Der vil være morgenmad fra 09:00 til 10:00. Dette vil også være tidspunktet man registrere sig og henter sit navneskilt. 

• 10:00-10:10: Velkomst

Oplægsholder: Nanna Møller, direktør, Trafikstyrelsen

• 10:10-10:30: Status for jernbanesikkerheden i Danmark

Oplægsholder: Laura Meyer Harrison, kontorchef, Trafikstyrelsen

• 10:30-11:15: Kan ny teknologi redde menneskeliv, forbedre arbejdsmiljøet og gør toget mere sikre for passagerne?

Oplægsholder: Karsten Lauritzen, branchedirektør, Dansk Industri

Der er for mange personpåkørsler, og alt for meget hærværk og graffiti langs Danmarks ca. 2100 km jernbanespor. Operatørerne og myndighederne bruger millioner på oprydning, rengøring og fysisk sikring af stationer. Hvad nu hvis droneteknologi og kunstig intelligens kan levere mere og bedre sikkerhed for færre penge? DI foreslår, at Danmark bliver first-mover på brug i af ny teknologi til at øge sikkerhed for passager og personale.

• Fremtidens S-bane

Oplægsholder: Alexander Nuyles Nielsen, Safety & Approval Manager, DSB

DSB arbejder på at gøre S-banen automatisk for at øge fleksibiliteten og kapaciteten. Vi køber nye tog og opgraderer det nuværende signal system, CBTC. Automatiseringen omfatter også drift og infrastruktur.

S-banens infrastruktur er gammel, fra 1934, og passer ikke til moderne automatiserede systemer. Det giver nogle udfordringer, som vi skal løse ved hjælp af både eksisterende og nye teknologier.

Vi har allerede taget nogle beslutninger i processen, men der er stadig mange muligheder for at finde den bedste løsning. I denne session vil vi dele de udfordringer, principper og løsninger vi har fundet indtil videre for at skabe en fuldautomatisk S-bane uden at gå på kompromis med sikkerheden.

• Elektronisk overvågning ved ekstremt vejr

Oplægsholder: Lene Bøgebjerg Bøgvad, Klimatilpasningsleder, Banedanmark

Jernbanen er en af de ældste infrastrukturer der er i Danmark. Den første Jernbane blev anlagt i 1847 imellem København og Roskilde.

Klimaet har forandret sig siden 1847, men jernbanenettet har ikke fulgt med denne forandring. Derfor kan virkningerne af ekstreme vejrhændelser være alvorlige for jernbaneinfrastrukturenettet. 

Den største fare for jernbanen er vurderet til at være kraftigere og mere langvarig regn og igennem en risikoanalyse, er påvirkningen af de enkelte jernbaneelementer sårbarheder identificeret.

Til udpegning af de sårbare lokaliteter udføres en GIS-analyse på tværs af jernbanens over- og underbygningselementer, med udgangspunkt i risikoanalysen og de eksisterende BaneGIS data.

Ved udpegning af de sårbare lokaliteter, kan disse klimasikres igennem digital overvågning med sensorer og tilhørende overvågningsplatform.

• Risikobaseret sikkerhedsledelse

Oplægsholder: Anders Daniel Møller, sikkerhedschef, Keolis Odense Letbane

Med driften af Odense Letbane som et helt nyt letbanesystem fik Keolis lejlighed til at arbejde struktureret med risikobaseret sikkerhedsledelse fra bunden. Der fandtes ingen eksisterende trafikale eller tekniske sikkerhedsregler, eller etablerede arbejdsgange. Alle regler ved Odense Letbane kunne derfor fra starten etableres med sporbarhed til risikoprofilen.

Oplægget vil introducere overvejelserne bagved den valgte tilgang, og vise praktiske eksempler på den sporbarhed og overvågning, der er etableret på baggrund af den risikobaserede tilgang.

Frokost i kantinen på 3. etage

• AI som hjælp til imødegåelse af personpåkørsler og signalforbikørsler

Oplægsholder: Per Schrøder, Direktør for drift/COO, DSB

Som en del af DSB's fortsatte engagement i at øge sikkerheden på jernbanenettet har DSB den 14. december 2023 i et ensartet pilotprojekt implementeret et nyt sikkerhedssystem ved Nordhavn Station, spor 3.

Stationen og sporet er udvalgt specifikt af hensyn til historiske data omkring overrepræsentation af personpåkørsler. Systemet anvender kameraer og kunstig intelligens til at overvåge sporet og detektere personer, alarmere S-baneførerne og få stoppet trafikken.

Pilotprojekt er resultatet af et tæt samarbejde mellem Sikkerhedsafdelingen og DSB’s AI-team og spås store betydning for både passagerers og medarbejders sikkerhed. Der er mulighed for yderligere udrulning på andre prioriterede stationer.

Teknologiens principper benyttes samtidig i forsøg med imødegåelse af signalforbikørsler ved rangering. De indledende resultater er spændende og tyder på rigtig godt potentiale.

