Øvrige trafikale analyser af jernbaneprojekter

Forundersøgelse af S-tog til Roskilde

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2019 udarbejdet en undersøgelse af S-togsdrift til Roskilde. Undersøgelsen viser, at projektet kan styrke den kollektive trafik i Hovedstadsområdet.

En forlængelse af S-banen fra Høje Taastrup til Roskilde betyder først og fremmest langt flere togafgange til og fra de tre nye S-togsstationer: Roskilde, Trekroner og Hedehusene. Flere afgange betyder mindre ventetid og flere sæder at vælge imellem.
Roskilde, Trekroner og Hedehusene bindes tættere sammen med resten af Hovedstadsområdet. Man vil kunne nå langt flere arbejdspladser direkte med tog. Samtidig bliver det muligt at køre flere hurtige regionaltog fra Roskilde til København. 

Der kan desuden hentes betydelige tidsgevinster for mange rejsende, fordi de rejser med S-tog i stedet for regionaltog. S-togene er simpelthen langt mindre forsinkede end regionaltogene.
Samlet set vil S-tog til Roskilde styrke den kollektive trafik. Dermed bliver det mere attraktivt at vælge toget frem for bilen. Det er mere miljøvenligt at tage toget, og det kan også være med til at mindske trængslen på vejene. 

Både betjening med konventionelle S-tog (med fører) og automatiske S-tog (uden fører) har positiv samfundsøkonomi. Det koster omkring 1,3 mia. kr. at forlænge S-banen til Roskilde. Men pengene er godt givet ud. Den højere frekvens, den sparede rejsetid og de færre forsinkelser giver tilsammen store gevinster for passagererne og for samfundet.
Baggrunden for undersøgelsen er aftalen om "Fremtidens togtrafik i Hovedstadsområdet" af 13. december 2017 mellem den daværende regering (V, LA og KF), Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti.

Undersøgelse af Esbjerg Nærbane

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har undersøgt mulighederne for Esbjerg Nærbane. Analysen blev afsluttet i 2017.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har udarbejdet en undersøgelse af en mulig nærbane i Esbjerg, i dialog med Esbjerg og Varde Kommuner, Sydtrafik og Vestbanen. Analysen har grundlag i Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler, 12. juni 2014, og er nu offentliggjort.

En nærbane ved Esbjerg vil kunne binde strækningerne Ribe-Esbjerg, Esbjerg-Varde og Varde-Oksbøl (Vestbanen) bedre sammen i et system med faste afgangstider i dagtimerne og med en ensartet og kontinuerlig betjening med 2 tog i timen på strækningerne Ribe-Esbjerg og Esbjerg-Varde.De fem største byer i nærbanens område, har over 100.000 indbyggere tilsammen. I byer som Esbjerg og Varde er der mange studerende og uddannelsessteder, som vil få gavn af en nærbane. 

Den første etape af nærbanen medtages i genudbuddet af trafikken i Midt- og Vestjylland, med en driftsudvidelse Esbjerg-Ribe. Nærbanen kan derefter udvides etapevist.

Forundersøgelse af en ny direkte bane Aarhus-Galten-Silkeborg

I 2016 udarbejdede den daværende Trafik- og Byggestyrelse en forundersøgelse af en ny bane Aarhus-Silkeborg.

Med en ny dobbeltsporet bane vil rejsetiden mellem Silkeborg og Aarhus næsten halveres i forhold til i dag, og rejsetiden mellem Herning og Aarhus kommer ned under en time. Oven i de kortere rejsetider er der mulighed for nye stationer i Galten, samt i Låsby og Fremlev og Aarhus-forstæderne Brabrand og Åbyhøj. Disse byområder vil dermed opnå kollektiv trafikbetjening med bane. Banebetjeningen omkring Aarhus får en ’ekstra finger’ og Midtjylland får banebetjent en ny korridor.

En dobbeltsporet bane kan anlægges for 3,1 mia. kr. En enkeltsporet bane vil koste 2 mia. kr. at anlægge.

Se forundersøgelsen om den Ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg i boksen til højre.

Forundersøgelsen blev igangsat som led i aftalen om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK fra den 14. januar 2014 mellem daværende regering (S, SF og RV), Dansk Folkeparti og Enhedslisten om ”En moderne jernbane – Udmøntning af Togfonden DK” af 14. januar 2014, samt aftale mellem daværende regering (S og RV), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten om "Fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK" af 28. maj 2014.

Jerne Station

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen undersøgte i 2015 placeringen af Jerne Station. Stationen blev anlagt af Banedanmark og åbnede december 2020.

