Luftfhavnstakster

Lufthavnsafgifter betales af lufthavnsbrugere (luftfartsselskaber) for brug af lufthavnens faciliteter. De er knyttet til landing, start, afmærkning af flyvepladsen, parkering af fly samt passager- og fragtekspedition og finansierer helt eller delvist at start- og landingsbaner og tilknyttede områder samt passager- og fragtterminal-områder.

På dansk niveau indeholder luftfartslovens § 71 den overordnede lovmæssige ramme for regulering af taksterne i lufthavne. Med denne bestemmelse kan Transportministeren fastsætte regler for betaling for start og landing, herunder ind- og udflyvning, luftfartøjers ophold, passagerflow gennem lufthavnen, security og i et vist omfang ground handling.

For betaling for luftfartsydelser er der dog kun fastsat regler for lufthavne, der har over 5. mio. passagerer årligt.

Regelgrundlaget på området er nærmere beskrevet i styrelsens årlige rapport om tilsynet med lufthavnstakster.

Rapporten er forankret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/12/EF af 11. marts 2009 om lufthavnstakster, hvoraf der fremgår, at den uafhængige tilsynsmyndighed – i Danmark således Trafikstyrelsen – årligt skal offentliggøre en beretning om sin tilsynsvirksomhed over for lufthavnstakster.

Hvert år offentliggør Trafikstyrelsen, hvilke lufthavne der vil blive reguleret i henhold til Bestemmelser for Luftfart (BL) 9-15 om Bestemmelser for betaling for benyttelse af lufthavne. I 2020 er det kun Københavns Lufthavn, som er reguleret i henhold til BL 9-15.

Tabellen viser passagertallet for Københavns Lufthavn pr. år.



De øvrige lufthavne i Danmark er ikke omfattet af reguleringsmodellen, men skal på samme vis som Københavns Lufthavne A/S offentliggøre lufthavnstaksterne i et takstregulativ, som skal være umiddelbart tilgængeligt for lufthavnsbrugerne, og fremsende dette til Trafikstyrelsen samtidig med offentliggørelsen heraf.