Havne

Styrelsens rolle som havnemyndighed involverer godkendelse af sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner for havnefaciliteter og havne, inspektion, vagtberedskab, vejledning og servicering af havnefaciliteterne og samarbejde med andre myndigheder.

Havne, der modtager skibe omfattet af reglerne, skal udarbejde de nødvendige sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner. I tilfælde, hvor havnen ikke har gjort dette, kan Trafikstyrelsen meddele havnen påbud herom. 

Vagtberedskab

Når sikringsplanen er godkendt, skal havnen have et vagtberedskab 24 timer i døgnet, som Trafikstyrelsen til enhver tid kan komme i kontakt med. Dette beredskab drejer sig i første række om kommunikation af sikringsrelaterede hændelser og ændringer i sikringsniveau.

Havnefacilitetssikring

Havnefacilitetssårbarhedsvurdering (PFSA) er et dokument, der identificerer trusler og sårbarheder på havnefaciliteten, med henblik på at mindske sandsynligheden for disse. Hver enkelt havnefacilitet på en havn skal have sin egen PFSA.

PFSA udarbejdes af en anerkendt sikringsorganisation i dokumenteret samarbejde med politiet. PFSA skal danne grundlag for de konkrete sikringstiltag, der fremgår af facilitetens sikringsplan.

En PFSA skal fornys hvert 5. år og være godkendt af Trafikstyrelsen inden udløb. 

For indhold til en havnefacilitetssårbarhedsvurdering henvises til vejledning til udfyldelse af skabelon til havnefacilitetssårbarhedsvurdering PFSA.

Havnefacilitetssikringsplan (PFSP) er en plan, der beskriver konkrete sikringstiltag på faciliteten, herunder procedurer og sikringsansvar.

Regelgrundlaget for både PFSA og PFSP er EU forordning 725/2004 samt ISPS-koden. I Danmark er reglerne implementeret i Bekendtgørelse nr. 1283/2020 om sikring af havnefaciliteter.

Når der er udarbejdet en facilitetssårbarhedsvurdering, skal der altid udarbejdes en sikringsplan, der indeholder en række faste sikringstiltag og konkrete tiltag i henhold til de identificerede sårbarheder.

En PFSP skal fornyes hvert 5. år og være godkendt af Trafikstyrelsen inden udløb. For konkret indhold henvises til vejledningen om havnefacilitetssikring.

Find godkendte havnefaciliteter på IMO GISIS (nyt vindue)

Havnesikring

Havnesårbarhedsvurdering (PSA) er et dokument, der identificerer trusler og sårbarheder på havnen, med henblik på at mindske sandsynligheden for disse. Havnens sikringsmæssige afgrænsning foretages på baggrund af PSA. PSA udarbejdes af en anerkendt sikringsorganisation i dokumenteret samarbejde med politiet. PSA danner grundlag for de konkrete sikringstiltag, der fremgår af havnens sikringsplan.

En PSA skal fornys hvert 5. år og være godkendt af Trafikstyrelsen inden udløb.

Havnesikringsplan (PSP) er en plan, der beskriver konkrete sikringstiltag på havnen, herunder procedurer og sikringsansvar.

For konkret indhold til PSA og PSP findes oplysninger i henholdsvis vejledning til udfyldelse af skabelon til havnesårbarhedsvurdering PSA eller vejledning om havnesikring.

I visse særlige tilfælde skal der ikke udarbejdes PSP på baggrund af PSA. For de nærmere betingelser henvises også her til vejledning til udfyldelse af skabelon til havnesårbarhedsvurdering PSA.

Regelgrundlaget for både PSA og PSP er EU direktivet 2005/65/EF. I Danmark er reglerne implementeret i Bekendtgørelse nr. 1282/2020 om sikring af havne.

Trafikstyrelsen inspicerer implementeringen af Maritim Sikring på havne og havnefaciliteter efter en risikobaseret tilgang. Afhængig af størrelse, kompleksitet samt godstype kan hver havnefacilitet forvente at blive inspiceret 1 gang årligt, hvert andet år eller hvert 3. år. Således påregner Trafikstyrelsen at alle havne og faciliteter har været inspiceret over en 3 års periode.

Sædvanligvis vil inspektionerne være forhåndsanmeldt, men uanmeldte inspektioner vil også forekomme.

Her finder du relevante vejledninger indenfor sikring af havne og havnefaciliteter.

Nedenstående øvelsesvejledning er tænkt som en hjælp til havneadministrationerne i forbindelse med afholdelse af de obligatoriske øvelser.

Baggrund

Enhver dansk havn og havnefacilitet er i henhold til internationale og danske regler forpligtet til at afholde øvelser.

Hvorfor

Formålet med at gennemføre øvelser er at sikre, at havnen og havnefacilitetens ansatte er godt inde i alle de pålagte sikringsopgaver på alle sikringsniveauer.

Øvelser har også til formål at påvise eventuelle mangler i forbindelse med sikringen, der skal tages op.

