Flyvepladser og planlægning

Sidst opdateret 07/10/2019
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn med mere end 100 flyvepladser i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Flyvepladser

Sidst opdateret 07/10/2019
Der findes flere forskellige typer af flyvepladser, herunder: Private, offentlige, helikopter-, VMC- og IMC-flyvepladser.

Den seneste EU forordning nr. 139/2014 indfører nye regler for IMC flyvepladser. Den blev vedtaget i februar 2014, og implementeringen skal være færdig inden udgangen af 2017. Reglerne retter sig mod flyvepladsens design, drift, organisation og personale. Indholdet af de nye regler ligner i høj grad de obligatoriske og anbefalede procedurer fra ICAO (International Civil Aviation Organization).

Vejledning

Sammenligningsstudie mellem Annex 14 og EU reglerne

Dette materiale er beregnet til at drage sammenligning med Annex 14 standarder og rekommandationer med CS’er ”Certification specifications” samt EU forordning 139/2014 herunder AMC’er ”Acceptable means of compliance”.

AMC/GM, Amendment 1 (Rescue and Fire Fighting Service)

Annex to Decision 2016/009/R ‘Acceptable Means of Compliance (AMC) and Guidance Material (GM) to Authority, Organisation and Operations Requirements for Aerodromes — Amendment 1’

Indflyvningsplaner

Sidst opdateret 07/10/2019
Indflyvningen til flyvepladser, der står åbne for offentligheden, er sikret gennem fastsættelse af højdebegrænsninger for byggeri, master, beplantning mv. omkring flyvepladserne.
Højdebegrænsningerne fremgår af en såkaldt indflyvningsplan, der består af forskellige flader, derfor også kaldet de hindringsbegrænsende flader, jf. illustration fra BL 3-1.

Indflyvningsfladerne for de enkelte flyvepladser og lufthavne er vist på plandata.dk - dog uden angivelse af højder/-koter for de enkelte flader. Som tommelfingerregel gælder, at den vandrette flade – horisontal flade, der i reglen har en radius på 4-5 km og  ligger i 45 m højde over banen.  De enkelte flyvepladser kan kontaktes for udlevering af kopi af de hindringsbegrænsende flader.

Højdebegrænsningerne på de enkelte matrikler inden for de hindringsbegrænsende flader fremgår af den tinglysning, som måtte være pålagt matriklen.

Visse flyvepladser med græsbaner og lægehelikopterflyvepladserne (HEMS) er undtagen for kravet om sikre af de hindringsbegrænsende flader. Overvågningspligten er stadig gældende, og flyvepladsen skal derfor stadig høres ved eventuel opsætning af en hindring.

Regelværk

Af luftfartslovens § 65 fremgår, at ethvert byggeri eller anlæg over 25 meter, der gennembryder de højdebegrænsende planer skal forelægges Trafikstyrelsen og af § 66 fremgår, at flyvepladserne skal overvåge, at de enkelte ejendomme overholder højdebegrænsningerne og om fornødent indberette eventuelle overtrædelser til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Dette betyder i praksis, at alle planer om byggeri og anlæg under de hindringsbegrænsende flader, der overstiger 25 m, skal forelægges Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og den aktuelle flyveplads.

Ved flyvepladser med græsbaner og HEMS-pladser, der ikke er sikret med servitutter, bør planer om anlæg og byggeri under 25 m tæt på banerne også forelægges Trafik-, Bygge- og Byggestyrelsen og den pågældende flyveplads.
De private flyvepladser, er ikke sikret med hindringsbegrænsende flader. Trafik-, Bygge- og Byggestyrelsen involverer sig derfor ikke i forbindelse med planlægning, der berører flyvningen til og fra disse pladser.

BL 3-serien

BL 3-01, 1. udgave af 10. marts 1993

Bestemmelser om etablering af offentlige VMC-flyvepladser

Gældende fra

01/06/1993

BL serie 3 omhandler flyvepladser, herunder etablering og drift af flyvepladser samt bestemmelser om helikopterflyvepladser, helikopterdæk på havanlæg, luftfartshindringer, luftfartstjenestesystemer samt bestemmelser om støjgener og laserlysudstyr.

Etablering af ny flyveplads

Sidst opdateret 07/10/2019
Planlægning af etablering af nye flyvepladser samt ændringer af eksisterende bør altid koordineres med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Skal en flyveplads benyttes til erhvervsmæssig transport skal den teknisk godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og der stilles en række krav til området - herunder hindringsfrihed ved ind- og udflyvning.

Er der tale om en privat flyveplads, skal den anmeldes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf. BL 3-7. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen registrerer pladsen efter en konkret vurdering af, om benyttelsen af pladsen påvirker den øvrige luftfarts sikkerhed og om beflyvningen af pladsen i øvrigt kan afvikles inden for luftfartslovens rammer. Endvidere foretages der forud for registreringen en høring af øvrige berørte myndigheder og instanser, herunder kommunen (der både er miljø- og planmyndighed), Miljøstyrelsen, Vejdirektoratet, Rigspolitiet, NAVIAIR og Forsvaret.

I mange tilfælde skal kommunen give en såkaldt landzonetilladelse som forudsætning for, at arealet kan anvendes som flyveplads.

