Her kan du finde vejledning om raskmelding, efter du har været igennem et sygdomsforløb med COVID-19 som flyvepersonel.
Alle med en positiv COVID-19 test med eller uden symptomer skal kontakte flyvelæge med henblik på raskmelding.
Raskmelding ved positiv COVID-19 test uden eller med lette symptomer
AIC A 02/22
Trafikstyrelsen har efter grundige overvejelser og observation af den aktuelle situation for COVID-19 med Omikron-varianten vurderet, at risikoen for alvorlig sygdom er så lav, at Sundhedsstyrelsens generelle retningslinjer for karantæne og raskmelding efter COVID-19 kan følges.
Dog stiller Trafikstyrelsen krav om, at alle piloter (Class 1, 2 og LAPL), flyveledere (Class 3) og kabinepersonale efter positiv COVID-19 test uden eller med lette symptomer kontakter flyvelæge telefonisk, med henblik på vurdering af, om der er behov for konsultation hos flyvelæge.
Der er ikke kommet ny vejledning fra EASA vedrørende raskmelding efter COVID-19 siden 7. januar 2021. Indtil videre fastholdes vejledningen vedrørende COVID-19 smittede med moderate eller svære symptomer (se nedenfor). De danske flyvelæger vil særskilt modtage vejledning om, hvad Trafikstyrelsen forventer, der bliver foretaget ved de telefoniske henvendelser, med henblik på sikring af, at COVID-19 smittede ved behov bliver vurderet ved fysisk fremmøde hos flyvelæge.
https://www.sst.dk/da/corona/hvis-du-har-symptomer_-er-syg-eller-smittet/hvis-din-test-er-positiv
Moderat til svær sygdom med eller uden hospitalsindlæggelse
Se følgende link:
EASA publishes Guidelines for Aero-Medical Centres and Aeromedical Examiners regarding the examination and assessment of applicants | EASA (europa.eu)