Nye digitale versioner af EASA-forordningerne på Trafikstyrelsens hjemmeside

21-08-2026

Som bekendt har vi ventet på, at EASA stiller den seneste konsoliderede version af forordning (EU) nr. 1178/2011, offentliggjort i november 2025, til rådighed i et digitalt format. Det lader fortsat vente på sig, og I har derfor været henvist til PDF-versionen.

Trafikstyrelsen har derfor selv lavet en digital version af 1178/2011-forordningen. Vi har i samme format opdateret den digitale version af forordning (EU) 2015/340 om flyveledere (ATCO).

Begge versioner findes på Trafikstyrelsens hjemmeside under Flyvemedicin og lovgivning. I finder dem direkte her:

I den digitale version finder I et søgefelt øverst på siden. Skriv fx Gallstone, og I får vist, hvilke afsnit ordet forekommer i. Søgningen viser dog ikke den præcise placering i det enkelte afsnit.

Til højre på siden finder I en oversigt, som gør det lettere at komme til det relevante område. Øverst kan I vælge mellem klasse 1 og 2, LAPL eller kabinebesætning. Når I klikker på et af disse områder, vises den relevante underinddeling. Nederst på siden findes også et link til PDF-versionen.

For LAPL og kabinebesætning har vi tilføjet betegnelser for de relevante organsystemer, så det er lettere at finde rundt.

Vi vil forsøge at fastholde dette format og opdatere indholdet, når der kommer ændringer fra EASA. Vi håber, at værktøjet vil være en hjælp i det daglige arbejde.

Et godt tip er at gemme de relevante sider som bogmærker i jeres browser.