Fra fuldmægtig til teamleder

Anne-Sofie er teamleder i Trafikstyrelsens banekontor for det team, der hedder "Jura og projektledelse", som består af 16 medarbejdere, der løser juridiske opgaver  og bl.a. har ansvaret for at sikre og understøtte fremdriften i megaprojekter på jernbanen. Det kræver rigtig meget samarbejde og koordinering på tværs af de andre teams i kontoret og med eksterne samarbejdspartnere. 

Der dukker tit udfordringer op, som kræver teknisk eller juridisk afklaring, og jeg synes vi er virkelig gode til at få hinanden i spil. Det gør det også det mere tilfredsstillende, når vi når i mål med et stort projekt, som fx Odense Letbane.

Ud over det personalemæssige, som selvfølgelig fylder en del, når man er teamleder, så fungerer Anne-Sofie også som godkendende og kvalitetssikrende led, når der bl.a. skal laves bekendtgørelser.

Som jurist er det et sjovt og anderledes område. Kompleksiteten er høj, og så er der samtidig et teknisk og politisk aspekt, man skal forholde sig til.

Anne-Sofie startede i styrelsen som nyuddannet, men har løbende fået nye opgaver og større ansvar, der nu har ført hende til teamlederrollen.

Jeg føler mig i den grad set af mine ledere og min arbejdsplads, som har været gode til at understøtte min udvikling ved at give mig mulighed for at afsøge, om ledelsesvejen er noget for mig på et tidligt tidspunkt i min karriere.

Det, som jeg særligt godt kan lide ved mit arbejde, er, at jeg samarbejder med så mange forskellige eksperter. Både på tværs af arbejdsområder og hele verden.

 

Mød Mads

Jeg lærer hele tiden noget nyt, og jeg gør også mit bedste for at være nysgerrig, når jeg f.eks. skal løse et problem.

 

 

Mød Frederik