Som led i Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens undersøgelse af den bedste placering af stationen deltog styrelsen på et borgermøde i Esbjerg den 6. maj 2015 om Jerne Station.

Der er udarbejdet et notat på baggrund af mødet, som er tilgængeligt her på hjemmesiden sammen med faktaark om de undersøgte placeringer.

Optimering af stationsstrukturen i Danmark, en helhedsorienteret analyse

I 2014 har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen analyseret optimeringsmuligheder for stationsstrukturen på det statslige banenet. Der er ikke truffet beslutning om gennemførelse af forslagene.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens analyse omfatter alle statslige baner og herunder også S-banen. Fjerntrafikken er dog kun sporadisk berørt, da den er analyseret i rapporten om Togfonden DK fra september 2013.

Analysen har behandlet det statslige banenets i alt 284 stationer samt 166 potentielle stationer.

Det generelle billede for de potentielle stationer er, at de nok vil betyde en fordel for de passagerer, der bor i stationens opland, men at de vil betyde en større ulempe for de passagerer, der får deres rejse forlænget som følge af det ekstra stop. Ud fra en helhedsorienteret betragtning er det altså en dårlig idé at åbne langt de fleste af de analyserede stationer.

Rapporten peger på, at 4 stationer har et potentiale, som bør analyseres mere dybtgående: Darup og Hastrup på banen Roskilde-Køge-Næstved, Erritsø mellem Middelfart og Fredericia og Jerne mellem Bramming og Esbjerg.

Rapporten indeholder nogle optimeringsmuligheder for i alt 8 baner, hvor rejsetiden typisk kan forkortes og driften billiggøres, hvis et antal små stationer nedlægges. Rapporten peger på, at en nedlæggelse af i alt 19 stationer, som har et forholdsvis lavt passagertal, ud fra en helhedsbetragtning kan forbedre og billiggøre den kollektive trafik.

Du finder rapporten nedenfor.

Analyse af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård

I 2013 har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som et led i de strategiske analyser, udført en screening af stationskapaciteten ved København H.

Med åbningen af den nye bane mellem København og Ringsted i 2018 og med timemodellen finansieret af Togfonden DK er det planlagt at udvide antallet af toglinjer til København fra Roskilde/Køge fra de nuværende 13 op til 17 linjer. Med ibrugtagningen af det nye signalsystem fra 2021 er der kapacitet til at afvikle 17 toglinjer på København H og det er således ikke nødvendigt at udbygge kapaciteten på København for at afvikle trafikken forudsat i timemodellen.

Før signalprogrammet er implementeret i 2021 rammer 17 toglinjer kapacitetsgrænsen for København H. Det er derfor nødvendigt at foretage optimeringer af den tekniske driftstilrettelæggelse for at være sikker på, at København-Ringstedbanens køreplan og timemodellen kan afvikles med god kvalitet.

Hvis der er et ønske om at køre flere tog eller forbedre serviceniveauet kan det blive nødvendigt at udbygge kapaciteten i fremtiden. Den samfundsøkonomisk mest rentable løsning er en udbygning af Ny Ellebjerg som nyt knudepunkt. Efter åbningen af Metrocityringen er det desuden muligt at øge kapaciteten ved at undlade stop af fjern- og regionaltog på Nørreport. Med Metrocityringen vil færre passagerer benytte Nørreport og dermed vil færre få en ulempe ved at togene ikke standser. Derudover vil gennemkørende passagerer mellem København H og Østerport få en tidsgevinst.

Baggrund

Baggrunden for analysen af stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård er Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, hvori det fremgår, at der skal gennemføres en strategisk analyse af den langsigtede udvikling af bane- og vejkapaciteten i hovedstadsområdet. Et af de projekter som indgår i analysen er stationskapaciteten ved Københavns Hovedbanegård.

Ny bane mellem Vejle og Billund

Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen har i 2012 offentliggjort en forundersøgelse af en bane til Billund, og har i 2014 lavet forarbejde til beslutningen om at igangsætte en VVM-undersøgelse af en jernbane til Billund.

Der har bl.a. været afholdt et borgermøde i Billund om de forskellige løsningsmuligheder, og Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har holdt møder med Billund Kommune, Vejle Kommune, Region Syddanmark samt Billund Lufthavn og det øvrige erhvervsliv i Billund. På baggrund af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens høring af de lokale parter, blev det besluttet at igangsætte videre undersøgelser af en jernbane til Billund via Jelling.

