det, og hvordan kan det vendes til vores fordel?

 

Det er Asgers erfaring, at vi lever i en verden, hvor forandring er et grundvilkår, forskellighed er en styrke og samarbejde et absolut ”must”. De organisationer, som er gode til at rumme forandringer, er også dem, der er i stand til at præstere og nå deres mål. For at et samarbejde skal fungere optimalt, er det vigtigt at indse, at alle har et særligt talent, der kan og skal bruges for at gennemføre forandringer og nå de ønskede mål.

 

Afrunding af dagens konference

 

Oplægsholder: Lise Aaen Kobberholm, vicedirektør, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

FORFRISKNING OG NETWORKING: 16.15 - 17.30:

 

Sessioner

Sidst opdateret 07/10/2019

10.15 - 11.00: Formiddagssessioner

Nr. 1. ”Hvordan ser godkendelsesprocessen ud for anlæg af ny infrastruktur?”

 

Oplægsholder: Lars Korsholm, kontorchef, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

I 2017 blev Danmarks første letbane, Aarhus Letbane, godkendt. I 2019 skal letbanen mellem Aarhus og Grenå godkendes. Det samme gælder den nye bane mellem København og Ringsted, Metro Cityringen samt godkendelse af forskellige udrulninger af Signalprogrammet. I de kommende år står Odense Letbane og Hovedstadens Letbane også over for godkendelse. Med godkendelsen af Aarhus Letbane har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fået et værdifuldt erfaringsgrundlag, som skal komme ansøgere til gavn. Kontorchef Lars Korsholm gennemgår, hvordan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen arbejder med at levere en transparent, smidig og rettidig sagsbehandling, som understøtter, at alle projekterne udmøntes i en sikker transportløsning, som kan tages i brug til tiden.

 

Nr. 2. ”Brugen af CSM-RA assessor på Frederikssund-Valby strækningen”

 

Oplægsholder: Alexander Nuyles, sikkerhedsmanager, Banedanmark og Lars Brockhoff, adm. direktør, TÜV-SÜD Danmark

 

I forbindelse med det store sporfornyelsesprojekt mellem Valby og Frederikssund indgik Banedanmark en fastprisaftale med den akkrediterede CSM Assessor TÜV SÜD Danmark for gen-nemførelsen af assessorydelsen. Sikkerhedsmanager Alexander Nuyles og adm. direktør Lars Brockhoff fortæller om erfaringer og gevinster – fra forberedelsen under udbudsprocessen til gennemførelse af assessoropgaven, både fra det praktiske arbejdes perspektiv og fra det kom-mercielle perspektiv.

 

Nr. 3. ”Selvforvaltning af trafikale og tekniske sikkerhedsregler”  

 

Oplægsholder: Toke Ture Klitgaard Lassen, specialkonsulent, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

Med lovforslaget om ændring af jernbaneloven, som forventes fremsat i februar 2019, lægges der op til, at virksomhederne selv skal forvalte deres sikkerhedsregler, både når der laves nye regler og foretages ændringer af eksisterende. Dette er i modsætning til i dag, hvor tekniske og trafikale sikkerhedsregler løbende myndighedsgodkendes. Specialkonsulent Toke Ture Klitgaard Lassen gennemgår, hvordan selvforvaltningen forventes at blive udrullet, og hvordan branchen vil blive inddraget i arbejdet.

 

Nr. 4. ”Erfaringer med sikkerhedsledelsessystem i en mindre organisation”

 

Oplægsholder: Christina Dideriksen, lufthavnschef, Bornholms Lufthavn

 

Bornholms Lufthavn har gennemført en større forandring af sit sikkerhedsledelsessystem i forbindelse med implementering af ny europæisk lovgivning. I oplægget fortæller lufthavns-chef Christina Didriksen om, hvordan Bornholms Lufthavn har grebet processen an, hvilke udfordringer de har mødt, og hvilke erfaringer de har opnået med – som en mindre organisation – at sikre forankring af en systembåret tilgang til sikkerhedsledelse.

 

11.00 - 11.30:    Pause

 

11.30 - 12.15:    Plenum

 

12.15 - 13.15:    Frokost

 

13.15-14.00: Eftermiddagssessioner I

Nr. 5. ”Forberedelse af sikkerhedsgodkendelsen af letbanen langs Ring 3”

 

Oplægsholder: Lars Forsting, projektchef, Hovedstadens Letbane

 

Projektchef Lars Forsting giver et indblik i, hvordan de forbereder myndighedsgodkendelsesprocessen af den kommende letbane langs Ring 3. Hvordan griber de processen an? Hvilke værktøjer anvender de? Og hvordan anvendes erfaringer fra godkendelsesprocessen af Metro Cityringen ved tilrettelæggelse af godkendelsesprocessen for den kommende letbane? 

