Journalnummer TS6040103-00071

Ansøgning om tilladelse til etablering af kajindfatninger ved Enghave Brygge ved Boligø F og J i Københavns Havn

30-09-2020

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget vedhæftede ansøgning af 27. juli 2020 fra Ejendomsselskabet Enghave Brygge ApS, om tilladelse til etablering af kajindfatninger ved Enghave Brygge ved Boligø F og J i Københavns Havn.

Til hørings- og orienteringsparter

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har modtaget vedhæftede ansøgning af 27. juli 2020 fra Ejendomsselskabet Enghave Brygge ApS, om tilladelse til etablering af kajindfatninger ved Enghave Brygge ved Boligø F og J i Københavns Havn.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning indenfor Københavns Havns søområde, jf. § 24, stk. 4, i lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By og Havn I/S.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen skal i medfør af bekendtgørelse nr. 930 af 18. juni 2020 om miljømæssig vurdering af visse anlæg og foranstaltninger på søterritoriet screene projektet med henblik på en vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt projektet er VVM-pligtigt.

Endvidere skal det efter samme bekendtgørelse vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder i nærheden af projektet.

Nærmeste Natura 2000-område er nr. 143. som ligger ca. 1,6 km syd for projektområdet, Enghave Brygge. Natura 2000-område nr. 143 er udpeget på baggrund af en væsentlig tilstedeværelse af sandbanke, lagune, bugt, strandeng, grå/grøn klit og levesteder for ynglefuglene klyde, havterne, dværgterne, almindelig ryle og trækfugle som fiske-ørn, vandrefalk og lille skallesluger. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at udpegningsgrundlaget vil blive påvirket.

Inden Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet.

I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering. 

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.