Banedanmark har i 2018 udarbejdet beslutningsgrundlag for en bane til Billund

Forbindelser mellem Øst- og Vestdanmark, Togfonden og en Kattegatforbindelse

I 2011 udarbejdede den daværende Trafikstyrelse en screening af alternative forbindelser mellem Øst- og Vestdanmark. Efterfølgende har styrelsen i 2013 gennemført undersøgelser af en Timemodel og af en forbindelse over Kattegat i 2015.

Med aftale om en grøn transportpolitik fra 2009, blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en række strategiske analyser dels af banebetjeningen i Østjylland, og dels af forbindelserne mellem Øst- og Vestdanmark. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i den forbindelse foretaget tre analyser.

Øst-VestDK

I 2011 blev der udarbejdet en screening af forskellige muligheder for hurtigere forbindelser mellem landsdelene, og dertil betjeningen i Østjylland i rapporten Screening af linjeføringer for timemodellen og banebetjening af Østjylland. Der blev analyseret tre alternativer: A) hurtigere rejsetid i den nuværende banekorridor over Lillebælt (Timemodellen), B) en ny forbindelse Bogense-Juelsminde og C) en ny forbindelse over Kattegat.

Det blev besluttet at foretage videre undersøgelser af Timemodellen og af en Kattegatforbindelse.

Togfonden DK

I Togfonden DK fra 2013 er mulighederne for at gennemføre den del af Timemodellen mellem Odense og Aalborg, i den eksisterende banekorridor over Lillebælt, belyst. Timemodellen er en vision om en rejsetid på kun en time mellem de største byer i den eksisterende banekorridor over Lillebælt.

De anlæg, der samlet set giver den mest omkostningseffektive realisering af timemodellen, omfatter anlæg af en ny bane over Vestfyn, en ny bane over Vejle Fjord, og en ny bane ved Aarhus mellem Hovedgaard-Hasselager. Dertil kommer elektrificering og nyt materiel, samt hastighedsopgraderinger. Rapporten er udarbejdet i samarbejde med Banedanmark.

Vejdirektoratet har gennemført VVM-analyser af Vejle Fjord-banen og Vestfynbanen, og Banedanmark har gennemført en VVM-undersøgelse af Hovedgaard-Hasselagerbanen.

Parkering ved "Superlynstationer"

På baggrund af den politiske aftale om en moderne jernbane fra 2014, har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gennemført en analyse af parkeringsforholdene ved de ti såkaldte ”Superlynstationer”; Esbjerg, Fredericia, Horsens, Kolding, København, Odense, Randers, Vejle, Aalborg og Aarhus. Analysen er udarbejdet i dialog med DSB. Formålet er at vurdere, hvor det kan være relevant at udbygge parkeringskapaciteten for de togrejsende i forbindelse med gennemførelse af timemodellen. Analysen viser, at det kan være relevant at etablere flere parkeringspladser i Fredericia, Kolding, Randers og Vejle.

En Kattegatforbindelse

Den strategiske analyse af en fast Kattegatforbindelse fra 2015 beskriver anlægget af en fast forbindelse over Kattegat med både vej og bane, samt en række mulige jernbaneanlæg på Sjælland og i Jylland. Undersøgelsen er udarbejdet i samarbejde med Vejdirektoratet.

Analysen konkluderer, at anlægsomkostningerne udgør knap 118 mia. kr., hvoraf ca. 95 mia. kr. er selve kyst-kyst forbindelsen, og ca. 23 mia. kr. er omkostninger til landanlæg.

Screening af S-togsbetjening

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i 2011 som led i de strategiske analyser screenet mulighederne for at ændre trafikeringen af Kystbanen til S-tog, samt supplere trafikken mellem Høje Taastrup og Roskilde med S-tog.

Som led i den strategiske analyse af hovedstadsområdet, der indgår i aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen gennemført en screening med henblik på at:

• Vurdere mulighederne på kortere sigt for udvidelser af S-togsbetjeningen til hhv. Helsingør og Roskilde.
• Give et overslag for anlægsomkostninger og undersøge konsekvenserne for den øvrige regionaltogsdrift samt evt. øvrige trafikale perspektiver, materielsituationen, koblingen til signalprogrammet m.v.

Screeningen viser, at der med en S-togsløsning kan opnås en række fordele, blandt andet højere frekvens, flere forbindelser uden togskifte samt bedre rettidighed. 

