Styrelsens rolle som havnemyndighed involverer godkendelse af sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner for havnefaciliteter og havne, inspektion, vagtberedskab, vejledning og servicering af havnefaciliteterne og samarbejde med andre myndigheder.

Havne, der modtager skibe omfattet af reglerne, skal udarbejde de nødvendige sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner. I tilfælde, hvor havnen ikke har gjort dette, kan Trafikstyrelsen meddele havnen påbud herom. 

Vagtberedskab

Når sikringsplanen er godkendt, skal havnen have et vagtberedskab 24 timer i døgnet, som Trafikstyrelsen til enhver tid kan komme i kontakt med. Dette beredskab drejer sig i første række om kommunikation af sikringsrelaterede hændelser og ændringer i sikringsniveau.

Havnefacilitetssikring

Havnefacilitetssårbarhedsvurdering (PFSA) er et dokument, der identificerer trusler og sårbarheder på havnefaciliteten, med henblik på at mindske sandsynligheden for disse. Hver enkelt havnefacilitet på en havn skal have sin egen PFSA.

PFSA udarbejdes af en anerkendt sikringsorganisation i dokumenteret samarbejde med politiet. PFSA skal danne grundlag for de konkrete sikringstiltag, der fremgår af facilitetens sikringsplan.

En PFSA skal fornys hvert 5. år og være godkendt af Trafikstyrelsen inden udløb. 

For indhold til en havnefacilitetssårbarhedsvurdering henvises til vejledning til udfyldelse af skabelon til havnefacilitetssårbarhedsvurdering PFSA.

Havnefacilitetssikringsplan (PFSP) er en plan, der beskriver konkrete sikringstiltag på faciliteten, herunder procedurer og sikringsansvar.

Regelgrundlaget for både PFSA og PFSP er EU forordning 725/2004 samt ISPS-koden. I Danmark er reglerne implementeret i Bekendtgørelse nr. 1283/2020 om sikring af havnefaciliteter.

Når der er udarbejdet en facilitetssårbarhedsvurdering, skal der altid udarbejdes en sikringsplan, der indeholder en række faste sikringstiltag og konkrete tiltag i henhold til de identificerede sårbarheder.

En PFSP skal fornyes hvert 5. år og være godkendt af Trafikstyrelsen inden udløb. For konkret indhold henvises til vejledningen om havnefacilitetssikring.

Find godkendte havnefaciliteter på IMO GISIS (nyt vindue)

Havnesikring

Havnesårbarhedsvurdering (PSA) er et dokument, der identificerer trusler og sårbarheder på havnen, med henblik på at mindske sandsynligheden for disse. Havnens sikringsmæssige afgrænsning foretages på baggrund af PSA. PSA udarbejdes af en anerkendt sikringsorganisation i dokumenteret samarbejde med politiet. PSA danner grundlag for de konkrete sikringstiltag, der fremgår af havnens sikringsplan.

En PSA skal fornys hvert 5. år og være godkendt af Trafikstyrelsen inden udløb.

Havnesikringsplan (PSP) er en plan, der beskriver konkrete sikringstiltag på havnen, herunder procedurer og sikringsansvar.

For konkret indhold til PSA og PSP findes oplysninger i henholdsvis vejledning til udfyldelse af skabelon til havnesårbarhedsvurdering PSA eller vejledning om havnesikring.

I visse særlige tilfælde skal der ikke udarbejdes PSP på baggrund af PSA. For de nærmere betingelser henvises også her til vejledning til udfyldelse af skabelon til havnesårbarhedsvurdering PSA.

Regelgrundlaget for både PSA og PSP er EU direktivet 2005/65/EF. I Danmark er reglerne implementeret i Bekendtgørelse nr. 1282/2020 om sikring af havne.

Trafikstyrelsen inspicerer implementeringen af Maritim Sikring på havne og havnefaciliteter efter en risikobaseret tilgang. Afhængig af størrelse, kompleksitet samt godstype kan hver havnefacilitet forvente at blive inspiceret 1 gang årligt, hvert andet år eller hvert 3. år. Således påregner Trafikstyrelsen at alle havne og faciliteter har været inspiceret over en 3 års periode.

