Vores mand i Köln - Det internationale arbejde trækker

Mads har været ansat i Trafikstyrelsen siden 2011. Som luftfartsinspektør i vores operative afdeling i luftfart er hans primære arbejdsopgave at føre tilsyn med luftfartsselskaber, sagsbehandling af FTL/Fatigue og Cabin Safety. derudover foretager han også RAMP inspektioner og deltager forskellige internationale fora på vegne af Trafikstyrelsen.

 

Det er især det internationale arbejde, der har Mads´ store interesse:

 

Jeg har altid befundet mig utrolig godt i og omkring det internationale arbejde. Jeg har bl.a. været i Bruxelles som National ekspert, hvor jeg havde et meget spændende og lærerigt år i DG MOVE, som er Generaldirektoratet for mobilitet og transport i Europa-Kommissionen.

 

Lige nu er Mads endnu engang udstationeret som National ekspert. Denne gang er det hos EASA i Köln. Det helt særlige ved denne udstationering er, at Mads arbejder 50/50, hvilket betyder, at han er halvdelen af tiden i Trafikstyrelsen og den anden halvdel af tiden i EASA. Det giver en større gevinst i form af vidensdeling for både Trafikstyrelsen, EASA og for Mads selv, der sætter pris på den mulighed, der er for internationalt arbejde i styrelsen:

 

Jeg sætter utroligt stor pris på, at Trafikstyrelsen giver mig mulighed for at arbejde internationalt. Det som jeg særligt godt kan lide ved mit arbejde er, at jeg har kontakt med så mange forskellige eksperter indenfor deres fagområder, samt at vi samarbejder på tværs af vores kulturer både i EU og i resten af verden i regi af ICAO.

Det er meget tydeligt og virkelighedsnært, hvad vi arbejder med – man skal bare kigge ud ad vinduet, så er det lige der. Hvis ikke vi laver de her godkendelser, så kører der ikke nogen tog.

 

Læs medarbejderhistorie

Jeg lærer hele tiden noget nyt, og jeg gør også mit bedste for at være nysgerrig, når jeg f.eks. skal løse et problem.

 

 

Mød Frederik