Takststigningsloftet

Takststigningsloftet blev indført i 2007, og det er en metode til at beregne, hvor meget priserne på billetter og kort i offentlig transport må stige fra år til år.

Formålet er at sikre, at trafikselskabers og jernbanevirksomheders priser på offentlig transport i gennemsnit ikke stiger mere end selskabernes omkostninger.

Det er Finansministeriet, som laver beregningen, og efterfølgende melder Trafikstyrelsen takststigningsloftet for det kommende år ud.

Det sker i 1. kvartal, imens eventuelle ændringer først gælder fra det kommende år. På den måde har trafikselskaber og jernbanevirksomheder tid til at vurdere, om deres priser skal justeres.

Trafikselskaber og jernbanevirksomheder skal derefter meddele Trafikstyrelsen, hvor meget de ønsker at hæve priserne for det efterfølgende år, og Trafikstyrelsen skal godkende de varslede prisstigninger, før de kan træde i kraft. Den del af processen finder normalt sted i efteråret.

De godkendte ændringer i priserne træder i kraft den 3. søndag i januar det efterfølgende år, og Trafikstyrelsen holder øje med, at loftet overholdes.

Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet)

Takststigningsloftet for 2026 er fastsat til 1,0 %.

Det vil sige, at det enkelte trafikselskab eller den enkelte jernbanevirksomhed ikke må hæve den gennemsnitlige billetpris med mere end 1,0 % i 2026.

Her tages der udgangspunkt i et gennemsnit for priserne på alle såkaldte standardbilletter (enkeltbilletter, rejsekort og pendlerkort). Derfor kan passagerer godt opleve, at nogle billettyper stiger mere i pris end andre, og at prisstigningen for enkelte billettyper overstiger takststigningsloftet.

Billettyper som DSB Orange, DSB 1’ og billetter i flextrafikken er ikke standardbilletter, og priserne er dermed heller ikke underlagt takststigningsloftet.

Der kan også være situationer, hvor den gennemsnitlige prisstigning gerne må være højere end det fastsatte loft. Det skyldes, at de enkelte trafikselskaber og jernbanevirksomheder siden 2010 har haft mulighed for at opspare og overføre prisstigninger fra år til år.

Det betyder, at et trafikselskab eller jernbanevirksomhed, der valgte ikke at hæve priserne op til det fastsatte loft i det foregående år, har mulighed for at hæve priserne tilsvarende det efterfølgende år.

Eksempel: Trafik A/S hæver i 2037 i gennemsnit priserne på deres standardbilletter med 2 %. Da takststigningsloftet for det år er fastsat til 3 %, har selskabet ret til at overføre den overskydende procent til det efterfølgende år. Derfor har Trafik A/S mulighed for at hæve den gennemsnitlige pris med 5 % i 2038, selvom takststigningsloftet det år bliver fastsat til 4 %.

Finansministeriet fastsætter hvert år et såkaldt omkostningsbaseret indeks ud fra forventningerne til fire faktorer.

Dette indeks danner grundlag for takststigningsloftet, der fastsættes som en procentsats.

De fire faktorer er som følger:

• Nettoprisindekset, der vægtes med 20 %
• Nettoprisindekset for brændstof, der vægtes med 10 %
• Lønudviklingen for den private sektor, der vægtes med 60 %
• Den gennemsnitlige obligationsrenteændring, der vægtes med 10 %

Eksempel: Takststigningsloftet for 2035 er baseret på et skøn over, hvordan priserne ser ud til at udvikle sig i 2034. Der bliver også korrigeret for, hvordan prisudviklingen i samfundet faktisk har været i de foregående tre år (2031, 2032 og 2033 i dette tilfælde) sammenholdt med det, man på forhånd havde skønnet.

Nettoprisindekset og nettoprisindekset for brændstof opgøres af Danmarks Statistik. Den endelige stigning i de private lønninger opgøres af Dansk Arbejdsgiverforenings Strukturstatistikken, og den gennemsnitlige obligationsrente opgøres af Nationalbanken.

Hvis Finansministeriet skønner, at indekset resulterer i en negativ udvikling, bliver takststigningsloftet fastsat til 0 %. Der er dermed ikke krav om, at trafikselskaberne og jernbanevirksomhederne sænker billetpriserne, men omvendt har de heller ikke mulighed for at hæve priserne i de pågældende år, medmindre de har en opsparing.