Takster for den kollektive trafik
Trafikselskabernes og jernbanevirksomhedernes takster på billetter og kort må i gennemsnit ikke stige mere end takststigningsloftet. Det betyder, at den gennemsnitlige prisstigning for et trafikselskab eller en jernbanevirksomheds takster skal ligge under eller på det udmeldte "loft". Kun hvis selskaberne har ’opsparet’ en uforbrugt takststigning fra et tidligere år, vil takststigningsloftet kunne overskrides.
Takststigningerne for det enkelte trafikselskab og den enkelte jernbanevirksomhed opgøres gennemsnitligt for alle rejser. Der er således ikke krav om, at takststigningsloftet skal overholdes for hver enkel rejsehjemmel, og nogle rejsende vil kunne opleve store takststigninger, mens andre oplever uændrede takster eller mindre takststigninger.
Loftet over takststigninger gælder for standardbilletter. Standardbilletter er enkeltbilletter, rejsekort eller pendlerkort, der i Østdanmark giver adgang til alle former for offentlig servicetrafik og i Vestdanmark giver adgang til bus, privatbane og letbane. Der er derved ikke et loft for takststigninger på særlige produkter og tillæg såsom DSB Orange og DSB 1’ tillæg.
Trafikstyrelsen fører både tilsyn med takststigningsloftet i forhold til de lokale trafikselskaber og i forhold til trafikkontrakter med ARRIVA og DSB om fjern- og regionaltrafik.
Takststigningsloftet for 2022 er 0 %.
Baggrund for takststigningsloftet
Sidst opdateret
12/02/2021
Takststigningsloftet blev indført i 2007 og var gældende fra takstfastsættelserne i 2008.
Den oprindelige bekendtgørelse trådte i kraft den 10. oktober 2007. Bekendtgørelsen blev efterfølgende på opfordring af trafikselskaberne ændret i 2010, så det fra 2010 har været muligt at ”opspare” uforbrugte takststigninger.
Bekendtgørelsen er senest opdateret i 2020 (BEK nr. 951 af 23/06/2020), hvor reglerne blev opdateret, så de svarer til principperne bag takstreformerne i 2017 og 2018, og hvor der blev indført regler som sikrer et passende prisforhold mellem de forskellige standardbillettyper. Endvidere udgik den årlige genberegning, som ikke længere er aktuel, da den blev indført i 2013 for at håndtere overflytningen fra andre produkter til rejsekortet.
Bekendtgørelse
BEK nr. 951 af 23/06/2020
Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet)
Gældende fra
01/11/2015
01/07/2020
Regulerer hvor meget trafikselskaber og togoperatører maksimalt må lade taksterne stige.
Takststigningsloft 2022
Takststigningsloftet for 2022 er 0 %.
Takststigningsloftet er fastsat som udvikling i det omkostningsbaserede indeks, som er defineret i bekendtgørelsen om takstændringer i offentlig servicetrafik. Det omkostningsbaserede indeks er sammensat af:
- nettoprisindekset, der vægtes med 20 %,
- nettoprisindekset for brændstof, der vægtes med 10 %,
- lønudviklingen for den private sektor, der vægtes med 60 % og
- den gennemsnitlige obligationsrenteændring, der vægtes med 10 %.
Det omkostningsbaserede indeks for 2022 er -0,3 %, og derfor sættes takststigningsloftet for 2022 til 0 %, jf. bekendtgørelsen om takststigningsloftet. Når takststigningsloftet for 2023 fastlægges, vil det omkostningsbaserede indeks for 2023 blive korrigeret med de -0,3 %, som ikke er udmøntet i takststigningsloftet for 2022.
Det omkostningsbaserede indeks for 2022 indeholder et skøn for året plus en niveaukorrektion af de tre foregående år. Det skyldes, at de endelige tal først foreligger med tre års forskydning.
