Nyhedsmail

Information vedrørende uvarslede tilsyn

17-05-2024

Der har været rejst spørgsmål vedrørende forholdene omkring, at Trafikstyrelsen påbegynder overholdelse af krav i EU-forordninger om der udover vanlige kendte varslede tilsyn også skal udføres uvarslede tilsyn, som en del af påkrævet tilsynsplan for AME’er.

Ét af spørgsmålene har været, hvorvidt Trafikstyrelsen kunne varsle tilsynet nogle timer i forvejen. Umiddelbart er det Trafikstyrelsens vurdering, at dette i høj grad ville forspilde formålet med tilsynene. Det vil dog muligvis komme på tale, at Trafikstyrelsen forud for et uvarslet tilsyn, såfremt der hersker tvivl om, hvorvidt AME’en reelt har undersøgelse og er tilstede med henblik på ikke at spilde tiden.

Det er derfor overordentligt vigtigt som skrevet i sidste nyhedsbrev, at I inden den første i en måned indsender fuldt ud detaljerede oplysninger, om hvilke dage i arbejder den kommende måned, og hvorvidt der er sat undersøgelse til disse dage. Såfremt det ikke er muligt at oplyse for hele måneden bedes I meddele det ønskede for mindst 14 dage.

Hvis Trafikstyrelsen ikke modtager dette, som til dels har været et problem siden opstarten i februar måned, vil det ikke være muligt at foretage disse tilsyn som krævet.

Derfor vil det fremadrettet blive betragtet som en level 2 finding (potentiel flyvesikkerhedsmæssig risiko), såfremt Trafikstyrelsen ikke har modtaget oplysninger om arbejdsdage, og hvilke undersøgelser, der sat på disse dage.

Såfremt Trafikstyreseln kommer på uvarslet tilsyn, og du som flyvelæge ikke er tilstede som planlagt uden at have givet meddelelse herom, vil det blive betragtet som en level 1 finding. Trafikstyrelsen er naturligvis klar over, der kan være dage, hvor ansøger (-e) ikke møder op. Denne risiko påtager Trafikstyrelsen sig. 

Der har været rejst tvivl om, der kræves samtykke fra ansøger, såfremt medical assessor fra Trafikstyrelsen skal overvære en undersøgelse. Da overværelse af en undersøgelse er tilsyn med flyvelægen og ikke ansøgers certificering vurderes dette som ikke udgangspunkt ikke at være tilfældet. I praksis vil altid blive spurgt, om ansøger har noget imod, at MA deltager, og i videst muligt omfang blive taget hensyn til, hvis det ikke ønskes. Trafikstyrelsen er opmærksom på, at uvarslede tilsyn er betydeligt anderledes, end hvad man som læge er vant til i Danmark, men dels er det et forordningskrav med disse tilsyn, dels er formålet først og fremmest at indgå en dialog om eventuelle forhold, der er non-compliant med EU-forordning med henblik på læring af disse.