Mona Hyldgaard Møller indledte bordrunden med at gøre opmærksom på det stigende pres på havnearealer, som ønskes eller planlægges omdannet til andre formål, som fx boliger.
Jan Albrecht kommenterede på dette, og sagde at man er opmærksom på problemstillingen.
Tine Kirk supplerede med at erhvervshavnene generelt opfatter havnearealer som erhvervsarealer, og nævnte i den forbindelse at man ønsker betydningen af begrebet ”havnerelateret virksomhed”, som der henvises til i Havnelovens § 6, præciseret.
Det blev endvidere nævnt, at man på klapområdet tidligere kunne regne med myndighedsbehandling på 3-6 måneder, mens dette i dag typisk tager 9 måneder, efter at sagen er fuldt oplyst. Fra Danske Havnes side ønsker man gerne en dialog med myndighederne om denne problemstilling. I mellemtiden er flere havne begyndt at undersøge alternativer til klapning.
Jan Albrecht genkendte problemstillingen med klaptilladelser, idet styrelsen oplever, at en VVM-afgørelse kan trække i langdrag, fordi man
afventer Miljøstyrelsens afgørelse om klapning.
Jesper Sebbelin orienterede om status for implementeringen af European Maritime Single Window environment, i den forbindelse nævntes, at man er i tvivl om hvilken myndighed, der fra dansk side forventer at skulle håndtere dette.
Derudover orienteredes om det kommende Emission Trading System, som EU er i gang med at implementere, og som blandt andet betyder, at der nye krav til fakturalinjer i faktureringen. Derudover arbejder man med de nye Schengen systemer, EES og ETIAS, som skal bruges ved besætningsskift, og som kendes fra blandt andet indrejse til USA. Endelig følger man fortsat med i implementeringen af NIS 2 direktivet.
DSHV har sammen med Danske Havne lavet en fælles udtalelse om den seneste lodsrapport fra Rigsrevisionen. Hertil kunne Teddy Becher supplere med at Søfartsstyrelsen er i gang med at udarbejde et notat herom til Erhvervsministeriet, hvorefter man gerne diskuterer emnet i dette forum.
Jakob Svane orienterede om, at man fra DSHV’s side har særligt fokus på to sager: Erhvervene på Prøvestenen og kapacitetsudvidelsen på Aarhus Havn. For Aarhus Havns vedkommende omtaltes havnens nationale betydning, og der blev henvist til en rapport, som snart vil udkomme, om havnens samfundsøkonomiske betydning. Forholdene på Prøvestenen vil blive taget op under et selvstændigt punkt.
Teddy Becher fortalte, at man i forbindelse med høringen af Havplanen i løbet af et halvt år havde modtaget 251 høringssvar. Høringssvarene forhandles i Folketinget, - med en ukendt tidshorisont.
Rikke Johan supplerede med, at havplanen også har stor betydning for skibsrederne, da sejlruterne reguleres her. Derudover arbejder man med lagring af CO2 blandt andet i Nordsøen, hvor der er en god dialog med de forskellige parter. Den grønne omstilling fylder fortsat meget, herunder med opstilling af ladeinfrastruktur i havnene. I den forbindelse blev det nævnt, at de tidligere anbefalinger fra Det Blå DK fortsat ikke rigtigt er blevet implementeret.
Jakob Svane supplerede med, at der er brug for tværministerielle initiativer for at komme videre med de grønne løsninger, herunder med reguleringen af området, for fx at se på mulighederne for etablering af lokale el-netværk og for bunkring af alternative brændstoffer i havnene.
Jan Albrecht replicerede hertil, at der i den grønne debat ofte mangler fokus på finansieringen af de forskellige initiativer.
Johnny Dalgaard nævnte, at det i betragtning af, at droner, som styres fra centralt hold, ikke må benyttes i og ved havnene, synes det i forhold til ISPS-reglerne problematisk, at der i stigende grad flyves med droner i havnene, særligt ved krydstogtkajer.
Christian Vesterager tilbød at styrelsens kollegaer på droneområdet vil følge op med en direkte henvendelse på dette.
Mikkel Christensen orienterede om, at resultaterne af Havnepuljen fra sidste år forventes meldt ud i starten af marts måned. Grundet folketingsvalget er dette blevet forsinket, - se også præsentationen fra mødet.
Der blev endvidere orienteret om de gældende sanktionsregler overfor russiske skibe, samt om de nyeste EU regler, som træder i kraft i april måned, og som betyder, at fartøjer, der er certificeret i det russiske
skibsregister, ikke længere må besejle EU-havne. Den praktiske håndtering af de nye regler blev diskuteret i panelet, herunder involveringen af EMSA fra Søfartsstyrelsens side. Flere deltagere gav udtryk for, at de gerne vil diskutere disse forhold yderligere, herunder hvorledes skibenes klassifikationer kan identificeres. Det blev aftalt, at styrelsen vil tage initiativ til at invitere DH, DR, DSHV og SFS til et møde om dette.
Teddy Becher supplerede i denne forbindelse med at SFS vil søge om dispensation fra sanktionsreglerne for lodsning af russiske skibe i internationalt farvand, der transporterer olie.
Henrik Tornblad fortalte om status for forhandlingerne om de nye forordninger for infrastrukturen for alternative brændstoffer, AFI, og for TEN-T området. For AFI’s vedkommende er triolog forhandlingerne i gang. De største udfordringer mellem parterne er spørgsmålet om antallet af årlige anløb af containerskibe, før en havn skal tilbyde landstrøm samt spørgsmålet om havne foruden LBG også skal tilbyde ammoniak og hydrogen før 2025. AFI-forhandlingerne forventes afsluttes inden sommeren.
På TEN-T området afventes Europa Parlamentets betænkning, før man kan påbegynde triolog forhandlingerne. I december 2022 blev der opnået enighed i Rådet. På den baggrund har man opdaterede TEN-T portene, jf. de tilhørende slides. TEN-T triolog forhandlingerne forventes afsluttet til nytår, hvorefter forordningen forventes at træde i kraft til januar 2024.
Rikke Johan spurgte til, om det fremadrettet bliver muligt at søge om EU støtte til investeringer i maritim transport af CO2, herunder midlertidig lagring i havne? Henrik Tornblad svarede hertil, at som ansøgningsmulighederne ser ud pt. på TEN-T- og CEF-området, så er dette umiddelbart ikke muligt.