Busbane

Ny pulje til bedre busfremkommelighed i hele landet

Publiceringsdato: 23/06/2022
Der er nu åbent for at kommuner, trafikselskaber og andre offentlige myndigheder kan indsende ansøgninger til en ny pulje, der har til formål at forbedre bussernes fremkommelighed.

Der er 50 mio. kr. i puljen og ansøgningsfristen er den 1. september 2022.

 

Der vil eksempelvis kunne ydes støtte til projekter inden for:

 

  • Fremkommelighedsprojekter, herunder ændring af vejanlæg og BRT.
  • Forbedret trafikinformation for at sikre bedre busfremkommelighed.
  • Busprioritering og tiltag i og ved signalkryds.
  • Forbedringer af trafikale knudepunkter og skiftemuligheder, herunder terminaler og fremrykkede stoppesteder.

 

Ansøger skal selv bidrage med 50 % af udgifterne til projektet, og puljen kan søges af kommuner, trafikselskaber og andre offentlige myndigheder.

 

Der prioriteres mellem ansøgninger på baggrund af følgende kriterier:

  

  • At projektet øger bussernes fremkommelighed og rettidighed og dermed reducerer køretider i Danmark.
  • At der skabes forbedringer for flest mulige passagerer i den kollektive trafik.
  • At projektet bidrager til flere passagerer i den kollektive trafik.
  • At projektet forbedrer sammenhængen mellem transportmidler - enten mellem busser eller mellem busser og andre transportmidler.
  • At projektet effektiviserer busdriften.

 

Ansøgningerne skal indsendes elektronisk via virk.dk.

Har du spørgsmål til puljen, kan du skrive til sam@trafikstyrelsen.dk.