Takststigningsloft

Sidst opdateret 05/03/2021
Styrelsen fører tilsyn med, at taksterne på billetter og kort i den kollektive trafik ikke stiger mere end omkostningsudviklingen.

Takster for den kollektive trafik

Sidst opdateret 05/03/2021

Trafikselskabernes og jernbanevirksomhedernes takster på billetter og kort må i gennemsnit ikke stige mere end takststigningsloftet. Det betyder, at den gennemsnitlige prisstigning for et trafikselskab eller en jernbanevirksomheds takster skal ligge under eller på det udmeldte "loft". Kun hvis selskaberne har ’opsparet’ en uforbrugt takststigning fra et tidligere år, vil takststigningsloftet kunne overskrides.

 

Takststigningerne for det enkelte trafikselskab og den enkelte jernbanevirksomhed opgøres gennemsnitligt for alle rejser. Der er således ikke krav om, at takststigningsloftet skal overholdes for hver enkel rejsehjemmel, og nogle rejsende vil kunne opleve store takststigninger, mens andre oplever uændrede takster eller mindre takststigninger.

 

Loftet over takststigninger gælder for standardbilletter. Standardbilletter er enkeltbilletter, rejsekort eller pendlerkort, der i Østdanmark giver adgang til alle former for offentlig servicetrafik og i Vestdanmark giver adgang til bus, privatbane og letbane. Der er derved ikke et loft for takststigninger på særlige produkter og tillæg såsom DSB Orange og DSB 1’ tillæg.

 

Trafikstyrelsen fører både tilsyn med takststigningsloftet i forhold til de lokale trafikselskaber og i forhold til trafikkontrakter med ARRIVA og DSB om fjern- og regionaltrafik. 

 

Takststigningsloftet for 2022 er 0 %.

Relevant lovstof

I styrelsens lovstofdatabase kan du hente og se relevante bekendtgørelser.

Baggrund for takststigningsloftet

Sidst opdateret 06/05/2021
Takststigningsloftet blev indført i 2007 og var gældende fra takstfastsættelserne i 2008.

Den oprindelige bekendtgørelse trådte i kraft den 10. oktober 2007. Bekendtgørelsen blev efterfølgende på opfordring af trafikselskaberne ændret i 2010, så det fra 2010 har været muligt at ”opspare” uforbrugte takststigninger.

 

Bekendtgørelsen er senest opdateret i 2020 (BEK nr. 951 af 23/06/2020), hvor reglerne blev opdateret, så de svarer til principperne bag takstreformerne i 2017 og 2018, og hvor der blev indført regler som sikrer et passende prisforhold mellem de forskellige standardbillettyper. Endvidere udgik den årlige genberegning, som ikke længere er aktuel, da den blev indført i 2013 for at håndtere overflytningen fra andre produkter til rejsekortet. 

Bekendtgørelse

BEK nr. 951 af 23/06/2020

Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet)

Gældende fra

01/11/2015

01/07/2020

Regulerer hvor meget trafikselskaber og togoperatører maksimalt må lade taksterne stige.

Takststigningsloft 2022

Sidst opdateret 05/03/2021

Takststigningsloftet er fastsat som udvikling i det omkostningsbaserede indeks, som er defineret i bekendtgørelsen om takstændringer i offentlig servicetrafik. Det omkostningsbaserede indeks er sammensat af:

  • nettoprisindekset, der vægtes med 20 %,
  • nettoprisindekset for brændstof, der vægtes med 10 %,
  • lønudviklingen for den private sektor, der vægtes med 60 % og
  • den gennemsnitlige obligationsrenteændring, der vægtes med 10 %.

 

Det omkostningsbaserede indeks for 2022 er -0,3 %, og derfor sættes takststigningsloftet for 2022 til 0 %, jf. bekendtgørelsen om takststigningsloftet. Når takststigningsloftet for 2023 fastlægges, vil det omkostningsbaserede indeks for 2023 blive korrigeret med de -0,3 %, som ikke er udmøntet i takststigningsloftet for 2022.

Det omkostningsbaserede indeks for 2022 indeholder et skøn for året plus en niveaukorrektion af de tre foregående år. Det skyldes, at de endelige tal først foreligger med tre års forskydning.

Tabel 1 - Takstigningsloft i 2022 baseret på skøn fra december 2020 samt endelige opgørelser

Pct. Vægt 2019 2020 2021 2022
Nettoprisindeks 0,2 0,9 0,4 1,6 1,8
Nettoprisindeks for brændstof 0,1 -0,3 -19,4 2,6 4,1
Lønudvikling for den private sektor 0,5 2,5 2,2 2,4 2,6
Gennemsnitlig obligationsrente (stigning) 0,1 -0,3 -0,2 -0,1 0,0
I alt 1 1,62 -0,57 2,01 2,33
           
Tidligere skøn1)   1,62 1,94 2,17  
Niveaukorrektion   0,0 -2,51 -0,16 -2,672)
           
I alt inkl. korrektioner         -0,3

 

Anm.: Nettoprisindekset er baseret på den gennemsnitlige årsstigning i Danmarks Statistiks nettorpisindeks (PRIS114) for henholdsvis alle varer eller kun for brændstof (gr. 7.2.2). Lønudviklingen for den private sektor baseres på DA’s Strukturstatistik. Den gennemsnitlige obligationsrente i foregående år opgøres af Finansministeriet på baggrund af de obligationsrenter, som offentliggøres dagligt af Nasdaq OMX. Skøn for udviklingen tager afsæt i ADAM-variablene PNP, PNPG, LNDA samt IWBZ. 

1) Beregning af tidligere skøn for det omkostningsbaserede indeks fremgår af bilag 1. 

2) Samlet niveaukorrektion for 2019, 2020 og 2021. 

Takststigningsloftet fra 2008-2022

Sidst opdateret 08/04/2021

På figur 1 nedenfor ses det udmeldte takststigningsloft for hvert år siden ordningen trådte i kraft i 2008.

Takststigningsloftet fra 2008-2022