Journalnummer: 2024-154494

Etablering af Ny Nordvestkaj I Hvide Sande – Miljøkonsekvensrapport sendes i høring

02-06-2025

Hvide Sande Havn ønsker at etablere en Ny Nordvestkaj, som skal blive en forlængelse af den eksisterende Vestkaj. Derfor fremlægger Trafikstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune en samlet miljøkonsekvensrapport, der beskriver hvordan forlængelsen af kajen med nye arealer påvirker omgivelserne samt udkast til projekttilladelse til landdelen af projektet.

Trafikstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommune opfordrer alle interesserede til at komme med bemærkninger og spørgsmål til de fremlagte dokumenter.

Ringkøbing-Skjern Kommune er myndighed for både kommuneplantillæg, lokalplan og landsiden af projektet. Det vil sige de anlægsaktiviter, der foregår på land. Herunder den anlægstrafik på land som arbejdet medfører. Det gælder også driften af de nye områder, som vil blive etableret med projektet.

Trafikstyrelsen er myndighed for vandsiden af projektet. Det vil sige den del, der foregår på søterritoriet i form af etablering af nye kajvægge, moler og opfyldning af havnebassinet.

Projektet er omfattet af punkt 8b på bilag 1 i bekendtgørelse for erhvervshavne. Projektet skal derfor gennemgå en miljøkonsekvensvurdering. Plangrundlaget i form af lokalplan og kommuneplantillæg fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, der er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og 2, hvorfor også planerne skal miljøvurderes jf. miljøvurderingslovens § 8 stk. 1. Miljøvurdering af plangrundlaget forløber i en parallel proces og annonceres på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside.

Ringkøbing-Skjern Kommune skal udstede en projekttilladelse til landdelen af projektet. Udkast til projekttilladelse (Afgørelse om tilladelse efter miljøvurderingslovens § 25) fremlægges herved sammen med miljøkonsekvensrapporten. Høring af planen kan findes på følgende link til kommunens hjemmeside: RKSK hjemmeside

Trafikstyrelsen skal udarbejde en tilladelse vedrørende vanddelen af projektet. Trafikstyrelsen udsteder først en tilladelse til en havneudvidelse, når der er godkendt et plangrundlag.

Ringkøbing-Skjern Kommune og Trafikstyrelsen vil gennemføre miljøvurdering af projektet i en samlet myndighedsprocedure.

Miljøkonsekvensrapporten er en samlet beskrivelse af påvirkningerne på miljøet og tilpasninger for det konkrete projekt om udvidelse af Hvide Sande Havn. Den samlede miljøkonsekvensrapport dækker både Trafikstyrelsens og Ringkøbing-Skjern myndighedsområder.

Trafikstyrelsen og Ringkøbing-Skjern Kommunes har aftalt, at alle høringssvar sendes til Trafikstyrelsen. Myndighederne vil efter høringen fordele de indkomne høringssvar efter myndighedsområde.

Høringssvar vedrørende miljøkonsekvensrapporten samt udkast til projekttilladelse skal være modtaget senest den 11. august 2025.

Bemærkningerne kan sendes til Trafikstyrelsen pr. e-mail til VVM@trafikstyrelsen.dk med cc. ntei@trafikstyrelsen.dk.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

Dit navn og adresse skal fremgå tydeligt på dit høringssvar.

De indkomne høringssvar oversendes til bygherre til kommentering.

 

Kontakt

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Ringkøbing-Skjern Kommune eller Trafikstyrelsen inden du afgiver høringssvar. Du kan kontakte følgende:

Ringkøbing Skjern Kommune

Dorthe Marie Leth Andersen

Tlf.: 99741025

 
Trafikstyrelsen

Nina Teilmann

Tlf.: 41780338