Miljø og luftfart

Sidst opdateret 07/10/2019
Luftfart er transport af enten passagerer eller fragt. De fleste transportformer indebærer en miljøbelastning, også luftfarten. Derfor har der nu i en del år været fokus på luftfartens klimapåvirkning.

Udledninger fra fly

Sidst opdateret 07/10/2019
Luftfartens miljøpåvirkninger sker overvejende på tværs af nationale grænser. Det gælder ikke mindst for udledningen af gasser og partikler til atmosfæren.

Der er derfor i disse år stor fokus på klimaforandringer som følge af udledningen af drivhusgasser. Luftfarten bidrager til dette, især med udledning af CO2.

Global regulering af klima og luftfart

Kyoto-protokollen blev vedtaget af FN i 1997 for at beskytte jordens klima. Udledningen af klimagasser fra luftfarten er ikke direkte reguleret i Kyoto-protokollen, da der ikke var enighed herom landene imellem. Det var ikke muligt at opnå enighed om, hvordan forbruget af flybrændstof skulle fordeles mellem de enkelte lande, når et fly bevæger sig fra et land til et andet. I Kyoto-protokollen står derfor blot, at den internationale luftfart skal søge at gennemføre reduktioner eller begrænsninger i udledningen af drivhusgasser gennem ICAO, som er FN’s organisation for international civil luftfart.

Igennem en lang årrække har det i ICAO været drøftet, hvorledes luftfart, globalt set, kan bidrage til nedbringelse af udslip af drivhusgasser. Forskellige former for markedsbaserede virkemidler – MBM – hvor luftfartsselskaberne betaler for deres CO2-udledning, f.eks. ved køb af kvoter eller gennem afgifter, har været overvejet.

EU’s system for handel med CO2-kvoter

Drøftelserne i ICAO har dog ikke resulteret i konkrete tiltag. Dette var en afgørende årsag til, at EU i 2009 besluttede at inddrage luftfarten i det europæiske system for handel med CO2-kvoter, EU ETS, gældende fra 2012. Det betød, at der for alle civile flyvninger ind og ud af EU samt internt i EU skulle betales for CO2-udledningen i form af køb af CO2-kvoter til markedspris.

Derved ville også luftfartsselskaber fra tredjelande, dvs. lande uden for Europa, være omfattet af ordningen og skulle betale for CO2-udslippet for hele flyvestrækningen, hvilket også ville indebære den del som var beliggende i deres eget luftrum uden for EU.

Beslutningen medførte, at EU blev isoleret i klimadrøftelserne i ICAO, og at EU derfor i 2011 så sig nødsaget til at indføre den såkaldte ”Stop The Clock”, hvor EU ETS midlertidigt blev sat i bero for flyvninger ind og ud af EU, og denne beslutning blev i 2013 forlænget til 2016 for at vise god vilje op til ICAO’s generalforsamling i september 2013. CO2-kvotesystemet er dog stadig gældende for flyvninger, der udelukkende foretages inden for EU’s grænser.

ICAO’s generalforsamling i 2013

Der har dog været enighed om en række andre tiltag, herunder at fortsætte udviklingen af en CO2-standard for fly, fortsat forbedring af styring af luftrummet med mere direkte ruter, teknologiske forbedringer samt videre arbejde med udviklingen af biofuels til fly. På ICAO’s generalforsamling i 2013 blev der derudover, via vedtagelse af en resolution, besluttet at lade luftfartssektorens udledning af CO2 omfatte af en global regulering. Der blev dog fra flere lande taget forbehold for forskellige dele af resolutionen, og det er derfor usikkert, hvor stor opbakningen til resolutionen reelt set er.

Teknologiske forbedringer

De internationale standarder har fremskyndet en teknologisk udvikling af fly og flymotorer, som har resulteret i reduktion af udslip. I løbet af de seneste 40 år er brændstofudnyttelsen for fly forbedret med 70 %. Hovedparten af gevinsten er opnået gennem motorforbedringer og resten ved forbedringer af flyskrogenes udformning.

