Takststigningsloft

Trafikselskabernes og jernbanevirksomhedernes takster på billetter og kort må i gennemsnit ikke stige mere end takststigningsloftet. Det betyder, at den gennemsnitlige prisstigning for et trafikselskab eller en jernbanevirksomheds takster skal ligge under eller på det udmeldte "loft". Kun hvis selskaberne har ’opsparet’ en uforbrugt takststigning fra et tidligere år, vil takststigningsloftet kunne overskrides.

Takststigningerne for det enkelte trafikselskab og den enkelte jernbanevirksomhed opgøres gennemsnitligt for alle rejser. Der er således ikke krav om, at takststigningsloftet skal overholdes for hver enkel rejsehjemmel, og nogle rejsende vil kunne opleve store takststigninger, mens andre oplever uændrede takster eller mindre takststigninger.

Loftet over takststigninger gælder for standardbilletter. Standardbilletter er enkeltbilletter, rejsekort eller pendlerkort, der i Østdanmark giver adgang til alle former for offentlig servicetrafik og i Vestdanmark giver adgang til bus, privatbane og letbane. Der er derved ikke et loft for takststigninger på særlige produkter og tillæg såsom DSB Orange og DSB 1’ tillæg.

Trafikstyrelsen fører både tilsyn med takststigningsloftet i forhold til de lokale trafikselskaber og i forhold til trafikkontrakter med ARRIVA og DSB om fjern- og regionaltrafik. 

Den oprindelige bekendtgørelse trådte i kraft den 10. oktober 2007. Bekendtgørelsen blev efterfølgende på opfordring af trafikselskaberne ændret i 2010, så det fra 2010 har været muligt at ”opspare” uforbrugte takststigninger.

Bekendtgørelsen er senest opdateret i 2020 (BEK nr. 951 af 23/06/2020), hvor reglerne blev opdateret, så de svarer til principperne bag takstreformerne i 2017 og 2018, og hvor der blev indført regler som sikrer et passende prisforhold mellem de forskellige standardbillettyper. Endvidere udgik den årlige genberegning, som ikke længere er aktuel, da den blev indført i 2013 for at håndtere overflytningen fra andre produkter til rejsekortet. 

Takststigningsloftet er fastsat som udvikling i det omkostningsbaserede indeks, som er defineret i bekendtgørelsen om takstændringer i offentlig servicetrafik. Det omkostningsbaserede indeks er sammensat af:

• nettoprisindekset, der vægtes med 20 %,
• nettoprisindekset for brændstof, der vægtes med 10 %,
• lønudviklingen for den private sektor, der vægtes med 60 % og
• den gennemsnitlige obligationsrenteændring, der vægtes med 10 %.

Det omkostningsbaserede indeks for 2022 er -0,3 %, og derfor sættes takststigningsloftet for 2022 til 0 %, jf. bekendtgørelsen om takststigningsloftet. Når takststigningsloftet for 2023 fastlægges, vil det omkostningsbaserede indeks for 2023 blive korrigeret med de -0,3 %, som ikke er udmøntet i takststigningsloftet for 2022.

Det omkostningsbaserede indeks for 2022 indeholder et skøn for året plus en niveaukorrektion af de tre foregående år. Det skyldes, at de endelige tal først foreligger med tre års forskydning.

Tabel 1 - Takstigningsloft i 2022 baseret på skøn fra december 2020 samt endelige opgørelser

På figur 1 nedenfor ses det udmeldte takststigningsloft for hvert år siden ordningen trådte i kraft i 2008.