Det skal bemærkes, at niveaukorrektionen vedrørende 2019
er endelig, mens niveaukorrektionerne for 2020 og 2021 endnu ikke kan opgøres
ud fra endelige tal. Den endelige korrektion vedrørende 2020 og 2021 foretages i
forbindelse med opgørelsen af det omkostningsbaserede indeks for henholdsvis 2023
og 2024.
Takststigningsloft 2021
Sidst opdateret
12/02/2021
I 2007 introducerede den daværende regering det takststigningsloft, der i dag er gældende. Loftet betyder, at trafikselskabernes prisstigninger gennemsnitligt skal ligge under det udmeldte takststigningsloft.
Takststigningsloftet for 2021 er 1,1 %.
Takststigningsloftet er fastsat som udvikling i det omkostningsbaserede indeks, som er defineret i bekendtgørelsen om takstændringer i offentlig servicetrafik. Det omkostningsbaserede indeks er sammensat af:
- nettoprisindekset, der vægtes med 20 %,
- nettoprisindekset for brændstof, der vægtes med 10 %,
- lønudviklingen for den private sektor, der vægtes med 60 % og
- den gennemsnitlige obligationsrenteændring, der vægtes med 10 %.
Det omkostningsbaserede indeks for 2021 indeholder et skøn for året plus en niveaukorrektion af de tre foregående år. Det skyldes, at de endelige tal først foreligger med tre års forskydning.
|
Tabel 1Takststigningsloft i 2021 baseret på skøn fra december 2019 samt endelige opgørelser |
|||||
|
Pct. |
Vægt |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
|
Nettoprisindeks |
0,2 |
0,9 |
0,9 |
1,4 |
1,8 |
|
Nettoprisindeks for brændstof |
0,1 |
12,0 |
-0,3 |
1,1 |
1,9 |
|
Lønudvikling for den private sektor |
0,6 |
2,3 |
2,5 |
2,6 |
2,7 |
|
Gennemsnitlig obligationsrente (stigning) |
0,1 |
0,1 |
-0,3 |
-0,1 |
0,0 |
|
I alt |
1 |
2,76 |
1,62 |
1,94 |
2,17 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Tidligere skøn1) |
|
2,89 |
2,11 |
2,42 |
|
|
Niveaukorrektion |
|
-0,13 |
-0,49 |
-0,48 |
-1,10* |
|
I alt inkl. korrektioner |
|
|
|
|
1,1 |
|
Amn.: |
Nettoprisindekset er baseret på den gennemsnitlige årsstigning i Danmarks Statistiks nettoprisindeks (PRIS114) for henholdsvis alle varer eller kun for brændstof (gr. 7.2.2). Lønudviklingen for den private sektor baseres på DA’s Strukturstatistik. Den gennemsnitlige obligationsrente i foregående år opgøres af Finansministeriet på baggrund af de obligationsrenter, som offentliggøres dagligt af Nasdaq OMX. Skøn for udviklingen tager afsæt i ADAM-variablene PNP, PNPG, LNDA samt IWBZ. *Samlet niveaukorrektion for 2018, 2019 og 2020. |
||||
Det skal bemærkes, at niveaukorrektionen vedrørende 2018 er endelig, mens niveaukorrektionerne for 2019 og 2020 ikke kan opgøres ud fra endelige tal. Den endelige korrektion vedrørende 2019 og 2020 forventes foretaget i forbindelse med opgørelsen af det omkostningsbaserede indeks for henholdsvis 2022 og 2023.
Loft over takststigning 2020
Sidst opdateret
12/02/2021
I 2007 introducerede den daværende regering det takststigningsloft, der i dag er gældende. Loftet betyder, at trafikselskabernes prisstigninger gennemsnitligt skal ligge under det udmeldte takststigningsloft.
Takststigningsloftet for 2020 er 1,9 %.
