Nyhedsmail

EKG-tolkning og fremsendelse til kardiolog

23-05-2024

Som bekendt har Trafikstyrelsen lagt en ”DK CAA resting ECG report” på hjemmesiden; se linket:

DK CAA resting ECG report v5.pdf (trafikstyrelsen.dk)

Denne er ment som kommunikationsværktøj mellem AME og kardiolog. AME udfylder det øverste og sender herefter skemaet til kardiolog, der udfylder ”ECG findings” og laver assessment under ”Cardiologist´s report”. Rapporten er tiltænkt at være huskeseddel for kardiologen og AME’ens skriftlige dokumentation for gennemsyn af kardiolog.

Alle AME’er bedes derfor bruge denne rapport fremadrettet ved vurdering af EKG’er hos kardiolog.

Trafikstyrelsen er opmærksom på, at dette er et dynamisk dokument, som opdateres på baggrund af kommentarer fra jer som flyvelæger.

I henhold til EU-forordning 1178/2011, MED.B.010 skal følgende diagnoser på EKG’et udløst af diagnosmodulet føre til ”cardiological evaluation” inden helbredsgodkendelse kan overvejes og i fravær af enhver anden abnormitet. Dette tolker Trafikstyrelsen sådan, at EKG’et skal gennemses og skriftligt vurderes af en kardiolog:

  1. i) inkomplet grenblok
  2. ii) komplet højresidigt grenblok

iii) stabil afvigelse på venstresidig akse

  1. iv) asymptomatisk sinusbradykardi
  2. v) asymptomatisk sinustakykardi
  3. vi) asymptomatiske ensartede isolerede supraventrikulære eller ventrikulære ektopiske komplekser

vii) første grad af atrioventrikulært blok

viii) Mobitz type 1 atrioventrikulært blok.

 

Følgende tilstande kan ikke godkendes:

  1. Symptomatisk sinoatrial sygdom
  2. Komplet AV-blok
  • Symptomatisk QT-forlængelse
  1. ICD pacemaker
  2. Ventrikulær antitakykardi pacemaker

 

Ansøgere til class 1 medical certificate, som har en betydende forstyrrelse i hjerteledning eller rytme, inklusive følgende, skal henvises til medical assessor i den kompetente myndighed (der forudsættes kardiologisk vurdering inden referral):

  1. Forstyrrelse af supraventrikulær rytme, inklusiv intermitterende eller vedvarende sinoatrial dysfunktion, atrieflimmer og/eller atrieflagren og asymptomatiske sinuspauser
  2. Komplet venstresidig grenblok
  • Mobitz type 2 AV-blok
  1. Takykardi med brede eller smalle QRS-komplekser
  2. Ventrikulær preexcitation
  3. Asymptomatisk QT- forlængelse
  • Brugada mønster på EKG.

 

Implicit skal forstås, at I som flyvelæger selv må vurdere alt andet på de automatiske diagnoser, som ikke er nævnt ovenfor under hensyntagen til det kliniske billede.

Trafikstyrelsen vurderer, at såfremt man som flyvelæge ikke er kardiolog, skal EKG-apparatet være forsynet med diagnosemodul.

 

14-05-2024 Vurdering af kardiovascular risiko. Brug af Score2 og Score2OP

Der er på europæisk plan udarbejdet ovennævnte risikovurderingsværktøjer til estimat af kardiovaskulær risiko. Den findes om app til telefonen, og Trafikstyrelsen har lagt en vejledning på hjemmesiden;

Vejledning til specifikke helbredsproblemer (trafikstyrelsen.dk)

med henblik på brug af denne.

Trafikstyrelsen ønsker, at alle flyvelæger fremadrettet anvender dette brugbare værktøj ved kardiovaskulær risikovurdering. Som flyvelæge er man naturligvis velkommen til at supplere med andre værktøjer, men ovennævnte skal altid medsendes i relevante sager.