Information om vaccination og raskmelding efter COVID-19 til flyvecertificeret personel

Sidst opdateret 15/01/2021
Her kan du finde information om COVID-19-vaccination og raskmelding efter COVID-19-sygdom for al flyvecertificeret personel, som deltager i luftfart på et EASA-certifikat.

COVID-19-vaccination

Sidst opdateret 15/01/2021
Her kan du finde vejledning om reglerne, hvis du som flyvepersonel er blevet vaccineret mod COVID-19. 

Vær opmærksom på, at der skelnes mellem vacciner, som er godkendt i EU, og alle andre vacciner. Der er væsentlig forskel på reglerne for disse to grupper vacciner. Der vil løbende blive godkendt nye vacciner i EU.


Der henvises venligst til Sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Vær derfor opmærksom på hvilken vaccinetype, der bliver tilbudt, hvis man tilbydes vaccination i et ikke-EU-land eller i et EU-land under en midlertidig forsøgsordning.


EASA har den 25. marts 2021 udsendt nye anbefalinger vedrørende COVID-19 vaccination i SIB nr. 2021-06. 


Luftfartøjsoperatører, AeMC'er, AME'er og flyvebesætningsmedlemmer samt ATCO'er opfordres til at orientere sig om SIB'en på EASA's hjemmeside.

Raskmelding efter COVID-19-sygdom

Sidst opdateret 15/01/2021
Her kan du finde vejledning om raskmelding, efter du har været igennem et sygdomsforløb med COVID-19 som flyvepersonel. 

EASA har udgivet en vejledning med anbefalinger.

 

Ved raskmelding efter COVID-19-sygdom skelnes overordnet mellem tre slags sygdomsforløb:

 

  1. Ingen symptomer. Det vil sige sygdom opdaget ved positiv test uden reel mistanke om aktuel eller tidligere COVID-infektion.
  2. ”Godartet” sygdom. Det vil sige sygdom med symptomer men uden hospitalsbehandling.
  3. Moderat og svær sygdom. Det vil sige sygdom, som er hospitalsbehandlet.

 

Til alle raskmeldinger kræves der, at data fra Sundhed.dk for perioden med sygdom, og i tilfælde af behandling fuld journal for forløbet, fremlægges. 

Raskmelding ved sygdomsforløb uden symptomer

Raskmelding kan foretages af flyvelæge (AME) tidligst 14 dage efter den positive test blev taget og forudsat, at helbredet er godt, og uden at der stilles krav om fornyet, negativ PCR-test. Raskmelding kan i enkelte tilfælde foregå telefonisk.

Raskmelding ved sygdomsforløb med symptomer, men uden hospitalsbehandling

Raskmelding kan foretages af en flyvelæge (AME) 

 

  • tidligst 7 dage efter symptomfrihed (for praktiske formål er smagsforstyrrelse ikke inkluderet, da smagsforstyrrelse kan vedvare i måneder efter overstået sygdom, mens fatiguesymptomer, feber, kortåndethed og lugtesans skal være restitueret) uden fornyet PCR-test, men altid med vurdering af psykisk tilstand.
  • og tidligst 14 dage efter første positive test eller symptomers fremkomst.
  • og, hvis der har været åndedrætssymptomer, efter kontrol-CT-røntgenoptagelse af lunger, hvor der IKKE findes følger af lungebetændelse.
  • og efter undersøgelse hos flyvelæge.

Raskmelding ved sygdomsforløb med hospitalsbehandling

Raskmelding kan kun ske i et flyvemedicinsk center (AeMC) og kun efter gennemførelse af klinisk undersøgelse, lungefunktionstest, kontrol-CT-røntgenoptagelse af lunger, almindelig neurologisk screening (dog ikke obligatorisk hos specialist – se dog nedenstående information om psykisk belastning), hjerteundersøgelse inklusive obligatorisk arbejds-EKG (hvor effekt på Bruce 4 /10 METs skal opnås, og blodets iltmætning måles under arbejde). Desuden skal psykisk helbred beskrives og – selvfølgelig – være tilfredsstillende.

 

Der raskmeldes som udgangspunkt for kortere tid (TML) og kræves fornyet vurdering i flyvemedicinsk center efter genoptagelse af flyvning.

Vigtig information om psykisk belastning efter sygdomsforløb med hospitalsbehandling

Et moderat eller sværere COVID-19-sygdomsforløb vil give risiko for alvorlig psykisk belastning.

 

(COVID-)lungebetændelse med iltmangel og iltbehandling og – især – behandling i respirator vil med stor risiko kunne medføre psykiske og kognitive gener. 

 

Derfor vil alle, som har været respiratorbehandlet, skulle evalueres af psykolog/neuropsykolog før raskmelding, og alle, som har været iltbehandlet, vurderes grundigt for psykisk påvirkning psykisk på grund af risiko for længerevarende kognitive gener og risiko for udvikling af depressive symptomer.