JOURNALNUMMER 2025-256951

Vejdirektoratet ansøger om etablering af ny rørledning langs med Fjordlandsvej, Frederikssund

12-08-2025

Trafikstyrelsen har den 10. juli 2025 modtaget en fuldt oplyst ansøgning fra Vejdirektoratet om etablering af en ny rørledning langs med Fjordlandsvej i Frederikssunds Kommune

Vejdirektoratet er i dialog med Frederikssund kommune om tilladelse til ændret udledningspunkt af vejvand fra 3 eksisterende regnvandsvandsbassiner B4a, B4b, B9 ved Fjordlandsvej. De 3 bassiner udleder i dag til Roskilde Fjord via det rørlagte vandløb Marbækrenden. Tilladelsen til medbenyttelse af Marbækrenden er blevet påklaget flere gange og derfor ønsker Vejdirektoratet tilladelse til at flytte udledningen fra de 3 bassiner. Udledningen skal fremover ske ved at etablere en ledning langs med Fjordlandsvej, frem til et eksisterende rørlagt vandløb, der har udløb til Roskilde Fjord i strandkanten umiddelbart syd for Kronprinsesse Marys Bro. Det rørlagte vandløb modtager i dag drænvand fra markarealerne langs Fjordlandsvej og modtager renset vejvand fra bassin B5. Frederikssund Kommune har givet udledningstilladelse til at vejvandet kan føres ud i Roskilde Fjord via Marbækrenden. Vejdirektoratet har ingen gældende udladningstilladelse fra 18. august 2025 og projektet forventes påbegyndt den 18. august 2025 og forventes afsluttet den 31. oktober 2025.

Trafikstyrelsen er myndighed for behandling af sager om vurdering af virkning på miljøet i forbindelse med statslige vejprojekter, jf. kapitel 2 a i vejloven (LBK nr. 435 af 24/04/2024 af lov om offentlige veje m.v.). Projektet er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2 13a. Trafikstyrelsen skal derfor screene projektet for VVM-pligt i medfør af § 17 d i samme lovbekendtgørelse. Trafikstyrelsen screener kun selve etableringen af rørledningen og det lægges til grund, at der indhentes en udledningstilladelse hos Frederikssund Kommunen inden projektet kan påbegyndes.

Endvidere skal det vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en konsekvensvurdering af Natura 2000-områder i nærheden af projektet, jf.  §1 a og § 1 c i ”Bekendtgørelse nr. 451 af 08/05/2017 om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og jernbaneprojekter”, med senere ændringer.

Trafikstyrelsen har undersøgt forekomsten af bilag IV-arter som viser, at der er registreret fund af Spidssnudet frø i regnvandsbassinet sydøst for Fjordlandsvej.

Bygherre oplyser, at der ændres ikke på bassinernes udformning, projektet vedrører udelukkende ledninger/rør efter bassiner og at der vil pågå jordarbejder i nærheden udenfor bassinerne. Styrelsen vurderer på det foreliggende grundlag, at der ikke sker væsentlig påvirkning af arten.

Projektet er beliggende ca. 1 km fra vandområde nr. 1 ”Roskilde Fjord, ydre”. Trafikstyrelsen vurderer på det foreliggende grundlag ikke, at flytning af rørledningen vil medføre en midlertidig eller permanent forringelse af kvalitetselementernes tilstand, forringelse af vandområdets økologiske- og kemiske tilstand samt at projekt ikke er til hindre for målopfyldelse.

Inden Trafikstyrelsen træffer afgørelse i sagen, skal styrelsen udbede sig bemærkninger til det ansøgte, herunder til spørgsmålet om, hvorvidt det vurderes, at projektet vil kunne få væsentlig indvirkning på miljøet. I så tilfælde bedes det samtidig oplyst, hvilke forhold der anbefales at skulle lægges vægt på ved styrelsens vurdering.

Eventuelle bemærkninger til projektet bedes indsendt senest d. 8. september 2025 vvm@trafikstyrelsen.dk, cc ntei@trafikstyrelsen.dk med henvisning til journalnummer 2025-256951.

Det bemærkes, at man ved at afgive høringssvar, samtykker til offentliggørelse, herunder af afsenders navn og mailadresse.

Hvis bemærkninger ikke er modtaget ved fristens udløb, går styrelsen ud fra, at der ikke haves bemærkninger til ansøgningen, hvilket vil blive lagt til grund i den videre sagsbehandling.