Trafikstyrelsen er blevet opmærksom på, at der i nogle tilfælde sker grounding af ansøgere alene på grund af manglende journaludskrift fra egen læge.

For at skabe klarhed om processen og understøtte en smidig håndtering ved fornyelser/forlængelser, ønsker styrelsen derfor at præcisere de gældende forhold, som også blev gennemgået på refresherseminaret i april 2025.

Vedrørende manglende journalmateriale fra egen læge.

Hvis der i forbindelse med en helbredsundersøgelse konstateres, at ansøger ikke som krævet har indhentet journalnotater fra egen læge siden sidste helbredsundersøgelse, som fremgår af MC, gælder følgende:

1. Såfremt der af alle foreliggende data fra FMK, Sundhed.dk og ansøgningsskemaet (Application form) samt af selve undersøgelsen, herunder den psykiske vurdering, ikke fremgår forhold, der rejser tvivl om, at ansøger lider af helbredsforhold af betydning for flyvesikkerheden, skal der ikke ske groundning.
2. Der vil herefter være en tidsfrist på 14 dage til at få indhentet de manglende oplysninger, men der opfordres generelt til, at ansøger og flyvelæge indhenter, gennemgår og indsender de manglende oplysninger hurtigst muligt.
3. MC udstedes i disse tilfælde på undersøgelsesdagen. I kan herefter vælge enten:
   1. Vente med at indsende hele sagen (maksimalt 14 dage), til alt er indhentet. Det manglende journalmateriale skal selvfølgelig gennemgås af jer inden da.
   2. Indsende sagen som vanligt og inden for 14 dage som tilføjelse til sagen (Vigtigt at det sker til den pågældende sag).
4. Overskrides ovennævnte frist på 14 dage for indsendelse af manglende oplysninger fra egen læge, vil det udstedte MC betragtes som ugyldigt. Flyvelægen skal i sådanne tilfælde straks inddrage MC, og erklære ansøger UNFIT via en notifikation og meddele dette til vedkommende.

Trafikstyrelsen opfordrer grundlæggende til, at ansøgere, der qua gyldighedsperioden på deres helbredsgodkendelse er bekendte med hvornår den næste helbredsundersøgelse skal foretages, indtænker rekvirering af egen læges patientjournal i god tid, da god planlægning vil eliminere unødig ventetid. I bedes som flyvelæger være opmærksomme på at hjælpe ansøgere med at huske dette, når der bookes helbredsundersøgelser.

Hvis der afventes yderligere undersøgelser

Hvor der i oplysninger eller ud fra undersøgelsen findes forhold, der skal undersøges nærmere hos specialister eller andre steder, skal der som udgangspunkt altid foretages grounding, indtil forholdet er afklaret. Dog tillades en klinisk velbegrundet afvejning for at undgå unødig grounding i tilfælde, hvor der ikke er reel risiko for inkapacitering. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at skelne mellem to scenarier:

1. Mistanke om forhold med risiko for akut eller subtil inkapacitering  → UNFIT indtil yderligere undersøgelse/behandling har afklaret tilstanden. Dette omfatter fx forhold relateret til hjerte eller centralnervesystem mm.

2. Mistanke om forhold uden risiko for akut inkapacitering → FIT pending investigation med krav om opfølgning (SSL). I disse tilfælde bør flyvelægen foretage en klinisk risikovurdering og argumentere herfor i FIT-meldingen der indsendes til Trafikstyrelsen. Denne risikovurdering er obligatorisk.

Hvis en undersøgelse ikke påviser sygdom.

Som meddelt på refresherseminaret i april 2025, så skal det understreges, at såfremt specialistundersøgelsen ikke påviser sygdom, skal sagen ikke sendes ind til vurdering af Trafikstyrelsen for klasserne 1-, 2- og 3’s vedkommende (I skal selv træffe afgørelse i LAPL- og CC-sager). Dette gælder ikke, hvis det fremgår af forordningen, at dette er påkrævet allerede ved mistanke om sygdom, fx ved mistanke om iskæmisk hjertesygdom. Her bedes I grundigt gennemgå hvert afsnit i Part MED i påkommende tilfælde.

I tilfælde, hvor der gøres helt ubetydelige fund, og hvor en speciallæge - efter jeres anvisning som flyvelæger – klart og tydeligt skriftligt bekræfter, at der er tale om en trivial normal variant, uden behov for kontrol, skal der ikke foretages grounding.

Som eksempel er der ved påvisning af trivial trikuspidal- eller pulmonalinsufficiens ikke behov for yderligere kontrolundersøgelser, da disse fund betragtes som fysiologiske normalvarianter uden klinisk betydning.

I tilfælde, hvor speciallægen ikke vurderer, der er sygelige forhold, men for en sikkerheds skyld opsætter en eller anden form for kontrol, vil der ud fra beskrivelsen i forordning 1178/2011 eller forordning 2015/340 af den enkelte sygdom være krav om ”referral” eller ”consultation”. Fx kan nævnes en helt non-patologisk hjerteklapinsufficiens, der ikke kræver yderligere, men hvor speciallægen ”for en sikkerheds skyld” sætter patienten op til kontrol efter et vist tidsrum.