Hvis du bliver syg som pilot, kabinepersonale eller flyveleder
Se flowchart for sygdomshåndtering
Formål
Denne side har til formål at vejlede dig i, hvad du skal gøre, hvis du bliver syg eller kommer til skade.
Reglerne for dette findes i EASA-bestemmelserne (Part-MED for piloter og kabinepersonale samt ATCO-MED for flyveledere). Det understreges, at det til enhver tid, er de forordningsbestemmelser, der retter sig mod dig som certifikatindehaver, som er gældende. Nedenstående skal kun læses som en vejledning.
Grundlæggende
Er du i tvivl – flyv ikke. Kontakt altid en flyvelæge (AME).
Stop, vurder og kontakt
Du skal straks stoppe arbejdet (self-ground), hvis du oplever:
- en ny sygdom eller skade,
- at du er sat i behandling (fx antibiotika, operation, fysioterapi, psykologisk behandling),
- at du starter på ny medicin – også håndkøbsmedicin,
- at der sker en ændring i dosis af din faste medicin,
- at en kronisk sygdom forværres (fx astma, diabetes, hjertesygdom, migræne), eller
- bivirkninger fra medicin eller behandling, som kan påvirke dit arbejde.
Derefter skal du:
- Vurdere, om tilstanden er væsentlig eller ikke-væsentlig.
- Kontakte en flyvelæge (AME), hvis du er i tvivl, eller hvis der er tale om en væsentlig sygdom.
Ved væsentlig sygdom er det kun en AME, der kan afgøre, hvornår du igen er FIT og må arbejde.
Væsentlig vs. ikke-væsentlig sygdom eller skade
- Ikke-væsentlig: Bagateltilstand, uden funktionstab, helt overstået og uden brug af påvirkende medicin.
- Væsentlig: Enhver sygdom, behandling eller medicin, der kan påvirke sikkerheden – fx nye faste lægemidler, infektion med feber, kirurgi, indlæggelse, syns-/øre-/neurologiske symptomer mv.
Vær opmærksom på, at en AME altid skal kontaktes ved graviditet.
Hvornår skal du kontakte en AME?
Kontakt altid en AME og vent på godkendelse, før du igen udøver dine rettigheder, i følgende tilfælde:
- Operation eller invasivt indgreb på kroppen (En behandling hvor man bryder hudens overflade) (også dagkirurgi).
- Ny fast medicin eller dosisændring – også håndkøbsmedicin.
- Væsentlig skade (brud, hjernerystelse, større sår).
- Infektion eller sygdom, som gør dig ude af stand til at arbejde.
- Graviditet – fra det tidspunkt, hvor den er konstateret.
- Indlæggelse – uanset årsag og varighed.
- Synsforhold: første gang du får briller/kontaktlinser, pludselig synsændring, øjenoperation, akut øjeninfektion.
Hvornår kan du normalt selv-vurdere? (ikke-væsentligt)
Du kan typisk selv vurdere og genoptage arbejdet uden at kontakte en AME, hvis:
- tilstanden var mild,
- du havde ikke funktionstab i forhold til at arbejde i et cockpit, kabine eller tårn,
- symptomerne er helt forsvundet, og
- du har ikke taget medicin, der påvirker kroppen eller hjernen.
Eksempler (vejledende):
- Små rifter, overfladiske hudafskrabninger eller blå mærker uden funktionstab mindre tandarbejde.
- Let forkølelse uden feber, hurtigt overstået og uden problemer med at trykudligne eller balanceproblemer.
- Let maveuro, der hurtigt er gået i ro, kun behandlet med væske og uden medicin.
- Mild allergi/høfeber, kontrolleret med ikke-sløvende antihistamin (efter en ground trial), eller lokal næsespray.
- Enkelt dosis simpel håndkøbsmedicin (fx paracetamol eller ibuprofen), efter du har afprøvet det på jorden (ground trial).
Bemærk: Eksemplerne er generelle. Der findes gråzoner – og er du i tvivl, skal du altid kontakte en AME.
Eksempler på væsentlige tilstande
Her er situationer, hvor du altid skal tale med en AME, før du genoptager:
Vigtigt: Listerne med eksempler er vejledende og ikke udtømmende.
At en sygdom eller tilstand ikke står nævnt, betyder ikke automatisk, at den ikke er væsentlig. Du skal altid vurdere, om sygdommen eller medicinen kan påvirke din evne til at udføre arbejdet sikkert. Dette gælder også hvis den kun har været meget kortvarig. Kort sagt en hvis du har eller haft en skade eller sygdom, der har gjort dig ude af stand til at fungere som pilot, kabineperosnale eller flyveleder.
- Knoglebrud, ledskred (luxation), skader med behov for gips eller har medført nedsat bevægelighed samt større sår der f.eks kræver at det sys.
- Bihulebetændelse, influenza, bronkitis, lungebetændelse, mellemørebetændelse – eller enhver infektion, der kræver antibiotika.
- Fødevareforgiftning eller maveinfektion med dehydrering (væskemangel) eller behov for medicin.
- Neurologiske forhold: hjernerystelse, kraftig hovedpine, migræneanfald, blackouts, svimmelhed (også selv om disse er meget kortvarige (sekunder) eller forbigående).
- Synsforhold: nye briller/kontaktlinser, pludselig synsændring, øjenkirurgi, akut øjeninfektion.
- Medicin: ny fast medicin, ændring i dosis af din faste medicin eller brug af medicin, der virker sløvende eller påvirker hjernen.
- Mentale helbredsproblemer af enhver art.
- Graviditet og alle indlæggelser (inkl. dagkirurgi).
Roller og ansvar
- Du har ansvaret for at stoppe arbejdet (self-ground) og søge vurdering.
- Ved væsentlige sygdomme afgør en AME, om du er FIT eller UNFIT og indberetter til Trafikstyrelsen, hvis nødvendigt.
- Ved væsentlig sygdom må du ikke genoptage arbejdet, før en AME (eller Trafikstyrelsen) har godkendt dig.
Ofte stillede spørgsmål (FAQ)
Kan min egen læge “frikende” mig?
Nej. Ved de fleste tilfælde hvor der har behov for at kontakte egen læge er der tale om væsentlig sygdom. Her er det kun en AME der kan lave den flyvemedicinske vurdering af om du er FIT/UNFIT. En ikke flyvemedicinsk certificeret læge kan ikke fortage denne vurdering.
Hvad betyder “ground trial” af medicin?
Det betyder, at du prøver medicinen, mens du er på jorden, og ser, om du får bivirkninger (fx døsighed, svimmelhed, sløret syn). Først hvis du ikke får bivirkninger, kan du overveje at arbejde igen – men er du i tvivl, skal du kontakte en AME.
Hvem gælder reglerne for?
Alle certifikatklasser (Class 1, 2, 3, CC, LAPL).
Se flowchart for sygdomshåndtering