Derudover vil kommunen vurdere, om flyvepladsen skal miljøgodkendes, jf. Miljøstyrelsens Vejledning om Støj fra Flyvepladser 5/1994. 

Er dette tilfældet, skal udkast til vilkår i miljøgodkendelsen sendes i høring hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvilket sikrer, at vilkårene ikke strider imod f.eks. lufttrafikreglerne. 

Kravene i miljøgodkendelsen retter sig imod flyvepladsen. Som supplement hertil kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i visse tilfælde fastsætte støjbegrænsende bestemmelser, der retter sig imod de selskaber eller piloter, der beflyver pladsen. Det kan f.eks. være vilkår om at undgå overflyvning af nærliggende byområder.

BL 3-serien

BL 3-07, 2. udgave af 24. november 2009

Bestemmelser om anmeldelse, registrering og afmelding af private flyvepladser

Gældende fra

01/01/2010

BL serie 3 omhandler flyvepladser, herunder etablering og drift af flyvepladser samt bestemmelser om helikopterflyvepladser, helikopterdæk på havanlæg, luftfartshindringer, luftfartstjenestesystemer samt bestemmelser om støjgener og laserlysudstyr.
Anmeldelse

Anmeldelse af privat flyveplads

I henhold til BL 3-7: Anmeldelse og registrering af private flyvepladser
Vejledning

Vejledning om støj fra flyvepladser

Vejledningen er til brug for behandling af flystøj m.v. fra flyvepladser. Vejledningen behandler også forhold der vedrører civil ruteflyvning og militær flyvning.

Flight Procedures

Sidst opdateret 07/10/2019
Godkendelse af Instrument Flyve Procedurer

Instrument Flight Procedures skal ifølge ICAO godkendes af Member State, dvs. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Vi har oprettet en særlig e-mail til dette brug: Part-FPD@tbst.dk

Frekvensadministration

Sidst opdateret 04/12/2019
For at få tildelt en frekvens for civil luftfart ansøges der til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
Under forudsætning af, at det ikke giver anledning til frekvensforstyrrelser, fremsender vi forslag til tildeling af frekvens til høring i de Europæiske lande jf. EANPG, European Procedures for Frequency Co-ordination. Når vi modtager accept af forslag til tildeling af frekvens, fremsender vi efterfølgende information om registrering af frekvens.

I de tilfælde, hvor vi modtager indsigelse mod tildeling af frekvens til civil luftfart, må en ny frekvens findes. Når høringsprocessen er afsluttet, fremsender vi brev med tilladelse til brug af frekvens for civil luftfart på vilkår.
Ansøgning

Ansøgning om tildeling af frekvens til air-ground VHF communication

Dansih (ICAO COM 2) in the band: - 117,975 - 137 MHz

Luftfartsanlæg

Sidst opdateret 04/12/2019
Rundt om i landet – og især tæt ved flyvepladserne - er der opstillet en række anlæg, som luftfartøjer og flyveledelsen benytter sig af. Det drejer sig om kommunikationsanlæg, navigationsanlæg og overvågningsanlæg (radar). Populært kaldet CNS-anlæg. C for Communications, N for Navigation og S for Surveillance.

Funktionaliteten af disse anlæg – og dermed flyvesikkerheden - kan blive påvirket ved byggeri, eller geostrukturelle ændringer i landskabet. F. eks. ved opførelse af bygninger, master eller vindmøller, men også større jordvolde, grundvandssænkning etc. kan have indflydelse på anlæggets funktion. Ligeledes kan udstyr, eller maskiner have indflydelse – f. eks. kraner.

Nogle luftfartsanlæg er helt eller delvis sikret med servitutter i en radius af 300 m, men dette udgør desværre sjældent en tilstrækkelig beskyttelse. Vindmøller har vist sig at kunne påvirke flere af ovennævnte typer anlæg i afstande op til 15 km fra anlægget men ikke alle typer anlæg er dog så følsomme.

Anlæggene er vist på plansystem.dk, og her fremgår også de aktuelle respektafstande henholdsvis for anlæg og byggeri og for vindmøller.

Det er NAVIAR der driver langt de fleste lufttrafiktjeneste anlæg, Forsvaret har også enkelte anlæg i drift. Ved planlægning af byggeri og anlæg samt vindmøller indenfor de angivne respektafstande bør nærmeste flyveplads, kontaktes. I tvivlstilfælde vil Naviair normalt kunne svare på hvem der har ansvaret for det pågældende anlæg.

Investeringspulje til mindre, regionale flyvepladser

Sidst opdateret 04/12/2019
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen administrerer en investeringspulje på 3 mio. kr. årligt til mindre, regionale flyvepladser.

Puljen er for mindre, regionale flyvepladser i Danmark, der har rutetrafik samt færre end 200.000 årlige passagerer. Disse mindre, regionale flyvepladser vurderes til at have relative høje udgifter til sikkerheden per passagerer, end det vurderes de store flyvepladser har.


De ansøgningsberettigede lufthavne vil blive meldt ud ved udgangen af februar 2020.

Investeringspulje til mindre, regionale flyvepladser

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen administrerer en investeringspulje på 3 mio. kr. årligt til mindre, regionale flyvepladser. Du kan læse mere om pulje og om, hvordan du ansøger.

Kontakt

Chefkonsulent
Signe Finderup Slot

 

E-mail: sini@tbst.dk