Takststigningsloft

Senest opdateret 28-03-2022

Kontakt os

Styrelsen fører tilsyn med, at taksterne på billetter og kort i den kollektive trafik ikke stiger mere end omkostningsudviklingen.


Takster for den kollektive trafik

Trafikselskabernes og jernbanevirksomhedernes takster på billetter og kort må i gennemsnit ikke stige mere end takststigningsloftet. Det betyder, at den gennemsnitlige prisstigning for et trafikselskab eller en jernbanevirksomheds takster skal ligge under eller på det udmeldte "loft". Kun hvis selskaberne har ’opsparet’ en uforbrugt takststigning fra et tidligere år, vil takststigningsloftet kunne overskrides.

Takststigningerne for det enkelte trafikselskab og den enkelte jernbanevirksomhed opgøres gennemsnitligt for alle rejser. Der er således ikke krav om, at takststigningsloftet skal overholdes for hver enkel rejsehjemmel, og nogle rejsende vil kunne opleve store takststigninger, mens andre oplever uændrede takster eller mindre takststigninger.

Loftet over takststigninger gælder for standardbilletter. Standardbilletter er enkeltbilletter, rejsekort eller pendlerkort, der i Østdanmark giver adgang til alle former for offentlig servicetrafik og i Vestdanmark giver adgang til bus, privatbane og letbane. Der er derved ikke et loft for takststigninger på særlige produkter og tillæg såsom DSB Orange og DSB 1’ tillæg.

Trafikstyrelsen fører både tilsyn med takststigningsloftet i forhold til de lokale trafikselskaber og i forhold til trafikkontrakter med ARRIVA og DSB om fjern- og regionaltrafik. 

Takststigningsloftet for 2023 er 4,9 %.
 

Relevant lovstof

I styrelsens lovstofdatabase kan du hente og se relevante bekendtgørelser.

Se mere

Baggrund for takststigningsloftet

Takststigningsloftet blev indført i 2007 og var gældende fra takstfastsættelserne i 2008.

Den oprindelige bekendtgørelse trådte i kraft den 10. oktober 2007. Bekendtgørelsen blev efterfølgende på opfordring af trafikselskaberne ændret i 2010, så det fra 2010 har været muligt at ”opspare” uforbrugte takststigninger.

Bekendtgørelsen er senest opdateret i 2020 (BEK nr. 951 af 23/06/2020), hvor reglerne blev opdateret, så de svarer til principperne bag takstreformerne i 2017 og 2018, og hvor der blev indført regler som sikrer et passende prisforhold mellem de forskellige standardbillettyper. Endvidere udgik den årlige genberegning, som ikke længere er aktuel, da den blev indført i 2013 for at håndtere overflytningen fra andre produkter til rejsekortet. 

 

Takststigningsloft 2023

Takststigningsloftet er fastsat som udvikling i det omkostningsbaserede indeks, som er defineret i bekendtgørelsen om takstændringer i offentlig servicetrafik. Det omkostningsbaserede indeks er sammensat af:

  • nettoprisindekset, der vægtes med 20 %,
  • nettoprisindekset for brændstof, der vægtes med 10 %,
  • lønudviklingen for den private sektor, der vægtes med 60 % og
  • den gennemsnitlige obligationsrenteændring, der vægtes med 10 %.

Det omkostningsbaserede indeks for 2023 er 4,9 %.

Det omkostningsbaserede indeks for 2023 indeholder et skøn for året, en niveaukorrektion af de tre foregående år samt en niveaukorrektion pba. det negative omkostningsbaserede indeks for 2022. Dette skyldes, at de endelige tal først foreligger med tre års forskydning, og at der ikke udmøntes en negativ takstudvikling.

 

Tabel 1 - Takstigningsloft i 2023 baseret på skøn fra december 2021 samt endelige opgørelser

Pct. Vægt 2020 2021 2022 2023
Nettoprisindeks 0,2 0,4 1,5 2,4 2,0
Nettoprisindeks for brændstof 0,1 -19,4 34,3 -6,6 -1,1
Lønudvikling for den private sektor 0,6 1,9 2,9 3,4 3,4
Gennemsnitlig obligationsrente (stigning) 0,1 -0,2 0,1 0,2 0,1
 I alt 1 -0,75 5,48 1,88 2,34
           
Tidligere skøn   -0,57 2,01 2,33  
Niveaukorrektion   -0,18 3,47 -0,45 2,841)
Korrektion sfa. negativ takstigning i 2022 2)         -0,30
I alt inkl. korrektioner         4,9

Anm.: Nettoprisindekset er baseret på den gennemsnitlige årsstigning i Danmarks Statistiks nettorpisindeks (PRIS114) for henholdsvis alle varer eller kun for brændstof (gr. 7.2.2). Lønudviklingen for den private sektor baseres på DA’s Strukturstatistik. Den gennemsnitlige obligationsrente i foregående år opgøres af Finansministeriet på baggrund af de obligationsrenter, som offentliggøres dagligt af Nasdaq OMX. Skøn for udviklingen tager afsæt i ADAM-variablene PNP, PNPG, LNDA samt IWBZ. 
1) Samlet niveaukorrektion for 2020, 2021 og 2022.
2)Negativ takststigning skal indarbejdes som niveaukorrektion året efter, jf. bekendtgørelse 951 af 23. juni 2020, § 11.  

 

Takststigningsloftet fra 2008-2023

På figur 1 nedenfor ses det udmeldte takststigningsloft for hvert år siden ordningen trådte i kraft i 2008 og frem til 2023.

Illustration af udviklingen for Takststigningsloftet 2008-2023