journalnummer 2024-180924

Høring - Afgrænsningsnotat for overhandlingsspor ved Kalvebod

05-04-2024

Trafikstyrelsen har den 19-03-2024 modtaget anmodning om en afgrænsningsudtalelse fra Sund & Bælt vedrørende etablering af overhalingsspor ved Kalvebod.

Etableringen af overhalingsspor ved Kalvebod er en forudsætning for at opnå de fulde gevinster af en sydlig jernbanekorridor fra Roskilde via Ny Ellebjerg til Københavns Lufthavn.

Projektet ønskes samtidigt for, at kunne håndtere det forventede øgede antal godstog med den kommende Femern Bælt-forbindelse. Projektet er inkluderet i den politiske aftale Infrastrukturplan 2035.

Trafikstyrelsen modtog den 19. september 2023 to VVM-screeningsanmeldelser fra Sund & Bælt A/S om tilladelse til etablering af henholdsvis overhalingsspor (O-3) og overhalingsspor samt vendespor (O-4) ved Kalvebod. Forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 har besluttet, at det er løsning O-4, der skal etableres.

 

Da Trafikstyrelsen er miljøvuderingsmyndighed ved etablering, udvidelse og ændring af statslige jernbaneanlæg og dertil knyttede projekter jf. jernbaneloven, er det Trafikstyrelsen som skal behandle projektet.

Projektet ansøgtes efter jernbanelovens § 38 b, stk. 2, jf. bekendtgørelse nr. 427 af 12. april 2023 om delegation af kompetence i kapitel 6 a i jernbaneloven til Sund & Bælt Holding A/S. Projektet var omfattet af jernbanelovens bilag 2, punkt 10 c. Trafikstyrelsen har efter en screening af sagen afgjort, at projektet er omfattet af VVM-pligt og derfor kræver en miljøkonsekvensvurdering, da der er behov for yderligere redegørelse for de miljømæssige konsekvenser ved gennemførsel af projektet.

Trafikstyrelsen har i sin afgørelse om, at projektet er VVM-pligtigt vurderet, at projektet i sin fysiske udstrækning og i forhold til sin geografiske beliggenhed ikke kan afvises at medføre væsentlige påvirkninger på miljøet på baggrund af det vedlagte ansøgningsmateriale og behandlingen af høringssvarene.

 

Inden Trafikstyrelsen afgiver udtalelse, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til notatets indhold samt hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på. Eventuelle bemærkninger til udtalelsen bedes indsendt senest den 19-04-2024 til vvm@tbst.dk cc ntei@trafikstyrelsen.dk med henvisning til journalnummer 2024-180924.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

 

Se også

Afgørelse om VVM-pligt for etablering af overhalingsspor og vendespor ved Kalvebod