Kære flyvelæger
På given foranledning skal oplyses følgende;
- Specifik for flyveledere og ikke piloter fremgår angående sukkersyge af AMC1 ATCO.MED.B.025, litra (e),(3); ….. and a normal exercise tolerance test….
Efter Trafikstyrelsen har været involveret i en sag angående dette og været i kontakt med EASA, står det klart, at dette IKKE er arbejds-EKG. Det er en såkaldt Glukose Tolerance Test, hvor ordet Glukose mangler i testen. Da dette ikke er en test, der udføres i Danmark på rutinemæssig basis og ikke giver mening i en flyveledersammenhæng (bekræftet af EASA, der vil ændre teksten), skal hermed meddeles, at såfremt I skulle støde på en flyveleder med sukkersyge og krav om dette, og såfremt ansøger har TS som kompetent myndighed, skal I kontakte TS.
- En flyvelæge kollega har adspurgt, hvorvidt en ansøger til class 1, og som er omkring 65 år, kan få foretaget ”extended cardiovascular asssessment” før han fylder 65 år, og i så fald hvor lang tid før. Trafikstyrelsen har haft dette på konference, og vurderer, at undersøgelsen kan foretages op til 45 dage før 1. undersøgelse før det 65. år. Baggrunden er, at teksten i MED.B.010, (3) eksplicit siger; “….an extended cardiovascular assessment shall be completed at the first revalidation or renewal examination after age 65…”, hvormed vurderes, at denne undersøgelse ikke kan foretages lang tid før undersøgelsen. TS vurderer, at vanlige 45 dage før revalidering må være et rimeligt tidsspænd. I bedes derfor være opmærksom på at rådgive ansøger i denne sammenhæng.
- På baggrund af henvendelse fra flyselskab vil Trafikstyrelsen opfordre til, at I ved afslutning af helbredsundersøgelsen medgiver ansøger skriftlig besked på, hvorvidt de er FIT/UNFIT. Det foreslås I anvender Assessment Decision Skemaet, men uden at anføre andet end FIT/UNFIT, da I ikke må videregive helbredsoplysninger til arbejdsgiver.
Skemaet findes som bekendt her: Assessment Decision Skema
Hvis I har spørgsmål spørger I selvfølgelig. Det er jo oftest Søren Carstens, der lægger op på hjemmesiden. Går ud fra, at flyvelæger, der har tilmeldt sig, får besked om, der er kommet noget nyt