Takststigningsloft

Takster for den kollektive trafik

Trafikselskabernes og jernbanevirksomhedernes takster på billetter og kort må i gennemsnit ikke stige mere end takststigningsloftet. Det betyder, at den gennemsnitlige prisstigning for et trafikselskab eller en jernbanevirksomheds takster skal ligge under eller på det udmeldte "loft". Kun hvis selskaberne har ’opsparet’ en uforbrugt takststigning fra et tidligere år, vil takststigningsloftet kunne overskrides.

Takststigningerne for det enkelte trafikselskab og den enkelte jernbanevirksomhed opgøres gennemsnitligt for alle rejser. Der er således ikke krav om, at takststigningsloftet skal overholdes for hver enkel rejsehjemmel, og nogle rejsende vil kunne opleve store takststigninger, mens andre oplever uændrede takster eller mindre takststigninger.

Loftet over takststigninger gælder for standardbilletter. Standardbilletter er enkeltbilletter, rejsekort eller pendlerkort, der i Østdanmark giver adgang til alle former for offentlig servicetrafik og i Vestdanmark giver adgang til bus, privatbane og letbane. Der er derved ikke et loft for takststigninger på særlige produkter og tillæg såsom DSB Orange og DSB 1’ tillæg.

Trafikstyrelsen fører både tilsyn med takststigningsloftet i forhold til de lokale trafikselskaber og i forhold til trafikkontrakter med ARRIVA og DSB om fjern- og regionaltrafik. 

Takststigningsloftet for 2025 er 3,6 %

Baggrund for takststigningsloftet

Takststigningsloftet blev indført i 2007 og var gældende fra takstfastsættelserne i 2008.

Den oprindelige bekendtgørelse trådte i kraft den 10. oktober 2007. Bekendtgørelsen blev efterfølgende på opfordring af trafikselskaberne ændret i 2010, så det fra 2010 har været muligt at ”opspare” uforbrugte takststigninger.

Bekendtgørelsen er senest opdateret i 2020 (BEK nr. 951 af 23/06/2020), hvor reglerne blev opdateret, så de svarer til principperne bag takstreformerne i 2017 og 2018, og hvor der blev indført regler som sikrer et passende prisforhold mellem de forskellige standardbillettyper. Endvidere udgik den årlige genberegning, som ikke længere er aktuel, da den blev indført i 2013 for at håndtere overflytningen fra andre produkter til rejsekortet. 

Takststigningsloft 2025

Takststigningsloftet er fastsat som udvikling i det omkostningsbaserede indeks, som er defineret i bekendtgørelsen om takstændringer i offentlig servicetrafik. Det omkostningsbaserede indeks er sammensat af:

• nettoprisindekset, der vægtes med 20 %,
• nettoprisindekset for brændstof, der vægtes med 10 %,
• lønudviklingen for den private sektor, der vægtes med 60 % og
• den gennemsnitlige obligationsrenteændring, der vægtes med 10 %.

Det omkostningsbaserede indeks for 2025 er 3,6 %.

Det omkostningsbaserede indeks for 2025 indeholder et skøn for året, samt en niveaukorrektion af de tre foregående år. Dette skyldes, at de endelige tal først foreligger med tre års forskydning, og at der ikke udmøntes en negativ takstudvikling.

Tabel 1 - Takststigningsloft i 2025 baseret på skøn fra december 2023 samt endelige opgørelser

Anm.: Nettoprisindekset er baseret på den gennemsnitlige årsstigning i Danmarks Statistiks nettorprisindeks (PRIS114) for henholdsvis alle varer og kun for brændstof (gr. 7.2.2). Lønudviklingen for den private sektor baseres på DA’s Strukturstatistik. Den gennemsnitlige obligationsrente i foregående år opgøres af Finansministeriet på baggrund af de obligationsrenter, som offentliggøres dagligt af Nasdaq OMX. Skøn for udviklingen tager afsæt i ADAM-variablene PNP, PNPG, LNDA samt IWBZ.
1) Samlet niveaukorrektion for 2022, 2023 og 2024.

Takststigningsloftet fra 2008-2025

På figur 1 nedenfor ses det udmeldte takststigningsloft for hvert år siden ordningen trådte i kraft i 2008 og frem til 2025.