Sædvanligvis vil inspektionerne være forhåndsanmeldt, men uanmeldte inspektioner vil også forekomme.

Her finder du relevante vejledninger indenfor sikring af havne og havnefaciliteter.

Nedenstående øvelsesvejledning er tænkt som en hjælp til havneadministrationerne i forbindelse med afholdelse af de obligatoriske øvelser.

Baggrund

Enhver dansk havn og havnefacilitet er i henhold til internationale og danske regler forpligtet til at afholde øvelser i maritim sikring.

Hvorfor

Formålet med at gennemføre øvelser er at sikre, at personer med sikringsmæssige opgaver, i relation til den specifikke havn og/eller havnefacilitet, har det fornødne kendskab til de pålagte sikringsopgaver på alle sikringsniveauer.

Kun ved regelmæssige øvelser kan det sikres, at alle aspekter af sikringsplanen til stadighed holdes ajour, og at personer med sikringsmæssige opgaver er i stand til at operationalisere sikringstiltagene. Det er gennem træning, at deltagerne opnår forståelse for deres roller og indbyrdes samarbejde, som i sidste ende styrker sikringstiltagene.

Øvelser har også til formål at påvise eventuelle mangler eller forbedringspotentiale i relation til sikringen, der evt. skal arbejdes videre med fremadrettet.

Hvornår

For havnefaciliteter skal der hver 3. måned afholdes øvelser, der træner de enkelte elementer i sikringsplanen.

De kvartalsvise øvelser skal fortrinsvis bestå af praktiske øvelser.

For havne og havnefaciliteter skal der derudover mindst 1 gang hvert kalenderår, og således at der ikke er mere end 18 måneder imellem, afholdes en større øvelse.

Mindst hver 3. gang skal den store øvelse for havn og havnefaciliteterne udføres i fuld skala, dette kan både være som praktisk udført (live) eller som dilemma- eller diskussionsbaseret øvelse. Det væsentlige i denne sammenhæng er, at øvelsen skal teste hele sikringsplanen for henholdsvis havn og havnefacilitet, med et særligt fokus på kommunikation, koordinering, ressourcetilgængelighed og reaktioner.

Hvem

De kvartalsvise øvelser administreres af havnefacilitetens sikringsorganisation.

Den store årlige øvelse skal, udover havnen og havnefacilitetens sikringsansvarlige, også omfatte en 3. part. Dette kan indebære deltagelse af relevante myndigheder, rederiets sikringsansvarlige eller skibets sikringsofficer samt øvrige med sikringsmæssige opgaver i relation til maritim sikring.

Følgende er tænkt som inspiration i forhold til inddragelse: Havnens og havnefacilitetens sikringspersonale, havnevirksomhedernes sikringspersonale, skibsmægler, stevedore, skibenes og rederiernes sikringspersonale, figuranter, hjemmeværnet, beredskabet, eksterne sikringsfirmaer, virksomheder på området, kommunen, politiet og Trafikstyrelsen.

Udvalget for havnesikring skal inddrages i planlægningsfasen og medvirke ved selve planlægningen af de store øvelser. Udvalget for havnesikringen vil ofte kunne bistå med viden, ressourcer og afdækning af interessenter og dermed understøtte øvelseslederen i sit arbejde.

Hvordan

Det anbefales, at de sikringsansvarlige planlægger og gennemfører øvelserne på en sådan måde, at det planlagte afspejler sikringsplanens væsentligste elementer.

Formelt skal øvelserne gennemføres på en af følgende måder:

1. i fuld skala
2. som skrivebordssimuleringer eller seminarer, eller
3. som kombination med andre øvelser, såsom beredskabsøvelser

Ved anvendelse af praktiske øvelser vil man typisk, på en let og simpel måde, få afdækket de enkelte øvelsesdeltageres kompetencer og organisationens tilgængelige ressourcer i forhold til de opstillede forventninger i sikringsplanen. Med andre ord, så kigges der på spørgsmålet "kan vi i praksis løfte de opgaver, som sikringsplanen indeholder?".

