Placering af brevkasseanlæg og brevkasser

Sidst opdateret 07/10/2019
Her kan du blandt andet finde regler for opsætning af brevkasseanlæg og brevkasser i etageejendomme, fredede ejendomme og bevaringsværdige ejendomme.

Regler for opsætning af brevkasseanlæg og brevkasser

Du kan finde regler for opsætning af brevkasseanlæg i etageejendomme i bilag 1 i Bekendtgørelsen om postbefordring og postvirksomheder, som du kan finde ved hjælp af linket i højre side.

 

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en FAQ med en række typiske spørgsmål om placering af brevkasser for at vejlede om, hvilke myndigheder, der har ansvar for hvad og vejledning til, hvordan bekendtgørelsen skal fortolkes.

 

Det er ejendommens ejer, administrator eller bestyrelse, der skal sørge for, at brevkasseanlægget eller brevkasser er sat op.

 

Rådgivning og tilsynsmyndigheder

Post Danmark står til rådighed med konkret rådgivning, hvis det umiddelbart kan virke vanskeligt at få placeret en brevkasse. Du kan gå ind på Post Danmarks hjemmeside ved hjælp af linket i højre side eller kontakte deres rådgivning for placering af brevkasser på telefon 70 12 10 99.

 

Evt. spørgsmål om bygge- og brandtekniske bestemmelser skal du stille til din kommunes tekniske forvaltning.

 

Drejer det sig om en bevaringsværdig ejendom, kan du kontakte din kommunes tekniske forvaltning.

 

Du kan klage over Post Danmarks anvisning til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, info@tbst.dk, hvis du som ejer, administrator eller bestyrelse ikke finder løsningsforslaget hensigtsmæssigt.