Journalnr. TS699-00032

Forlængelse af forsøgsperiode for flydende shelter i Københavns Havn

08-07-2020

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget ansøgning af 15. juni 2020 fra Cph Raft Entertainment om tilladelse til forlængelse af en forsøgsperiode for et flydende shelter i Københavns Havn/Teglværkshavnen.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget ansøgning af 15. juni 2020 fra Cph Raft Entertainment, om tilladelse til forlængelse af en forsøgsperiode for et flydende shelter i Københavns Havn/Teglværkshavnen. Forsøgsperioden ønskes forlænget til 31. oktober 2021.

Der er tale om en ponton på 4 x 6 meter, placeret 20 m ud for Frederikskaj 8, 2450 København SV.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen varetager statens højhedsret på søterritoriet i Københavns Havn jf. den kongelige resolution af 3. februar 2014 og § 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 797 af 21. juni 2016 om ændring af bekendtgørelse om Kystdirektoratets opgaver og beføjelser og om klageadgang.

Nærmeste Natura 2000-område nr. 142 Saltholm og omliggende hav samt nr. 143 Vestamager og havet syd for.

Natura 2000-område nr. 142 er udpeget på baggrund af væsentlig tilstedeværelse af sandbanke, strandeng og tilstedeværelsen af spættet sæl samt bl.a. ynglefuglene edderfugl, bramgås, almindelig ryle, brushane, klyde, dværgterne og havterne og trækfuglene grågås, knopsvane, pibeand og havørn.

Natura 2000-område nr. 143 er udpeget på baggrund af en væsentlig tilstedeværelse af sandbanke, lagune, bugt, strandeng, grå/grøn klit og levesteder for ynglefuglene klyde, havterne, dværgterne, almindelig ryle og trækfulge som fiskeørn, vandrefalk og lille skallesluger.

Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen vurderer, at udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne ikke påvirkes af projektet.

Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest den 6. juli 2020 til VVM@tbst.dk med henvisning til journalnummer TS699-00032.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.