En god første arbejdsplads

Den 1. august  år har Frederik 2-års jubilæum i styrelsen.

Trafikstyrelsen er Frederiks første arbejdsplads, efter han blev færdiguddannet som UX-designer fra ITU.

Hvis jeg skal beskrive mit første år i Trafikstyrelsen, vil jeg sige, at jeg fra starten har fået lov til at tage ansvar for mine opgaver, hvilket også har givet mig en stor portion selvstændighed og nogle gode kompetencer. Jeg lærer hele tiden noget nyt, og jeg gør også mit bedste for at være nysgerrig, når jeg f.eks. skal løse et problem.

Som application manager i styrelsen er Frederik ansvarlig for at vedligeholde forskellige fagsystemer f.eks. vores hændelsesdatabase og helbredsdatabase samt hjælpe styrelsens fagmedarbejdere, hvis de oplever fejl i systemerne. 

Ved siden af det er Frederik også en del af nogle forskellige IT-projekter.

Der skal også være plads til sjov

I Trafikstyrelsen er der fokus på, at det også skal være sjovt at gå på arbejde. Derfor bliver der løbende arrangeret fester og andre sociale begivenheder. Arrangementerne er primært medarbejderdrevne. Frederik er en aktiv del af styrelsens festudvalg, der arrangerer sommerfest, oktoberfest, julefrokost, fredagsbarer og en masse andre sjove aktiviteter.

”Det giver mig virkelig meget at være med til at planlægge fester og sørge for, at andre i styrelsen også har det sjovt. Det har også givet mig et godt netværk på tværs af de andre kontorer og gjort mig klogere på, hvilke opgaver fagmedarbejderne i styrelsen løser.”

 

Det, som jeg særligt godt kan lide ved mit arbejde, er, at jeg samarbejder med så mange forskellige eksperter. Både på tværs af arbejdsområder og hele verden.

 

Mød Mads

Det er meget tydeligt og virkelighedsnært, hvad vi arbejder med – man skal bare kigge ud ad vinduet, så er det lige der. Hvis ikke vi laver de her godkendelser, så kører der ikke nogen tog.

 

Læs medarbejderhistorie