Valdemar Ehlers orienterede om deres aktuelle fokusområder, som omfatter det grønne, herunder udvikling af indenrigsfærger samt digitalisering. Derudover deltager man aktivt i MUDP demonstrationsprojekter.
Jesper Stenbæk berettede om de fortsatte problemer med de globale forsyningskæder, som man nu forventer er genoprettet i 2023. Det tidligere begreb ”just-in-time” er afløst af delvist kaos på transportmarkedet, som påvirker fx fragtrater, der på containertrafikken er gået fra ekstremt høje til meget høje niveauer. Derudover har man fortsat fokus på sikkerhedsaspektet i havnene samt omstillingen fra industrihavne til oplevelseshavne.
Lars Nielsen omtalte, at man forventer, at regeringen udgiver et beredskabskatalog, der skal modstå den igangværende forsyningskrise, og som vil fokusere på udbygningen af VE på såvel land som i havne. Danske Havne har en god dialog med MST om diskussionerne om klapning, idet mange havne er afhængige af den løbende vedligeholdelse af sejlrender. Derudover har man fortsat fokus på priserne på lodsning samt på de forskellige grønne tiltag på EU-niveau og på revisionen af TEN-T forordningen.
Rikke Johan orienterede om at man også har fokus på den grønne omstilling, herunder behovet for at overgå til andre brændstoffer samt til lagring af fossil CO2. Derudover afventer man resultaterne af en grøn skattereform, som får betydning for indenrigsfærgefarten, ligesom resultaterne af færgeanalysen, der vedrører Molslinjen, imødeses.
Jesper Sebbelin fortalte om, at arbejdet med European Maritime Single Window nærmer sig en afgørende fase, et område der varetages af Søfartsstyrelsen. Danske Shipping- og Havnevirksomheder har lavet et forslag om digitalisering af besætningsskift, som regeringens regelgruppe ser nærmere på.
Jakob Svane supplerede med, at kapacitetsspørgsmålet i mange europæiske havne primært skyldes problemer med at få godset væk fra havnene. Dette problem er blevet forstærket af de nye regler fra EU’s vejpakke, der trådte i kraft i februar 2022, som betyder, at lastbiler skal til deres hjemland hver 8. uge. EU arbejder endvidere med et forslag om at udvide hjemkørslen til også at omfatte chassiser og containere.
Danske Shipping- og Havnevirksomheder fortalte endvidere om problemer for skibe med at anløbe Prøvestenen med brændstoffer og byggematerialer. By & Havn, der administrerer såvel Prøvestenen som indsejlingsområdet, har flere gange, og med kort varsel, forsøgt at lukke indsejlingen.
Johnny Dalgaard orienterede om deres arbejde med GDPR og behovet for at forenkle regelsættet med hensyn til ISPS-området.
Jakob Haugaard orienterede om at Havplanen fortsat behandles politisk, en proces, der trækker ud.
Mikkel Christensen orienterede om de kommende to puljer, som Trafikstyrelsen administrerer: Færgepuljen 2022, som er en fortsættelse af sidste års politiske aftale. Havnepulje 2022, som har fokus på udbygning af havneinfrastruktur, der gavner overflytningen af gods til skib. Begge puljer har ansøgningsfrist kort efter sommerferien. Der henvises endvidere til de omdelte slides.
Rikke Johan spurgte til om private færger kan søge igen i år, hvortil Trafikstyrelsen svarede, at dette, i henhold til den politiske aftale mellem parterne, ikke er muligt.
Henrik Tornblad orienterede om at EU-forhandlingerne om en revision af TEN-T forordningen blev rundet af på et rådsmøde i starten af juni, hvor medlemsstaterne bakkede op om en fremdriftsrapport på området. Forhandlingerne fortsætter til efteråret under det tjekkiske formandskab. Der er fokus på de finansielle og administrative byrder, som den kommende TEN-T forordning kan betyde for medlemsstaterne.
Jakob Svane nævnte i forbindelse med TEN-T forordningen, at der er udfordringer med definitionen af multimodale terminaler, ligesom kravet om at kunne køre godstog med 100 km/t på terminaler ikke er realistisk.