 

Nr. 6.  ”Signalprogrammet - assessering af store jernbaneprogrammer”

 

Oplægsholder: Thomas Rasch, projektdirektør, Ricardo Certification Danmark

 

Projektdirektør Thomas Rasch giver et overblik over Banedanmarks Signalprogram set fra assessors synsvinkel. Oplægget vil belyse, hvordan sikkerhedsarbejdet i et jernbaneprogram med mange aktører, kulturer og interessenter håndteres. Desuden ses på jernbaneprogrammets organisering, og hvordan fremdrift og styring sikres. Ligeledes vil Ricardos læring fra assesseringen af Signalprogrammet, og hvordan den kommende tid ser ud, indgå i oplægget.

 

Nr. 7. ”Udfordringer ved at implementere et systembåret sikkerhedsledelsessystem”

 

Oplægsholder: Claus René Pedersson, kontorchef, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

Krav om sikkerhedscertifikat til jernbanevirksomheder og sikkerhedsgodkendelse af jernbaneinfrastrukturforvaltere blev introduceret i 2007 med implementering af jernbanesikkerhedsdirektivet.

 

Det er styrelsens oplevelse, at en del virksomheder har svært ved at anvende den systembårne fremfor den personbårne tilgang til sikkerhed. Styrelsen ser ikke, at det repræsenterer en øget sikkerhedsrisiko her og nu. Men hvad kan det betyde for jernbanesikkerheden over tid? Kontorchef Claus René Pedersson sætter i oplægget fokus på, hvorfor det er vigtigt, at virksomhederne øger fokus på at vedligeholde og udvikle deres kompetencer i sikkerhedsledelse, og fortæller om initiativer, der kan fremme en sådan indsats.

 

14:00-14:15:    Pause m. kaffe og kage

 

14.15 - 15.00: Eftermiddagssessioner II

Nr. 8. ”CSM-RA: Tips og anbefalinger fra ekspertpanel”

 

Oplægsholder: Pernille Thorup Adeler, afdelingsleder, Rambøll, og Lene Tursø-Finnich, fagkoordinator, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

Jernbanebranchen i Danmark har de seneste år haft et stort fokus på brugen af den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering, CSM-RA. En væsentlig udfordring for den gode brug af CSM-RA er, at der er en række forhold, som hverken er tilstrækkeligt afklarede i reguleringen eller vejledninger. For at bidrage til en bedre og mere effektiv brug af CSM-RA samt styrke den fælles forståelse for CSM-RA på tværs af jernbanebranchen har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen nedsat et panel af CSM-RA-kompetencer i Danmark. Panelet har foretaget en grundig drøftelse af de konkrete identificerede væsentlige forhold med henblik på at finde fælles fodslag og ”best practice”.

 

På sessionen fortæller afdelingsleder Pernille Thorup Adeler og fagkoordinator Lene Tursø-Finnich om de resultater og konkrete anbefalinger, som CSM-RA-panelet er nået frem til.

 

Nr. 9. ”4. jernbanepakke – hvad betyder det for den fremtidige godkendelsesproces?”

 

Oplægsholder: Mari Ruuhi, chefkonsulent, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

 

Med 4. jernbanepakke omdannes Den Europæiske Unions Jernbaneagentur fra at være et agentur, der udarbejder tekniske regelsæt til at være en operationel europæisk jernbanemyndighed. Det betyder, at en række godkendelseskompetencer flyttes fra de nationale sikkerhedsmyndigheder og samles hos Agenturet. Fremover skal godkendelser, som vedrører grænseoverskridende trafik, udstedes af agenturet og ikke længere af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Chefkonsulent Mari Ruuhi fortæller om betydningen heraf, og hvordan styrelsen arbejder med implementeringen af 4. jernbanepakke.

 

Nr. 10 ”Vejen til et sikkerhedscertifikat og særligt et sikkerhedsledelsessystem”

 

Oplægsholder: Flemming Hemmingsen, jernbanesikkerhedschef Aarsleff Rail

 

Entreprenører, som ønsker at fremføre jernbanekøretøjer ved egen kraft på det åbne net, skal på lige fod med jernbanevirksomheder, som transporterer passagerer eller gods, have et sikkerhedscertifikat.

 

En af de entreprenører, som har søgt om at blive sikkerhedscertificeret er Aarsleff Rail. Jernbanesikkerhedschef Flemming Hemmingsen præsenterer deres overvejelser i forbindelse med opgaven, herunder både udfordringer og erfaringer med den efterfølgende certificeringsproces.

 

15.05 - 16.15:    Plenum

 

16.15 - 17.30:    Forfriskning og networking