10 færgeruter får tilskud fra ”Pulje til grøn omstilling af indenrigsfærger”

Publiceringsdato: 22/12/2021
10 indenrigsfærgeruter får i alt 230,7 millioner kr. i tilskud til grøn omstilling. Med tildelingen bliver der omstillet færger for omkring en milliard kr.

Trafikstyrelsen har gennemgået de indsendte ansøgninger, og på den baggrund har Transportministeren besluttet, at 10 færgeruter kan få tilskud fra puljen. Der er tale om 9 kommunalt drevne og 1 kommercielt dreven indenrigsfærgeruter. Ærø Kommune opnår støtte til 2 færger på ruten Ærøskøbing – Svendborg, og således omstilles der med støtte fra puljen i alt 11 færger. Der ydes op til 25 % støtte, hvorved der med udmøntningen omstilles færger for omkring en milliard kr.

Der blev indsendt 8 ansøgninger fra kommercielt drevne indenrigsfærger og 24 ansøgninger fra kommunale færger. Der var i alt søgt om tilskud for 568,7 millioner kroner til kommunalt drevne indenrigsfærger og 282,8 millioner til kommercielt drevne indenrigsfærger. 
 
Puljen kan søges igen i 2022, hvor der er afsat yderligere 50 mio. kr. til grøn omstilling af indenrigsfærger.

Puljen er finansieret med midler fra EU’s genopretningsfond.
Se listen over tildelte projekter nedenfor.

 

Ansøger Rute Forventet CO2-reduktion (ton) Karakter Ansøgt tilskud (mio. kr.) Indstillet tilskud (mio. kr.)
Faaborg-Midtfyn Kommune Faaborg-Avernakø-Lyø 31.800 4 24,6 24,6
Randers Kommune Udbyhøj Kabelfærge 2.700 4 1 1
Slagelse Kommune Stigsnæs-Agersø 18.900  4 6
Slagelse Kommune Stigsnæs-Omø 41.300 4 28,9 28,7[1]
Svendborg Kommune Svendborg-Skarø-Drejø
23.100 4 25,4 25,4
Venø Færgefart Kleppen-Venø
7.100 4 3,1 3,1
ÆrøXpressen A/S Rudkøbing-Marstal
43.900 4 7,5 7,5
Kalundborg Kommune Havnsø-Nekselø og Havnsø-Sejerø
40.000[2]
3 66,5 36,1[3]
Lolland Kommune Kragenæs-Femø
23.300 3 26,7 26,7
Ærø Kommune Ærøskøbing-Svendborg
191.700 3 102,1 71,6[4]
Tilskud i alt          230,7
Administrationsbidrag[5]          2,3
Samlet udmøntning i 2021          233

 

[1] Delvist tilsagn. Der er ansøgt om 28,9 mio. kr., men da der er søgt til kabler ved Stigsnæs Havn i begge Slagelse Kommunes projekter, nedskrives dette projekt med 175.000 kr.

[2] Det er antaget, at ¾ af den forventede CO2 reduktion fra Kalundborg Kommunes projekt vedrører ruten Havnsø-Sejerø

[3] Delvist tilsagn. Der er ansøgt om 66,5 mio. kr. til et kombineret projekt for begge ruter. Trafikstyrelsen har indstillet, at der støttes med 36,1 mio. kr. til et revideret projekt, der alene omfatter Sejerø-ruten.

[4] Delvist tilsagn. Der er ansøgt om 102,1 mio. kr. til et projekt til indkøb af to nye færger, der udvider kapaciteten på ruten. Trafikstyrelsen har indstillet, at der støttes med 71,6 mio. kr. til et revideret projekt, der omfatter anskaffelse uden statslig medfinansiering af kapacitetsudvidelse.

[5] 1 pct. i administrationsbidrag til Trafikstyrelsen.