Effektiv styring af lufttrafikken

Et andet vigtigt initiativ i relation til reduktion af brændstofforbruget er udviklingen af ”et fælles europæisk luftrum”, Single European Sky. Det har allerede bidraget til en mere effektiv styring af lufttrafikken, hvilket bl.a. har betydet kortere flyruter. Den europæiske organisation for flyvekontrol, Eurocontrol, arbejder desuden med at udvikle nye teknologier og standarder for flyenes operationsmønstre. Disse tiltag vil kunne bidrage til at nedbringe brændstofforbruget yderligere og dermed også klimapåvirkningen.

Støj

Sidst opdateret 07/10/2019
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har fastsat støjbegrænsende bestemmelser for en række danske lufthavne og fører tilsyn med, at disse bestemmelser overholdes.

Bestemmelserne kan blandt andet indebære overflyvningsrestriktioner over navngivne byområder, forbud mod at dreje før en vis afstand fra lufthavnen og tidsmæssige begrænsninger for bestemte typer flyvning.


Skrappe bøder for at støje

Overtrædelse af de støjbegrænsende bestemmelser kan medføre politianmeldelse. Siden 2004 er en række luftfartsselskaber blevet idømt bøder i størrelsesordenen 20.000-30.000 kr. for overtrædelser i forbindelser med starter og landinger i Københavns Lufthavn.


Støjcertificering

Internationalt reguleres flyenes støjemissioner af ICAO. I ICAO er der vedtaget maximale støjgrænser, som flyene skal overholde og certificeres efter. Disse støjgrænser er løbende blevet skærpet, og støjniveauet har generelt været nedadgående i luftfarten på grund af udfasning af de mest støjende flytyper.


Støjgener ved overflyvninger

Der er i lufttrafikreglerne fastsat bestemmelser for bl.a. minimumsflyvehøjder. Derudover skal luftfartøjschefen drage omsorg for, at flyvningen er til mindst mulig ulempe for omgivelserne. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har mulighed for at indhente radardata, der viser det enkelte flys højde og rute. På den baggrund kan vi vurdere, om de støjbegrænsende bestemmelser for en given flyveplads er blevet efterlevet, samt om de foreskrevne minimumsflyvehøjder er blevet fulgt.


Regler for helikopterrundflyvning

Rundflyvning med helikoptere er inden for de senere år blevet mere udbredt i Danmark og har givet anledning til et stigende antal klager. Flyvningen finder som oftest sted fra midlertidige landingspladser og ofte i forbindelse med byfester, kræmmermarkeder og lignende.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen stiller krav til, at operatøren skal have en særlig godkendelse, og at vi forlods skal underrettes om den planlagte flyvning. Som noget nyt er der etableret et samarbejde med kommunerne og Miljøstyrelsen om reguleringen af de støjmæssige problemer, som denne type flyvning kan afstedkomme. Dette har bl.a. betydet, at kommunerne nu også bliver underrettet om de planlagte arrangementer og dermed får mulighed for at stille krav hertil efter reglerne i Miljøbeskyttelsesloven.

Vejledning

Reguleringsgrundlag og aftale om proces ved helikopterrundflyvning fra midlertidige pladser

Samspil mellem myndigheder og luftfartsaktører

Sidst opdateret 07/10/2019
Luftfartens miljøforhold reguleres, for så vidt angår flyenes forurening, af internationale regler, som Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for i Danmark.

Danske lufthavne er omfattet af den danske miljølovgivning, og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen sikrer gennem støjbegrænsende bestemmelser, at flyvningen til og fra lufthavnene kan ske uden at overtræde lufthavnenes miljøgodkendelser.

Regler for luftfart

Luftfarten er international og er derfor i vidt omfang reguleret af internationale regler. Den internationale luftfartsorganisation, ICAO, udarbejder regler for luftfarten og for miljøområdet. Disse regler fremgår af ICAO Annex 16, hvor der er fastsat nærmere bestemmelser for emissionen af støj og et antal forurenende stoffer fra luftfartøjer. Det er herefter op til medlemslandene at indføre disse bestemmelser i deres nationale lovgivning.

