EU-regler

Retsakterne, som vedtages i EU, kan være i form af forordninger, direktiver eller afgørelser, som er bindende for medlemsstaterne. Derudover findes der ikke-bindende retsakter som henstillinger og udtalelser.

Nedenfor gennemgås en beskrivelse af hver type retsakt, da betegnelserne anvendes på hjemmesiden, lovstofdatabasen og i nyhederne.

Forordninger

En forordning er generel og bindende for den, forordningen retter sig mod. En forordning indeholder både rettigheder og forpligtelser for private. En forordning gælder direkte og må ikke gennemføres i national ret. Der kan dog være behov for at fastsætte supplerende regler.

Som et eksempel på en forordning på Trafikstyrelsens område, der har hjemmel i jernbanesikkerhedsdirektivet, kan nævnes forordning om den fælles sikkerhedsmetode til risikoevaluering og -vurdering (CSM-RA).

Som eksempel på forordninger, som har hjemmel i interoperabilitetsdirektivet kan nævnes TSI’er (Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet). Nogle TSI’er kan indeholde en forpligtelse for medlemsstaterne til at udarbejde en implementeringsplan for det pågældende område. Her kan nævnes TSI CCS (togkontrol og signaler), TSI OPE (drift og trafikstyring) og TSI PRM (tilgængelighed). Disse implementeringsplaner skal sendes til Kommissionen som en form for notifikation.

Herudover er der en række selvstændige rammeforordninger. Som eksempler herpå kan nævnes forordning om Den Europæiske Unions Jernbaneagentur (agenturforordningen) og forordning om et europæisk banenet med henblik på konkurrencebaseret godstransport (godsforordningen).

Som eksempel på supplerende lovgivning til en forordning kan nævnes bekendtgørelse om akkreditering af assessorer, der følger af CSM-RA.

Gå til lov og regler for at se forordninger

Direktiver

Direktiver skal gennemføres i national ret. Dette sker ved lov eller bekendtgørelse. Som eksempler på direktiver på Trafikstyrelsens område er interoperabilitetsdirektivet, jernbanesikkerhedsdirektivet, lokomotivførerdirektivet og farligt godsdirektivet.

Interoperabilitets-, jernbanesikkerheds- og lokomotivførerdirektivet udgør hoveddirektiverne for jernbanen på Trafikstyrelsens område.

Farligt godsdirektivet indeholder regler både for jernbane, vej og indre vandvej. Trafikstyrelsen gennemfører direktivets bestemmelser for jernbane, imens de andre dele gennemføres af respektive ressortmyndigheder.

Gå til lov og regler for at se direktiver

Afgørelser

En afgørelse er bindende i alle enkeltheder. Trafikstyrelsen gennemfører kommissionsafgørelser således, at disse er bindende for virksomhederne på jernbaneområdet.

Kommissionsafgørelserne gennemføres dels via bestemmelser for jernbane (BJ’er) eller via bekendtgørelser. Som eksempel på en kommissionsafgørelse kan nævnes Kommissionens afgørelse om det andet sæt af fælles sikkerhedsmål for jernbanesystemet, der har hjemmel i sikkerhedsdirektivet.

Henstillinger og udtalelser

I EU-retten er henstillinger og udtalelser angivet som ikke bindende. Det samme gælder for resolutioner, konklusioner og lignende.

EU-domstolen fortolker dog både bindende (f.eks. direktiver) og ikke bindende retsakter (f.eks. henstillinger). EU-domstolen henviser herudover i et vist omfang til ikke-bindende retsakter til støtte for sine afgørelser. De ikke-bindende retsakter har således i høj grad betydning ved fortolkningen af de bindende retsakter (direktiver, forordninger og afgørelser), og de kan på den måde gradvis blive forpligtende for medlemsstaterne.

Som eksempel på en henstilling kan nævnes Kommissionens henstilling (EU) 2019/780 af 16. maj 2019 om praktiske ordninger for udstedelse af sikkerhedsgodkendelser til infrastrukturforvaltere. 

Gå til alle love og regler på jernbaneområdet

TSI’er (Tekniske Specifikationer for Interoperabilitet) er EU harmoniserede tekniske krav, der skal understøtte en åben og grænseoverskridende jernbane.

TSI’er indeholder bl.a. krav til infrastrukturen og det rullende materiel. Kravene skal opfyldes og verificeres af en uafhængig 3. part (se også under bemyndigede organer, NoBo) i forbindelse med nyanlæg eller nye tog samt større ændringer i den eksisterende infrastruktur og/eller tog. Opfyldelsen af TSI-krav indgår i Trafikstyrelsens vurdering om udstedelse af ibrugtagningstilladelser.

Metro- og letbanesystemer, S-tog, veteranbaner og privatejet infrastruktur til ejerens egen godstransport er undtaget fra anvendelsen af TSI’er.

Der findes følgende TSI’er for de forskellige delsystemer på jernbaneområdet:

• TSI Infrastruktur, INF (krav til spor, sporskifter, broer, tunneler, perroner mv. i jernbaneinfrastrukturen
• TSI Energi, ENE (krav til kørestrømsanlæg mv.)
• TSI Sikkerhed i jernbanetunneller, SRT (krav til tunnelsikkerhed, som har relevans for såvel jernbaneinfrastrukturen som rullende materiel)
• TSI for bevægelseshæmmede, PRM (krav til perroner, adgangsveje, rullende materiel mv. af hensyn til personer med reduceret mobilitet)
• TSI Togkontrol- og kommunikations-delsystemerne, CCS (krav til styringskontrol og signaler, herunder krav til ETCS og GSM-R)
• TSI Lokomotiver og passagervogne, LOC&PAS (krav til køretøjers konstruktion, interoperabilitet og tekniske kompatibilitet med jernbaneinfrastrukturen)
• TSI Rullende materiel — godsvogne, WAG (krav til køretøjers konstruktion, interoperabilitet og tekniske kompatibilitet med jernbaneinfrastrukturen
• TSI Rullende materiel — støj, NOI (krav til støjbegrænsning for det rullende materiel)
• TSI Drift og trafikstyring, OPE (krav til drift og trafikstyringsregler samt faglige kvalifikationer, sprogkompetencer, sundheds- og sikkerhedsbetingelser gældende for personale, der udfører sikkerhedskritisk arbejde i forbindelse med tog, der kører over landegrænser)

Derudover findes der to TSI’er, der er møntet direkte på virksomhederne: TSI’erne for Trafiktelematik for henholdsvis person- og godstrafikken (TSI TAP og TAF).

Gå til ERA's hjemmeside for at se oversigt over TSI'er (nyt vindue)

Oversigt over nye TSI’ers ikrafttræden