• Digitalisering og sårbarheder

Oplægsholder: Carsten Dam Sønderbo-Jacobsen, Head of QSSEE & Education, DSB

Med digitaliseringen behøver udfordringerne ikke ligge hos jernbanevirksomheden selv for at påvirke driften. En svaghed i en leverandørs testmiljø lagde i oktober 2022 DSB’s trafik ned fra det ene øjeblik til det andet. Hvordan kunne det ske? Hvad gør man når teknologien svigter? Hvordan retter vi op og hvordan sikrer vi os det ikke kan ske igen?

Det er kun nogle af de spørgsmål vi har arbejdet med at finde svar på, for noget andet er, hvor ellers kan det ramme. Digitaliseringen giver uanede muligheder og kommer med sårbarheder. Sikker jernbanedrift bygger på identifikation af risici og sikring af funktionelle barrierer – nu ikke bare fysiske, men så afgjort også i cyberspace.

• Brug af ny teknologi, til at bevæge os fra en norm- til tilstandsbaseret vedligehold

Oplægsholder: Claus Hincke, Direktør Infrastruktur, Banedanmark 

Når der arbejdes med norm baseret vedligehold, er det for at undgå fejl og nedbrud. Det vil sige at job og opgaver som smøring, rengøring, reparationer, udskiftning af reservedele og inspektioner og eftersyn planlægges med en fast frekvens. Med ny teknologi kan vi udføre tilstandsbaseret vedligehold og med data fra anlægget, kan vi reagere på ”indikationer” – dvs. vibrationer, temperaturer, strømmålinger, billeder, støj osv. Ved at omsætte indikationerne til det rigtige vedligehold og beredskab, kan vi udføre de nødvendige opgaver og inspektioner på præcis det rigtige tidspunkt, før det bliver et problem for sikkerheden og trafikken. Hør om Banedanmarks nye Asset Management strategi som bl.a. sætter retning for hvordan vi skaber en robust og sikker jernbane og hvordan vi tager de første skridt til en tilstandsbaseret vedligeholdelsestilgang med baggrund i data og ny teknologi.

• Danmarks første batteritog – fra spæd idé til snarlig virkelighed

Oplægsholder: Claus Lundsgaard Ernstsen, sikkerhedschef, Midtjyske Jernbaner og Carsten Holm Hansen, projekt- og udviklingschef, Midtjyske Jernbaner

Kom og hør Midtjyske Jernbaner fortælle om vejen fra spæd idé til en snarlig virkelighed med nye batteritog og om de mange overvejelser, der følger med, når man som gammel jernbanevirksomhed kaster sig ud i en verden af ny teknologi med nye muligheder, risici og sikkerhedsmæssige aspekter.

Med en aldrende vognpark bestående af fire Desiro-tog og fire Y-tog, som netop har fejret 40 års-jubilæum på Lemvigbanen, har Midtjyske Jernbaner i flere år forberedt sig på at skulle udskifte de gamle dieseltogsæt. I begyndelsen så det ud til, at nye dieseldrevne tog var eneste mulighed. Men pludselig åbnede en ny og mere bæredygtig dør sig: tog med batteriteknologi, der ikke kræver køreledninger ligesom "traditionelle" eltog. Midtjyske Jernbaner påbegyndte dermed en stejl læringskurve og en rejse ud i ukendt territorium. Som kulminationen på en længere udbudsproces satte Midtjyske Jernbaner i april 2022 en historisk underskrift på en trecifret millionkontrakt med Siemens Mobility A/S om køb af syv batteritog – de første af slagsen i Danmark. Produktionen af Midtjyske Jernbaners batteritog er nu vel undervejs, og togene ventes i drift på de vestjyske skinner i marts 2025.

• Tænkermaskiner, Tech & ChatGPT - på sporet af fremtiden

Oplægsholder: Nikolaj Sonne, journalist og IT-ekspert

Selvom kunstig intelligens har været indbygget i vores hverdag og dimser i årevis, er det med store sprogmodeller som ChatGPT, Gemini og Llama, at der for alvor er kommet spotlys på AI. Hvad der startede som software til skriftgenkendelse og klassificering, blev til store sprogmodeller. Og de fortsætter med at pløje sig gennem discipliner, der tidligere var forbeholdt mennesker. Med ét blev maskinerne meget mere ✌️menneskelige✌️- både i forhold til de opgaver de kan løse og ikke mindst i måden vi interagerer med dem.

Bliv klogere på kunstig intelligens, konkrete anvendelsesmuligheder, faldgruber og hvad der driver disse tankeprocessorer. 

BIO;

Nikolaj Sonne beskrives af venner som en ingeniør der drejede forkert og blev journalist. Han er bedst kendt som mangeårig vært på DR2´s So ein Ding og en række programmer om teknologi.

Her serveres der forfriskninger, derudover er der mulighed for at netværke blandt de andre deltagere

Konferencen bliver afholdt i bygningen CPH Conference