Praktiske øvelser vil også kunne afdække, om de impliceredes adfærd og færdigheder er til stede i tilstrækkeligt omfang. Med andre ord "kan vi løfte de opgaver i praksis, som sikringsplanen indeholder".

Kun ved regelmæssige øvelser kan det sikres, at alle aspekter af sikringsplanen til stadighed holdes ajour, ligesom eventuelle uhensigtsmæssigheder eller direkte mangler tilrettes.

Hvornår

For havnefaciliteter skal der hver 3. måned afholdes øvelser, der tester de enkelte elementer i sikringsplanen, medmindre særlige omstændigheder taler for noget andet.

For havne og havnefaciliteter skal der derudover mindst 1 gang hvert kalenderår, således at der ikke er mere end 18 måneder imellem, afholdes en større øvelse.

Denne øvelse skal teste hele sikringsplanen for både havn og havnefaciliteter, herunder kommunikation, koordinering, ressourcetilgængelighed og reaktioner.

Mindst hver 3. gang skal den store øvelse for havnefaciliteterne være "full scale", dvs. en praktisk øvelse.

Hvem

Disse større øvelser kan, udover havnen og havnefacilitetens sikringsansvarlige, omfatte deltagelse af relevante myndigheder, rederiets sikringsansvarlige eller skibets sikringsofficer.

Af relevante deltagere kan eksempelvis nævnes: havnens sikringspersonale, havnevirksomhedernes sikringspersonale, skibenes og rederiernes sikringspersonale, figuranter, hjemmeværnet, beredskabet, private sikringsfirmaer, politiet og Trafikstyrelsen.

Hvis der er nedsat et udvalg for havnesikring, kan dette medvirke til planlægning af øvelser.

Hvordan

Det anbefales, at de sikringsansvarlige planlægger og gennemfører øvelserne på en sådan facon, at de er sikre på, at de kan løfte de opgaver deres sikringsplan pålægger dem.

Formelt skal øvelserne gennemføres på en af følgende måder:

1. i fuld skala
2. som skrivebordssimuleringer eller seminarer, eller
3. som kombination med andre øvelser, såsom beredskabsøvelser
    

Minimum hvert 3. år skal den store øvelse for havnefaciliteter afholdes i fuld skala.

Der bør udpeges en øvelsesleder, som skriver en drejebog for øvelsen. Øvelseslederen fører en log under øvelsen og følger op på denne ved den senere evaluering. Alle de involverede bør deltage i denne evaluering.

Øvelsen skal skriftligt evalueres og føres ind i havnen og havnefacilitetens sikringsjournal. Hvis der gennemføres øvelser sammen med andet beredskab eller eksempelvis hjemmeværnet, bør PSO/PFSO’en deltage i skrivningen af drejebogen.

Dette er for at tilsikre, at havnen og facilitetens sikringsplan i tilstrækkeligt omfang tænkes ind i øvelsen.

En alternativ og uafhængig måde at gennemføre øvelser på er at hyre ekstern bistand til dette. Det kan f.eks. være en anerkendt sikringsorganisation.

Hvad

Da der i sagens natur er forskel på de forskellige havne og havnefaciliteters størrelse, infrastruktur, procedurer, aktiver og aktiviteter m.v., kan der ikke opstilles specifikke vejledninger om, hvordan øvelserne skal afholdes, og hvad der skal øves.

I øvelsesmæssig henseende er hver havn og facilitet en selvstændig enhed.

For at få ideer til øvelsesemner kan der hentes inspiration i ISPS-kodens del B, punkt 15.11.

For praktiske eksempler på øvelser henvises til vejledning om havnefacilitetssikring og EU’s øvelseshåndbog.

Dokumentation

Der skal føres dokumentation for afholdte øvelser. Dokumentationen kunne f. eks. være en log, der indeholder

• Øvelsens navn
• Dato for afholdelse af øvelsen
• Hvem deltog i øvelsen
• Elementer der indgik i øvelsen
• Evalueringens resultat
   

Øvelsesmaterialet skal, i lighed med det øvrige materiale om sikring, opbevares, så det ikke kommer til uvedkommendes kendskab.

Trafikstyrelsen kan forlange dokumentation for afholdte øvelser og skal orienteres, hvis øvelser ikke afholdes, samt om grunden herfor.

Der henvises i øvrigt til vejledning om sikring af havnefaciliteter samt øvelseskatalog for mere inspiration.

Havnen i Antwerpen har i samarbejde med EU Kommissionen udarbejdet en øvelseshåndbog til brug for det praktiske arbejde med øvelser i havnefaciliteterne og på havnene.

Øvelseshåndbogen er en praktisk guide, som indeholder inspiration til øvelser – store som små.

Ud af arbejdet i Antwerpen Havn er også kommet et lille hæfte "Port Security Awareness", som kort fortæller om maritim sikring, baggrund og formål, og som giver tips til, hvad medarbejderne i havnene skal være opmærksomme på i relation til sikring.

Der er tale om to praktiske værktøjer, som Trafikstyrelsen håber kan inspirere havnene i den løbende afvikling af øvelser og i den generelle opmærksomhed på maritim sikring i havnene.