I disse år udfører EU desuden en harmonisering af reglerne på luftfartsområdet. EU udstikker i stigende grad fælles regler – også hvad angår luftfartens miljøforhold – som medlemslandene skal indføre i deres lovgivning.

Luftfartsmyndighed

Med baggrund i lovgivningen fastsætter vi i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen bestemmelser for bl.a. lufthavne, luftfartøjer og luftfartsselskaber.

I en række BL’er (Bestemmelser for Civil Luftfart udstedt med hjemmel i Luftfartsloven) er der fastsat regler, der sigter mod at begrænse forureningen fra luftfartøjer og flyvepladser. Derudover indeholder lufttrafikreglerne bestemmelser, der pålægger føreren af et luftfartøj at sikre, at flyvningen giver så få ulemper for omgivelserne som muligt, samt respektere bestemte minimumsflyvehøjder over bl.a. tæt bebyggede områder.

Lufthavne

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen omsætter de miljøkrav, som lufthavnene får fra miljømyndighederne, til støjbegrænsende bestemmelser for luftfarten, såfremt miljøkravene berører selve flyvningen. De støjbegrænsende bestemmelser offentliggør Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i Aeronautical Information Publication Denmark (AIP) og i VFR Flight Guide Denmark (VFG).

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen fører endvidere tilsyn med, om de støjbegrænsende bestemmelser overholdes. Dette gøres først og fremmest ved at kontrollere indberetninger fra lufthavne og flyvekontroltjenester, men også ved at undersøge støjklager. I Københavns Lufthavn, Kastrup, er der etableret et automatisk overvågningsanlæg.  Det registrerer dels støj, der overskrider fastsatte grænseværdier og dels flyvninger, der afviger fra foreskrevne flyveveje. Støjovervågningen og flyenes starter og landinger i lufthavnen kan følges på webportalen CPH Flight Tracker, som Københavns Lufthavn har stillet til rådighed via sin hjemmeside. Derudover kan beflyvningen omkring Roskilde Lufthavn følges på webportalen Roskilde Lufthavn Flight Tracker, ligeledes stillet til rådighed af CPH.

Luftfartøjer

Der er inden for de seneste årtier sket en gradvis udfasning af de mest støjende fly. Senest er de såkaldte ”kapitel 2”-fly blevet udfaset i EU. ”Kapitel 2” refererer til kapitel 2 i Annex 16, vol. 1, og omhandler ældre fly, der støjer over et vist niveau. Moderne luftfartøjer har væsentligt lavere støjemission end fly, der er 10-15 år gamle. 

Der sker også en international regulering af emissionerne af forurenende stoffer fra luftfartøjer. Det sker i henhold til ICAO Annex 16, vol. 2, og omfatter bl.a. stadig skrappere krav til NOx, partikler og kulbrinteforbindelser.

Luftfartsselskaber/piloter

Miljøreguleringen omfatter også luftfartsselskaberne. Eksempelvis indebærer de fleste miljøreguleringer af lufthavne, at der stilles krav til de luftfarende om, hvordan beflyvningen omkring en lufthavn skal foregå. Det kan eksempelvis betyde, at visse byområder ikke må overflyves af støjhensyn, eller det kan betyde, at de store passagerfly under indflyvningen til Københavns Lufthavn skal holde sig oppe i en vis højde over Storkøbenhavn for at mindske generne for folk, som dagligt påvirkes af overflyvninger. Der findes også bestemmelser, der fastsætter minimumsflyvehøjder over naturfølsomme områder af hensyn til dyrelivet og områdernes rekreative værdier.

Miljømyndigheder

Miljømyndighederne miljøgodkender lufthavne og flyvepladser og stiller i den forbindelse krav til den samlede støjbelastning i naboområderne. Det sker i henhold til miljøbeskyttelsesloven. I den forbindelse fastsætter myndighederne krav, der skal reducere støjgenerne for de omkringboende. Kommunerne er miljømyndighed for lufthavne og flyvepladser i Danmark. Dog er Miljøministeriet, repræsenteret ved Miljøstyrelsen, miljømyndighed for Københavns Lufthavn, for så vidt angår krav til støj og luftforurening fra flyene.