Takststigningsloftet er fastsat som udvikling i det omkostningsbaserede indeks, som er defineret i bekendtgørelsen om takstændringer i offentlig servicetrafik. Det omkostningsbaserede indeks er sammensat af:
- nettoprisindekset, der vægtes med 20 %,
- nettoprisindekset for brændstof, der vægtes med 10 %,
- lønudviklingen for den private sektor, der vægtes med 60 % og
- den gennemsnitlige obligationsrenteændring, der vægtes med 10 %.
Det omkostningsbaserede indeks for 2020 indeholder et skøn for året plus en niveaukorrektion af de tre foregående år. Det skyldes, at de endelige tal først foreligger med tre års forskydning.
|
Tabel 1 Takststigningsloft i 2020 baseret på skøn fra december 2018 samt endelige opgørelser |
|||||
| Pct. | Vægt | 2017 | 2018 | 2019 |
2020 |
| Nettoprisindeks | 0,2 | 1,2 | 0,9 | 1,5 |
1,8 |
| Nettoprisindeks for brændstof | 0,1 | 9,9 | 12,0 | 1,3 |
2,1 |
| Lønudvikling for den private sektor | 0,6 | 2,2 | 2,5 | 2,8 | 3,0 |
| Gennemsnitlig obligationsrente (stigning) | 0,1 | -0,1 | 0,1 | 0,0 | 0,5 |
| I alt | 1,0 | 2,54 | 2,89 | 2,11 | 2,42 |
| Tidligere skøn | 2,72 | 3,03 | 2,29 | ||
| Niveaukorrektion | -0,18 | -0,14 | -0,18 | -0,50* | |
| I alt inkl. korrektioner | 1,9 | ||||
|
Amn.: |
Nettoprisindekset er baseret på den gennemsnitlige årsstigning i Danmarks Statistiks nettoprisindeks (PRIS114) for hhv. alle varer eller kun for brændstof (gr. 7.2.2). Lønudviklingen for den private sektor baseres på DA's Strukturstatistik. Den gennemsnitlige obligationsrente i foregående år opgøres af ØIM på baggrund af de obligationsrenter, som offentliggøres dagligt af Nasdaq OMX (den gennemsnitlige obligationsrente blev til og med 2011 opgjort af Nationalbanken). Skøn for udviklingen tager afsæt i ADAM-variablene PNP, PNPG, LNDA samt IWBZ. * Samlet niveaukorrektion for 2017, 2018 og 2019. |
||||
Det fleksible takststigningsloft
Trafikselskabernes takster på billetter og kort må i gennemsnit ikke stige udover omkostningsudviklingen, der fastsættes i henhold til Bekendtgørelse om takstændringer i offentlig servicetrafik i trafikselskaber og hos jernbanevirksomheder (takststigningsloftet), nr. 1217 af 22/10/2015. Trafikselskaberne har mulighed for at ’opspare’ en uforbrugt takststigning fra et år til de efterfølgende to år. Hermed opnås en jævn udvikling i taksterne og store takststigninger undgås.Da takststigningerne opgøres gennemsnitligt, kan enkelte rejsehjemler stige væsentligt, mens andre enten ikke stiger eller kun stiger lidt.
Baggrund for takststigningsloft
Indførelsen af et takststigningsloft indgik som en væsentlig del af den daværende regerings (Venstre og Det Konservative Folkeparti) aftale med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om rammerne for fremtidens takster i den kollektive trafik. Bekendtgørelsen herom trådte i kraft pr. 2. oktober 2007 og fik virkning for taksterne fra 2008. Bekendtgørelsen er på opfordring fra trafikselskaberne blevet ændret fra 2010, så der nu er indført et fleksibelt takstloft. Bekendtgørelsen blev opdateret i 2015, hvor en række ting blev præciseret og kravet om genberegning af takststigningen blev formaliseret.Takststigningsloftet betyder, at takststigninger for billetter inden for et trafikselskab i gennemsnit skal ligge under eller på det udmeldte "loft". Med indførelsen af det fleksible takstloft, er det blevet muligt at opspare takststigninger, så en uudnyttet takststigning i et år kan benyttes et af de følgende to år.