Analysen viser, at der kan være god samfundsøkonomi i at etablere S-togsbetjening til både Helsingør og Roskilde såvel på kort sigt som på længere sigt. Et godt resultat på kort sigt forudsætter koordinering med Signalprogrammet med beslutning senest i 2014. Et godt resultat på længere sigt forudsætter koordinering med næste udskiftning af S-togsmateriellet, som kan forventes at finde sted i årene omkring 2030 med beslutning omkring 2020-2025.

Stationsstruktur i Danmark

En screening af det statslige jernbanenet udenfor hovedstadsområdet.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har i en rapport gennemført en overordnet screening af stationsstrukturen på det statslige jernbanenet i Danmark udenfor hovedstadsområdet.

I rapporten vurderes dels muligheden for at åbne stationer i byområder, der hidtil ikke har været togbetjent. Dels vurderes det, om det kan være relevant at lukke eksisterende stationer, som kun benyttes i beskedent omfang i dag.

Undersøgelsen omfatter 116 potentielle nye stationslokaliteter langs de statslige baner. Disse ligger typisk i dels mindre selvstændige bysamfund uden station, dels i større byer med nogen afstand til den eksisterende station. De undersøgte lokaliteter er særligt koncentreret på visse banestrækninger som f.eks. i den østlige del af Jylland og andre strækninger, hvor et stort antal stationer blev nedlagt især i 1970’erne.

Undersøgelsen omfatter desuden 38 eksisterende stationer på de statslige baner, som er undersøgt mhp. eventuel lukning. Disse er udvalgt ud fra et kriterium om, at der til og fra stationen i alt foretages mindre end 100 rejser på en hverdag. De fleste af disse stationer ligger på Fyn og i det vestlige Jylland.

Undersøgelsen er en metode- og datamæssig opdatering af en tidligere screening af stationsstrukturen, som daværende Banestyrelsen gennemførte i 2001.

COMBINE Project

COMBINE project, funded by the Interreg Baltic Sea Region Programme, aims at enhancing the share of combined transport (CT) in the Baltic Sea Region to make transport more efficient and environmentally friendly.

The COMBINE project follows a comprehensive approach to strengthen all parts of the transport chain: main leg, terminal handling and last mile. It contributes to closer cooperation in the policy level, stronger support for combined transport in the Baltic Sea Region and a stronger role of combined transport in the transport system. The COMBINE project is a Flagship of the EU Strategy for the Baltic Sea Region under the Policy Area Transport. 

The COMBINE project was led by Port of Hamburg Marketing (HHM) and implemented together with 14 partners from Belgium, Denmark, Finland, Germany, Latvia, Lithuania,  Poland and Sweden. The project began in January 2019 and was completed in June 2021. 

Read more.

Fast forbindelse over Kattegat

Trafikstyrelsen deltager i forundersøgelsen af en fast Kattegatforbindelse i en arbejdsgruppe med Vejdirektoratet og Sund&Bælt.

I forundersøgelsen bliver forskellige linjeføringskorridorer, tekniske løsninger og natur- og miljømæssige, sejladsmæssige konsekvenser m.m. belyst nærmere. Forundersøgelsen omfatter både en ren vejforbindelse og en såkaldt kombineret vej- og jernbaneforbindelse.

Formålet med forundersøgelsen er at give et bedre grundlag for en politisk drøftelse og eventuelt en principbeslutning om projektets videre forløb, herunder forhold om mulige linjeføringer, anlægsøkonomi, finansiering, organisering, trafik, miljø, anlægsteknik, samfundsøkonomi mv.

Hvis der træffes beslutning om at fortsætte med videre undersøgelser af en Kattegatforbindelse, vil næste fase bestå i en VVM-udredning, med borgerinddragelse flere gange undervejs.

Kattegat.dk

Se mere på Kattegat.dk (nyt vindue)

Fjernbusanalyser

Fjernbusterminal i København

Trafikstyrelsen (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) offentliggjorde i 2017 en analyse af placering, kapacitet og organisering af en fjernbusterminal i København.

Analysen af en fjernbusterminal i København blev besluttet gennemført med aftale mellem den daværende regering (S, R), DF, SF og EL om "cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder" af 7. maj 2015.

Afstandskrav for fjernbusser

Analyse af konsekvenserne ved liberaliserede fjernbus-regler.

I 2018 udarbejdede Trafikstyrelsen (Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen) en analyse af reglerne for fjernbusruter. Analysen viser, at en liberalisering af reglerne for fjernbus-kørsel vil give mulighed for flere fjernbusruter.

Reglerne for fjernbusruter fremgår af lov om trafikselskaber og er ændret efter analysen blev udarbejdet.