For at sikre struktur på ramme og indhold for en øvelse kan der med fordel udpeges en øvelsesleder, som leder den specifikke øvelse igennem følgende faser:

Planlægningsfasen:

• Øvelsestype
• Formålsbeskrivelse (hovedformål/delmål)
• Interessentanalyse
• Ramme for øvelsen (tid, sted, ressourcer)
• Drejebog

Udførelsesfasen:

• Træning fremfor test
• Ind- og modspil (dilemmaer motiverer til læring)
• Øvelseslederen fører log over handlinger mm.

Evalueringsfasen:

• Dataindsamling (tider, registreringer, interviews)
• Vurdering
• Implementering (revision af sikringsplan)
• Formidling af nye tiltag til relevante
• for på den måde at sikre fastholdelse i den konkrete formålsbeskrivelse for øvelsen.

Øvelsen skal dokumenteres skriftligt i forhold til formål, øvelsestype, deltagere, dato og opnået læring. Hvis øvelsen afstedkommer en revidering af sikringsplanen, føres dette ind i havnen og havnefacilitetens sikrings- eller journallog, så der opnås sporbarhed, ligesom Trafikstyrelsen skal informeres.

Hvis der gennemføres øvelser sammen med andet beredskab, hvor den maritime øvelse er en del af noget større, skal PSO/PFSO’en sikre egen deltagelse i udfærdigelsen af drejebogen, således at der holdes fokus på de trusler som sårbarhedsvurderingen har beskrevet, og at sikringsplanens elementer i tilstrækkelig grad indtænkes.

En alternativ og uafhængig måde at gennemføre øvelser på er at hyre ekstern bistand til dette - det kan f.eks. være gennem en anerkendt sikringsorganisation.

Hvad

Da der i sagens natur er forskel på de forskellige havne og havnefaciliteters størrelse, infrastruktur, procedurer, aktiver og aktiviteter m.v., kan der ikke opstilles specifikke vejledninger om, hvordan øvelserne skal afholdes, og hvad der skal øves, hvorfor de ovenstående afsnit alene giver forslag til metodevalg og ikke konkret indhold. Der er ligeledes stor forskel på, hvorvidt der er tale om en kvartalsvis øvelse eller en årlig øvelse.

For at få ideer til øvelsesemner, kan der hentes inspiration i ISPS-kodens del B, punkt 15.11., hvor der findes en oplistning af trusselsscenarier. Sårbarhedsvurderingen for havnen eller faciliteten kan også hjælpe med at stille skarpt på et sårbart punkt, som en øvelse kan tage udgangspunkt i.

For praktiske eksempler på øvelser henvises til ”Inspiration til øvelser” og ”Port Security Awareness” som findes på vores hjemmeside.

Dokumentation

Der skal føres dokumentation for afholdte øvelser. Dokumentationen kan f.eks. være en log, der indeholder:

• Øvelsens navn
• Formålsbeskrivelse
• Øvelsestypen
• Dato for afholdelse af øvelsen
• Hvem deltog i øvelsen
• Elementer der indgik i øvelsen
• Opnået læring
• Handleplan for læringspunkter
• Revision af sikringsplanen

Øvelsesmaterialet skal, i lighed med det øvrige materiale om sikring, opbevares så det ikke kommer til uvedkommendes kendskab.

Trafikstyrelsen kan forlange dokumentation for afholdte øvelser og skal orienteres, hvis øvelser ikke afholdes, baggrunden herfor samt om forventet tidspunkt for afholdelse af øvelse til erstatning for den aflyste øvelse.

Havnen i Antwerpen har i samarbejde med EU Kommissionen udarbejdet en øvelseshåndbog til brug for det praktiske arbejde med øvelser i havnefaciliteterne og på havnene.

Øvelseshåndbogen er en praktisk guide, som indeholder inspiration til øvelser – store som små.

Ud af arbejdet i Antwerpen Havn er også kommet et lille hæfte "Port Security Awareness", som kort fortæller om maritim sikring, baggrund og formål, og som giver tips til, hvad medarbejderne i havnene skal være opmærksomme på i relation til sikring.

Der er tale om to praktiske værktøjer, som Trafikstyrelsen håber kan inspirere havnene i den løbende afvikling af øvelser og i den generelle opmærksomhed på maritim sikring i havnene.