Flyvepladser og planlægning

Den seneste EU forordning nr. 139/2014 indfører nye regler for IMC flyvepladser. Den blev vedtaget i februar 2014, og implementeringen skal være færdig inden udgangen af 2017. Reglerne retter sig mod flyvepladsens design, drift, organisation og personale. Indholdet af de nye regler ligner i høj grad de obligatoriske og anbefalede procedurer fra ICAO (International Civil Aviation Organization).

Højdebegrænsningerne fremgår af en såkaldt indflyvningsplan, der består af forskellige flader, derfor også kaldet de hindringsbegrænsende flader, jf. illustration fra BL 3-1.

Indflyvningsfladerne for de enkelte flyvepladser og lufthavne er vist på plandata.dk - dog uden angivelse af højder/-koter for de enkelte flader. Som tommelfingerregel gælder, at den vandrette flade – horisontal flade, der i reglen har en radius på 4-5 km og  ligger i 45 m højde over banen.  De enkelte flyvepladser kan kontaktes for udlevering af kopi af de hindringsbegrænsende flader.

Højdebegrænsningerne på de enkelte matrikler inden for de hindringsbegrænsende flader fremgår af den tinglysning, som måtte være pålagt matriklen.

Visse flyvepladser med græsbaner og lægehelikopterflyvepladserne (HEMS) er undtagen for kravet om sikre af de hindringsbegrænsende flader. Overvågningspligten er stadig gældende, og flyvepladsen skal derfor stadig høres ved eventuel opsætning af en hindring.

Regelværk

Af luftfartslovens § 65 fremgår, at ethvert byggeri eller anlæg over 25 meter, der gennembryder de højdebegrænsende planer skal forelægges Trafikstyrelsen og af § 66 fremgår, at flyvepladserne skal overvåge, at de enkelte ejendomme overholder højdebegrænsningerne og om fornødent indberette eventuelle overtrædelser til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Dette betyder i praksis, at alle planer om byggeri og anlæg under de hindringsbegrænsende flader, der overstiger 25 m, skal forelægges Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen og den aktuelle flyveplads.

Ved flyvepladser med græsbaner og HEMS-pladser, der ikke er sikret med servitutter, bør planer om anlæg og byggeri under 25 m tæt på banerne også forelægges Trafik-, Bygge- og Byggestyrelsen og den pågældende flyveplads.
De private flyvepladser, er ikke sikret med hindringsbegrænsende flader. Trafik-, Bygge- og Byggestyrelsen involverer sig derfor ikke i forbindelse med planlægning, der berører flyvningen til og fra disse pladser.

Skal en flyveplads benyttes til erhvervsmæssig transport skal den teknisk godkendes af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, og der stilles en række krav til området - herunder hindringsfrihed ved ind- og udflyvning.

Er der tale om en privat flyveplads, skal den anmeldes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, jf. BL 3-7. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen registrerer pladsen efter en konkret vurdering af, om benyttelsen af pladsen påvirker den øvrige luftfarts sikkerhed og om beflyvningen af pladsen i øvrigt kan afvikles inden for luftfartslovens rammer. Endvidere foretages der forud for registreringen en høring af øvrige berørte myndigheder og instanser, herunder kommunen (der både er miljø- og planmyndighed), Miljøstyrelsen, Vejdirektoratet, Rigspolitiet, NAVIAIR og Forsvaret.

I mange tilfælde skal kommunen give en såkaldt landzonetilladelse som forudsætning for, at arealet kan anvendes som flyveplads.

Derudover vil kommunen vurdere, om flyvepladsen skal miljøgodkendes, jf. Miljøstyrelsens Vejledning om Støj fra Flyvepladser 5/1994. 

Er dette tilfældet, skal udkast til vilkår i miljøgodkendelsen sendes i høring hos Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, hvilket sikrer, at vilkårene ikke strider imod f.eks. lufttrafikreglerne. 

Kravene i miljøgodkendelsen retter sig imod flyvepladsen. Som supplement hertil kan Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i visse tilfælde fastsætte støjbegrænsende bestemmelser, der retter sig imod de selskaber eller piloter, der beflyver pladsen. Det kan f.eks. være vilkår om at undgå overflyvning af nærliggende byområder.

Instrument Flight Procedures skal ifølge ICAO godkendes af Member State, dvs. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Vi har oprettet en særlig e-mail til dette brug: Part-FPD@tbst.dk

Under forudsætning af, at det ikke giver anledning til frekvensforstyrrelser, fremsender vi forslag til tildeling af frekvens til høring i de Europæiske lande jf. EANPG, European Procedures for Frequency Co-ordination. Når vi modtager accept af forslag til tildeling af frekvens, fremsender vi efterfølgende information om registrering af frekvens.

I de tilfælde, hvor vi modtager indsigelse mod tildeling af frekvens til civil luftfart, må en ny frekvens findes. Når høringsprocessen er afsluttet, fremsender vi brev med tilladelse til brug af frekvens for civil luftfart på vilkår.

Rundt om i landet – og især tæt ved flyvepladserne - er der opstillet en række anlæg, som luftfartøjer og flyveledelsen benytter sig af. Det drejer sig om kommunikationsanlæg, navigationsanlæg og overvågningsanlæg (radar). Populært kaldet CNS-anlæg. C for Communications, N for Navigation og S for Surveillance.

Funktionaliteten af disse anlæg – og dermed flyvesikkerheden - kan blive påvirket ved byggeri, eller geostrukturelle ændringer i landskabet. F. eks. ved opførelse af bygninger, master eller vindmøller, men også større jordvolde, grundvandssænkning etc. kan have indflydelse på anlæggets funktion. Ligeledes kan udstyr, eller maskiner have indflydelse – f. eks. kraner.

Nogle luftfartsanlæg er helt eller delvis sikret med servitutter i en radius af 300 m, men dette udgør desværre sjældent en tilstrækkelig beskyttelse. Vindmøller har vist sig at kunne påvirke flere af ovennævnte typer anlæg i afstande op til 15 km fra anlægget men ikke alle typer anlæg er dog så følsomme.

Anlæggene er vist på plansystem.dk, og her fremgår også de aktuelle respektafstande henholdsvis for anlæg og byggeri og for vindmøller.

Det er NAVIAR der driver langt de fleste lufttrafiktjeneste anlæg, Forsvaret har også enkelte anlæg i drift. Ved planlægning af byggeri og anlæg samt vindmøller indenfor de angivne respektafstande bør nærmeste flyveplads, kontaktes. I tvivlstilfælde vil Naviair normalt kunne svare på hvem der har ansvaret for det pågældende anlæg.